Danskere siger ja til stærekasser

FART: Langt de fleste danskere er positive over for automatiske fartmålere. Det viser en ny meningsmåling. Trafikpolitikerne er også positive, men uenige om modellen.
Et stort flertal af danskere vil gerne have opsat stærekasser, viser ny måling.
Et stort flertal af danskere vil gerne have opsat stærekasser, viser ny måling.Foto: Privat
Anders Jerking
Fire ud af fem danskere siger ja tak til mere fartkontrol. Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget.

Sidste år havde politiet som et forsøg opsat automatiske fartmålere - de såkaldte stærekasser. Nu er kasserne pillet ned og forsøget ved at blive evalueret. Herefter skal Folketingets politikere tage stilling til, om stærekasserne skal stilles op permanent. Men vælger politikerne at lytte til befolkningen, så er der ifølge målingen ingen tvivl.

81 procent af de adspurgte synes, at det er en god ide at opstille stærekasser. Kun 16 procent siger nej tak.

Evalueringen af stærekasserne ventes at blive offentliggjort onsdag den 1. september. Herefter tyder meget på, at der politisk flertal for at gøre forsøget permanent. Justitsminister Lars Barfoed (K) har allerede udtalt, at han er positivt indstillet.

Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, vil afvente evalueringen, men er umiddelbart også positivt indstillet.
"Vores holding er, at stærekasserne skal bruges med omtanke. Derfor skal de sættes op, hvor der er farlige steder, så man sikrer, at farten kommer ned. Det tror jeg også, at de fleste borgere i målingen synes. Vi skal ikke plastre hele landet til med stærekasser. Så bliver det en pengemaskine og vi udvikler et kontrolsamfund. Vi ser hellere, at hver enkelt bilist tager ansvar for at køre ordentligt," siger han.

Fakta

Fakta om undersøgelsen
Spørgsmål:
Sidste år havde politiet som et forsøg opstillet ubemandede fartmålere - de såkaldte stærekasser. Mener du, at det er en god ide at opsætte stærekasser?Svar:
Ja: 81 %
Nej: 16 %
Ved ikke: 3%

Størst opbakning er der hos de radikale vælgere, hvor 96 % siger ja. Mindst opbakning er der hos Dansk Folkepartis vælgere, hvor 74 % siger ja.

I alt 968 repræsentativt udvalgte danskere har svaret. Meningsmålingen er foretaget for A & B Analyse for Altinget.

Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, tager samme forbehold.
"De skal stå hensigtsmæssigt, så det ikke bliver en pengemaskine, der udskriver ekstraskatter til borgerne," siger han.

SF's trafikordfører, Anne Baastrup, glæder sig over målingen, der bekræfter hende i, at stærekasserne skal op så hurtigt som muligt. Hun har kaldt justitsministeren i samråd om stærekasser mandag.
"Jeg håber, at det kan skubbe på tingene, så der snart sker noget," siger hun.

Vi har en lang rækker ulykker, hvor vi er ret sikre på, at hvis der havde været ATK på den pågældende strækning, så havde trafikanterne kørt langsommere, og så var ulykken ikke sket.

Sven Krarup Nielsen
Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Uenighed om modellen
Mens der således synes at være opbakning til stærekasserne, er politikerne uenige om, hvordan stærekasserne skal måle. SF ønsker en model, hvor farten måles over en strækning (stræknings-ATK), mens Venstre og Dansk Folkeparti foretrækker en model, hvor farten måles i et punkt (punkt-ATK). Det er sidstnævnte model, som har været anvendt i det danske forsøg.

På DTU Transport forklarer seniorforsker Tove Hels, at man forskellige steder i udlandet har lavet forsøg med begge typer af automatiske hastighedsmålinger.
"Ser vi på de udenlandske erfaringer, så er punkt-ATK bedst evalueret. Her er der systematisk dokumentation for, at det nedsætter gennemsnitshastigheden og antallet af uheld. Stræknings-ATK ser også ud til at have en god effekt, men det er ikke så godt dokumenteret endnu," siger hun.

I Havarikommissionen for Vejtrafikulykker undersøger man årsagerne til trafikulykker. Her mener formand Sven Krarup Nielsen, at stræknings-ATK vil have størst effekt.
"Der er ingen tvivl om, at hvis man måler over en strækning, så får man en virkning over en større del af vejnettet, så det vil klart fungere bedst, men det er også mere teknisk kompliceret," siger han.

Havarikommissionens undersøgelser viser, at fart er involveret i halvdelen af ulykkerne. I nogle tilfælde overtrædes hastighedsgrænsen, mens der i andre tilfælde køres for stærkt efter forholdene - for eksempel hvis der er tåget eller glat. I sidstnævnte tilfælde hjælpe stærekasserne ikke, understreger Sven Krarup Nielsen.

"Men vi har en lang rækker ulykker, hvor vi er ret sikre på, at hvis der havde været ATK på den pågældende strækning, så havde trafikanterne kørt langsommere, og så var ulykken ikke sket," siger han.

Flere trafikpolitikere har stillet spørgsmål ved, om man har viden nok til at opstille stærekasserne de rigtige steder. Til det siger Sven Krarup Nielsen:
"Man ved aldrig, hvor ulykkerne sker, men vi har et godt overblik over, hvor dre bliver kørt for stærkt, så man kan vælge de steder."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Pihl Lorentzen

Stedfortrædende MF (V) for Mads Fuglede (16/4-24), næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen, major
videregående officersuddannelse (Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole 1990)

Anne Baastrup

Fhv. MF (SF)
cand.jur. (Københavns Uni. 1976)

Sven Krarup Nielsen

Fhv. viceborgmester, Farum (K), fhv. vejsektorchef i Vejdirektoratet
cand.polyt. (DTH 1969)

0:000:00