Danskerne føler sig hørt i EU

BRUXELLES: 70 procent af danskerne føler, at deres stemme bliver hørt i EU, og det placerer dermed Danmark i front blandt EU's medlemslande.

Det viser en ny meningsmåling foretaget for Europa-Parlamentet af Eurobarometer.

Modsat de danske vælgere føler i gennemsnit kun hver tredje EU-borger sig hørt.

Otte procent flere af danskerne føler sig hørt i forhold til sidste år, og kun lidt over en fjerdedel af danskerne føler sig slet ikke hørt.

Man skal huske på, at danskerne ikke er blandt de mest EU-skeptiske i Europa. Vi har et skeptiker-mærkat, der ikke stemmer overens med virkeligheden

Julie Hassing Nielsen
Forsker på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og europapolitisk chefanalytiker hos Kraka

Ifølge Julie Hassing Nielsen, der er forsker på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og europapolitisk chefanalytiker hos Kraka, er det ikke overraskende, at Danmark ligger i top.

”Man skal huske på, at danskerne ikke er blandt de mest EU-skeptiske i Europa. Vi har et skeptiker-mærkat, der ikke stemmer overens med virkeligheden. Der er visse dele, som vi ikke ønsker at deltage i. Men generelt er vi positive over for medlemskabet. Vi føler, at vi bliver spurgt, og at vi bliver hørt,” siger hun og uddyber:

”Særligt de mange folkeafstemninger gør nok, at folk føler, at de har noget at skulle have sagt.”

I toppen af målingen ligger andre nordeuropæiske lande med Sverige, Holland og Finland på en henholdsvis anden-, tredje- og fjerdeplads.

Julie Hassing Nielsen mener, at Brexit kan være forklaringen på, at de nordiske landes befolkninger føler, at de har mere at skulle have sagt i EU-samarbejdet.

”Jeg vil skrive det ind i en Brexit-kontekst. De nordiske lande har altid set sig på samme hold som briterne, og følelsen af at blive lyttet til indeholder nok også følelsen af at kunne sætte foden hårdt på bremsen, som briterne nu har gjort,” siger hun og fortsætter:

”Brexit kan have været med til, at de nordiske landes befolkninger har fået en følelse af at blive 'empowered'. Disse landes befolkninger har i mange år associeret og orienteret sig meget mod Storbritannien som alliancepartner i EU.”

Undersøgelsen er foretaget i tidsrummet mellem 24. september og 3. oktober 2016 blandt omkring 1000 borgere i hvert af EU's 28 medlemslande.

Skel mellem nord og syd
I bunden af undersøgelsen ligger flere sydeuropæiske lande. Grækenland er nederst på listen med 13 procent og et fald på 10 procent. Samtidig befinder befolkningerne i både Spanien og Italien sig under 25 procent, der føler, at deres stemme bliver hørt i EU.

At det netop er disse lande, der befinder sig i bunden af målingen skyldes ifølge Julie Hassing Nielsen, at Sydeuropa efter finanskrisen er blevet nødt til gennemgå en række spareplaner, der har været bestemt af EU.

”Der er tale om lande, der er blevet bedt om at lave nogle meget markante ændringer i deres samfund, der har været mere eller mindre dikteret fra europæisk hånd. Sådan har oplevelsen i hvert fald været blandt befolkningen, og det har nok haft stor påvirkning på, om man føler sig hørt eller ej,” siger hun.

Projektets deroute
Samme undersøgelse viser, at eurpæerne mener, at unionen bevæger sig i den forkerte retning. Blot hver tredje af EU's indbyggere kan nikke genkendende til, at samarbejdet bevæger sig i den rigtige retning.

Sammenlignet med sidste år er danskerne den befolkning, hvor flest har skiftet det positive syn ud med et negativt. Seks procent færre danskere mener, at EU bevæger sig i den rigtige retning.

Denne udvikling kan ifølge Julie Hassing Nielsen også tilskrives Brexit, da de europæiske borgere pludselig ser en union, der smuldrer.

”Vores forståelse af at have et tilhørsforhold til briterne i relation til EU-medlemsskabet er da helt sikkert med til at påvirke vores opfattelse af, hvor EU er på vej hen. Der er en eller anden redefinering af EU uden briterne, der gør sig gældende,” siger hun og fortsætter:

”At briterne melder sig ud, gør, at vi får en eksistenskrise i forhold til vores EU-medlemsskab. Både skeptikere og proeuropæere finder, at det er en ærgerlig udvikling.”

Hun mener også, at det har haft en negativ påvirkning på målingen i Danmark, at den er blevet foretaget, mens det kom frem, at det ikke var muligt at opnå en parallelaftale med EU om Europol.