Danskerne ønsker afstemning om europagten

MÅLING: Et stort flertal af danskerne ønsker en folkeafstemning om europagten, selv hvis det ikke er juridisk påkrævet. Det glæder Dansk Folkeparti, men regeringspartierne afviser al snak om en folkeafstemning.
Placeholder image
Befolkningen vil gerne stemme om europagten af demokratiske årsager. Meget tyder dog på, at juraen bremser en folkeafstemning. Foto: Colourbox
Står det til de danske vælgere, vil et stort flertal gerne høres, inden regeringen tilslutter sig den såkaldte europagt. Også selvom Justitsministeriet ventes at komme til den konklusion, at det ikke er juridisk nødvendigt med en afstemning.

Faktisk mener hele 60 procent af vælgerne, at vi af demokratiske grunde skal til stemmeurnen - lige meget, hvad juristerne må nå af konklusion. Modsat mener 35 procent, at vi skal lytte til juristernes afgørelse og følge den. Det viser en meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk.

Og den måling vækker stor glæde hos Dansk Folkeparti.

"Det er jeg godt nok glad for. Det er dejligt, fordi det lige præcis viser forskellen på, hvad danskerne gerne vil, og hvad et meget stort flertal af partierne på Christiansborg gerne vil have os med i," siger partiets EU-ordfører, Pia Adelsteen.

Danskerne stemte nej
Europagten er en række initiativer, som skal fremme økonomisk disciplin i EU og særligt i eurolandene. Og ifølge Dansk Folkeparti er den nye europagt endnu et skridt mod en mere fælles finanspolitik. Og det var jo netop det, danskerne stemte nej til ved euroafstemningen i 2000, mener partiet.

Det er på mange måder slet ikke en ny aftale for os, men mere et signal om, at alle lande i Europa skal leve op til de spilleregler, vi har aftalt. Og det signal støtter vi gerne op om.

Lisbeth Bech Poulsen, EU-ordfører, (SF)

"Da vi stemte nej til euroen, stod der jo ikke lige nedenunder på stemmesedlen, at når du nu siger nej, er det så, fordi du ikke vil involveres yderligere i en fælles finanspolitik. Havde der gjort det, så havde folk nok også krydset nej der," siger Pia Adelsteen.

Hun mener, at meningsmålingen kan være med til at lægge pres på regeringen for en folkeafstemning.

"EU-partierne på Christiansborg fastholder, at de holder sig inden for juraen. Men det var bare ikke det her, danskerne mente, da de stemte nej. Det er jeg ikke i tvivl om," siger Pia Adelsteen.

SF: Måling gør indtryk
Mens Radikale ikke mener, at målingen er overraskende, så synes SF, at den gør indtryk. Partiets EU-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, forstår godt, at danskerne kan være bekymrede for, hvad det er for en aftale, Danmark nu skal være med i.

"Der er stadig ting omkring aftalen, som ikke er afklaret. Og vi lever virkelig i en ustabil tid. Men det er vigtigt at fortælle, at befolkningen ikke skal være bange for det her. Det er på mange måder slet ikke en ny aftale for os, men mere et signal om, at alle lande i Europa skal leve op til de spilleregler, vi har aftalt. Og det signal støtter vi gerne op om," siger Lisbeth Bech Poulsen, der derfor ikke mener, at vi skal have en afstemning.

Radikale afviser afstemning
Det syn deler Radikale, der samtidig slår fast, at det udelukkende er i Danmarks interesse at støtte europagten.

"Der bliver ikke tale om nogen afgivelse af suverænitet, da vi ikke underlægger os nogle særlige sanktioner, der er i strid med vores forbehold. Lige nu er der kun tale om at tilslutte os, at Europa skal føre en mere ansvarlig økonomisk politik," siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun mener samtidig, at danskerne kun skal til folkeafstemning, når der er tale om suverænitetsafgivelse. Og det afgør juristerne, hvornår er.

"Vi tager jo heller ikke en afstemning om finansloven. Det er også vigtigt at respektere det repræsentative demokrati, for det er jo netop Folketinget, som er valgt til at tage vare på den økonomiske politik. Hvis man er uenig i den politik, der føres, så kan man jo vælge nogle andre," siger Sofie Carsten Nielsen.

DF: regeringen snyder vælgerne
Men det er Dansk Folkeparti langt fra enig i. Godt nok har regeringen garanteret juraen med sig, men befolkningen har ikke taget stilling til, hvor meget EU skal diktere dansk økonomisk politik, lyder det fra partiet.

"Jeg ved godt, at vi ikke bliver forpligtet til en afstemning, og at der er nogle politikere, som bare refererer til det repræsentative demokrati. Regeringen har sandsynligvis den juridiske ret til at lade være. Men jeg synes ærligt talt, at det ville være at gå bag om ryggen på danskerne," siger Pia Adelsteen.

Aftalen om europagten blev indgået på et højdramatisk topmøde mellem EU's regerings- og statschefer 9. december 2011, hvor Storbritannien meddelte, at landet ikke ville være med. Der arbejdes nu videre på aftaleteksten frem mod et ekstraordinært EU-topmøde 30. januar. Det er forventningen, at den endelige traktat kan underskrives på EU-topmødet til marts under det danske EU-formandskab.

Dokumentation
<script type="text/javascript" src="//ajax.googleapis.com/ajax/static/modules/gviz/1.0/chart.js"> {"dataSourceUrl":"//docs.google.com/spreadsheet/tq?key=0AsnkH4p9G1S9dHhrV25pUlU1bE9CMll2RGZSNV9xR0E&transpose=0&headers=0&range=A2%3AB4&gid=0&pub=1","options":{"vAxes":[{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}},{"viewWindowMode":"pretty","viewWindow":{}}],"title":"Flertal \u00f8nsker folkeafstemning","backgroundColor":"#FFFFFF","legend":"right","colors":["#3366CC","#DC3912","#FF9900","#109618","#990099","#0099C6","#DD4477","#66AA00","#B82E2E","#316395","#994499","#22AA99","#AAAA11","#6633CC","#E67300","#8B0707","#651067","#329262","#5574A6","#3B3EAC","#B77322","#16D620","#B91383","#F4359E","#9C5935","#A9C413","#2A778D","#668D1C","#BEA413","#0C5922","#743411"],"is3D":true,"hasLabelsColumn":true,"hAxis":{"maxAlternations":1},"width":450,"height":371},"state":{},"view":"{\"columns\":[0,1]}","chartType":"PieChart","chartName":"Diagram1"} </script>
Spørgsmål: EU's medlemsstater får i den nærmeste fremtid mulighed for at tilslutte sig den såkaldte euro-traktat. Det forventes, at Justitsministeriet konkluderer, at det ikke er juridisk nødvendigt med en folkeafstemning. Mener du, at der under alle omstændigheder skal være en folkeafstemning, hvis Danmark tilslutter sig traktaten?

- Ja, der skal af demokratiske grunde være en folkeafstemning om euro-traktaten (59,6 pct)
- Nej, der skal ikke være en folkeafstemning om euro-traktaten, hvis det ikke er juridisk påkrævet (34,8 pct)
- Ved ikke (5,6 pct)

Kilde: A&B Analyse. Interview foretaget i perioden tors. d. 12/1 til tirs. D. 17/1, 1175 respondenter.


Omtalte personer

Pia Adelsteen

Fhv. MF (DF), formand, Miljø- og Fødevareudvalget
butiksassistent (Bilka i Ishøj 1986)

Lisbeth Bech-Nielsen

MF (SF)
cand.scient.soc. (Aalborg Uni. 2009)

Sofie Carsten Nielsen

Politisk leder (R), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2002), MA i europæisk politik og administration (Brügge, Belgien, 2001)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser