Danskerne siger nej til højere pensionsalder
Et flertal af danskerne vil fastholde pensionsalderen på sit nuværende niveau eller sænke den, viser en dugfrisk meningsmåling. Flere partier vil have Socialdemokratiet til at indkalde til forhandlinger, inden Folketinget næste år skal stemme om igen at hæve pensionsalderen.
Rikke Brøndum
Journalist og redaktørMens flertallet på Christiansborg endnu ikke har besluttet sig for, hvad der skal ske med folkepensionsalderen i fremtiden, er danskerne anderledes klare i mælet.
Næsten 70 procent vil nemlig beholde den på det nuværende niveau eller sågar sænke den, viser en ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR.
Og det overrasker ikke Socialdemokratiets nye pensionsordfører, Frederik Vad.
"Det viser mig, at befolkningen frygter, at vi får et skævt pensionssystem. Det vil vi i Socialdemokratiet gøre noget ved, for der er forskel på, hvor længe, man har været på arbejdsmarkedet, og det skal også afspejle sig i, hvornår man kan trække sig tilbage," siger han og peger på, at arbejdet med den ny model er i fuld gang.
"Vores opgave er så at finde en model, som på den side sikrer mere retfærdighed og på anden side, at dansk økonomi ikke bliver smadret. Det tror jeg også, at danskerne forventer, at vi kan finde ud af," siger han med henvisning til, at det vil være et hårdt slag for statskassen at fastfryse pensionsalderen.
Regningen kan løbe op i 85 millarder årligt, viser tal fra Finansministeriet.
Epinion har stillet 1021 repræsentativt udvalgte danskere følgende spørgsmål:
I dag er pensionsalderen 67 år. Det er politisk besluttet at hæve pensionsalderen hvert femte år, så den følger udviklingen i middellevealderen. I 2025 forventes pensionsalderen at blive hævet til 70 år i 2040. Det diskuteres nu politisk, om denne model skal ændres. Mener du, at pensionsalderen skal:
Stige det samme som udviklingen i middellevealderen: 8 procent
Stige, men mindre end udviklingen i middellevealderen: 18 procent
Fastholdes på det nuværende niveau og ikke stige mere: 40 procent
Sænkes til en lavere alder end det nuværende niveau: 27 procent
Ingen af ovenstående: 2 procent
Ved ikke: 5 procent
Stiger allerede til næste år
Tallene viser også, at der selv blandt borgerlige vælgere er et tilsvarende flertal for at lade pensionsalderen bliver på sit nuværende niveau. Ser man på vælgere med en videregående uddannelse, er en tredjedel af dem dog positive overfor at lade den stige - det er der kun 19 procent af de faglærte, som er.
Ikke desto mindre vil et flertal af partier på Christiansborg næste år stemme for at hæve pensionsalderen til 70 år i 2040. Og det kan godt blive svært at forklare danskerne, erkender Frederik Vad.
"Men man skal passe på med at ændre totalt ved rammerne for pensions-systemet uden at have en troværdig plan. Og lige nu kan vi ikke være bekendt at bilde folk ind, at vi bare kan kortslutte velfærdsaftalen fra 2006."
"Vi har brug for tid til at lave et mere retfærdigt system og samtidig ikke ødelægge dansk økonomi. Vi skal gøre det ordentligt og grundigt, ligesom vi gjorde med Arne-pensionen og lønftet," siger han.
Ifølge velfærdsaftalen fra 2006 skal politikerne hvert femte år stemme om, hvorvidt folkepensionen skal stige. Det afhænger af, hvor meget levetiden er steget.
I dag er pensionsalderen 67 år. Den stiger gradvist frem mod 2030 til 68 år. Herefter har Folketinget besluttet, at den i 2035 skal stige til 69 år som følge af den stigende levealder. Til næste år skal politikerne tage stilling til, om den skal være 70 år i 2040.
S kan komme under pres
Socialdemokratiet kan dog godt forberede sig på at blive mødt med krav om at lægge tal på bordet allerede nu. I hvert fald har SF bebudet et beslutningsforslag i forsøg på at tvinge regeringen til at sætte forhandlinger i gang, inden den planlagte afstemning næste år.
Også regeringspartneren Moderaterne ønsker forhandlinger allerede nu, og det samme gør den blå opposition.
"Socialdemokratiet vil både blæse og have mel i munden, men vi skylder et klart svar. Vi har for eksempel foreslået at give danskerne mulighed for at spare 675 kroner op skattefrit hver måned, som de kan bruge til at trække sig tilbage før tid, hvis de vil," siger politisk ordfører for Liberal Alliance, Solbjørg Jakobsen.
Partiets forslag vil koste statskassen 2,1 milliarder kroner i modsætning til de 85 milliarder kroner det vil koste at fastfryse den formelle folkepensionsalder.
LA barsler samtidig med en ny, økonomisk plan og vil derfor ikke svare på, hvad de mener skal ske med folkepensionsalderen. Tidligere har de foreslået at forhøje den.
"Men vi vil selvfølgelig fortælle, hvad vi mener om pensionsalderen i god tid inden et valg."
Hvad med dem, der ikke har råd til at lave en ekstra opsparing eller fx ikke kan arbejde?
"Det er lidt pudsigt, at det aldrig er et problem, om folk har råd, når vi sætter skatten op. Det er det kun, når de skal sætte noget af til sig selv. De fleste kan godt sætte det beløb til side, og vi vil selvfølgelig sikre, at man kan komme på førtids - eller seniorpension, hvis man er nedslidt," siger Solbjørg Jakobsen.
Pension ventes at blive et tema til Folketingets åbningsdebat i denne uge. Her kan du læse, hvad partierne hver især har meldt ud om sagen.