Scleroseforeningen har haft den største procentvise vækst i medlemstallet de sidste fem år. Kræftens Bekæmpelse har haft den største numeriske vækst i medlemmer.

Danskerne stormer ind i patientforeningerne

19. juni 2012 kl. 3:00
PATIENTFORENINGER: På fem år har ti af landets patientforeninger fået 125.000 nye medlemmer. Eksperter forklarer fremgangen med massiv medlemshvervning, forandring af foreningsdanmark og et stift sundhedsvæsen.
| Flere

Mens medlemmerne siver fra partierne og flygter fra fagbevægelsen, så melder danskerne sig i stort tal ind i patientforeningerne.

Ti af de største patientforeninger har fået 125.000 medlemmer i løbet af de seneste 5 år. Det viser en opgørelse, som Altinget.dk har lavet. I alt er 841.000 danskere medlemmer af en af de ti patientforeninger.

Danmarks suverænt største patientforening, Kræftens Bekæmpelse, har siden 2007 fået 69.000 flere medlemmer.
Dermed har foreningen haft den største vækst i medlemstal blandt de ti patientforeninger.  Kilde: Patientforeningernes egne tal for 2007-2011.

Scleroseforeningen har haft den største procentvise vækst - i alt 28 procent - de seneste fem år, så de nu har 65.000 medlemmer.

Direktør for Scleroseforeningen, Mette Bryde Lind, vurderer, at væksten skyldes, at foreningen har haft en bevidst strategi for at fastholde og hverve nye medlemmer.

Fakta:

Medlemsvækst 2007-2011

PatientforeningI alt 
Kræftens Bekæmpelse68.691
Hjerteforeningen22.500
Diabetesforeningen11.055
Scleroseforeningen14.267
Astma-Allergi-Forbundet-2.499
Gigtforeningen4.000
Nyreforeningen706
Danmarks Lungeforening735
Parkinsonforeningen600
HjerneSagen266

 

"Udover at gøre os mere synlige, så har vi også gjort meget ud af fortælle, hvad vi bruger vores penge på. På den måde får bidragyderne ikke fornemmelsen af, at pengene bare ryger ned i en stor kasse, men går til et specifikt formål," siger hun.   
Ekspert: De er ekstremt professionelle
Bjarne Ibsen er ekspert i folkelige bevægelser og foreninger på SDU. Han peger på, at fremgangen hos patientforeningerne sker samtidig med, at brede værdibaserede foreninger - som partier og fagbevægelse - mister medlemmer.

Men ud over at samfundet går i en retning, hvor danskerne engagerer sig på tværs af ideologier og social status, peger han på en anden årsag til patientforeningernes fremgang.

"Patientforeningerne arbejder benhårdt og super professionelt for at få flere medlemmer. Det giver penge, men også politisk indflydelse. Fordi jo flere medlemmer du har i ryggen, jo mere troværdighed har du over for medier og politikere," siger Bjarne Ibsen.

Søgaard: Sundhedsvæsnet har del af skylden
Direktør i Dansk Sundhedsinstitut Jes Søgaard ser tre hovedårsager til patientforeningernes succes. Flere og flere danskere får en sygdomsdiagnose, og omkring 40 procent af danskerne lever med en kronisk sygdom.
"Samtidig er der i hele den vestlige verden en voldsomt stigende interesse for, hvordan man kan forblive sund eller leve bedst muligt med sin sygdom," siger Jes Søgaard.

Han vurderer samtidig, at patientforeningernes succes også skyldes, at man på sygehusene og hos de praktiserende læger er dårlige til at udnytte det stigende engagement hos patienterne.

Fakta:

Sådan har vi gjort:
Altinget.dk har bedt 10 af de markante patientforeninger om deres medlemstal 2007 til 2011. Nogle tal er hentet fra patientforeningernes årsrapporter.

Det samlede antal medlemmer af alle patientforeninger i Danmark er dog noget større. Altinget.dk har ikke har inddraget patientforeninger på det psykiatriske område, og der findes flere hundrede små patientforeninger i Danmark.

"Jeg er ked af at sige det, men sammenlignet med eksempelvis USA er man i det danske sundhedsvæsen notorisk dårlig til at udnytte patienternes interesse for at lære mere om deres sygdomme og selv at bidrage til at blive raske og leve med sygdommen," siger Jes Søgaard.

Hjerteforeningen: Der er brug for os
Behovet for information kan man til fulde bekræfte i Danmarks næststørste patientforening. Direktør i Hjerteforeningen, Inge Vestbo, forklarer, at rådgivning er en stor og stigende aktivitet hos foreningen.

"En patient, der har haft en blodprop i hjertet, er typisk udskrevet inden for 18 timer. I tiden efter udskrivelsen har patienterne masser af spørgsmål om kost, motion, medicinering og den angst, som mange patienter bliver ramt af efter en akut hjertekarsygdom. I forhold til sygehusenes hjerteafdelinger og de praktiserende læger er vores sygeplejersker langt lettere at få fat på," siger Inge Vestbo.

 
Altinget | Sundhed

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler om Danmarks Lungeforening:
Sort pil 18/8/2015: Lungeforeninger fusionerer
Sort pil 6/1/2015: Små patientforeninger vil kæmpe sig ud af dødvande