Når danskerne er parate til at bruge flere penge på sundhedsvæsnet og ældreplejen, modsvarer det udmærket en fremtid kendetegnet ved flere ældre, der lever længere. (Foto: Colourbox)

Danskerne vil give flere penge til sundhedsvæsnet

21. juni 2014 kl. 6:00
MÅLING: Danskerne vil hellere bruge flere penge på sundhedsvæsnet end andre centrale velfærdsområder som folkeskole og ældrepleje. Det kan der være god grund til, siger KL og Danske Regioner.
| Flere

Sundhedsvæsnet er klart det velfærdsområde, som flest danskere ønsker at give en økonomisk håndsrækning. Det er i hvert fald den retning, over halvdelen peger på, når de bliver spurgt om, hvilke to af velfærdssamfundets centrale sektorer som de først og fremmest mener bør tildeles flere penge.

På anden- og tredjepladsen kommer henholdsvis ældreplejen og folkeskolen, mens kultur og daginstitutionsområdet ligger helt i bunden sammen med afvisningen af at tildele nogen af de udvalgte velfærdsområder flere penge. Det viser en meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget.dk.

Danskernes høje prioritering af sundhedsvæsnet overrasker ikke KL's formand, Martin Damm (V). Han mener, at der er mange gode grunde til at investere flere penge i særligt den mere decentrale, eller det som i KL-jargon kaldes 'den nære', del af sundhedsvæsnet.

"Der er slet ingen tvivl om, at kommunerne kommer til at skulle prioritere flere penge til sundhedsområdet. Både fordi der bliver flere ældre, som lever længere. Men også fordi vi får mere ansvar i takt med, at regionernes sundhedsvæsen bliver mere og mere specialiserede, og den tid, man er indlagt, bliver kortere og kortere," siger Martin Damm.

Succes koster
Regionernes formand Bent Hansen (S) er med på, at de kommende supersygehuse betyder en centralisering og specialisering af sundhedsvæsnet. Men når han ser på, hvordan disse års begrænsede vækstramme for det offentlige forbrug på 0,6 procent bør fordeles, så hæfter han sig ved helt andre økonomiske udviklingstræk.

"Vi har heldigvis haft succes med at hjælpe alvorligt syge, som eksempelvis kvinder med brystkræft, hvor langt flere overlever i dag end for ti år siden. Men succes koster og skal betales. Og det skal også fremtidens medicinske og behandlingsmæssige landvindinger," siger Bent Hansen.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Kilde: A&B Analyse for Altinget.dk. Med mulighed for at afgive flere svar er den samlede svarprocent over 100.

Bent Hansen er dog helt på linje med Martin Damm om, at det først og fremmest er den demografiske udvikling, som fremadrettet vil presse udgifterne i såvel den kommunale som den regionale del af sundhedsvæsnet betydeligt op.

"Det, at vi alle sammen bliver ældre, og at vi har haft en succes, så mennesker med kroniske sygedomme lever længere i dag, det betyder jo, at der er et underliggende udgiftspres. Alene den demografiske faktor vil modsvare en realvækst på 0,8 til 0,9 procent om året," siger Bent Hansen med henvisning til beregninger Finansministeriet tidligere har lavet for Folketingets Finansudvalg.

Husk de praktiserende
Ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Kora er der god grund til at se nærmere på, om ikke den nære del af sundhedsvæsnet bør få et løft. Men hvis man virkelig vil ruske op i systemet, er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt sygehusene eller den kommunale forebyggelse og genoptræning skal tilføres flere penge.

I stedet bør man orientere sig mod det praktiserende læger, og deres rolle i overgangen fra sygehus til kommunen.

"Her har de praktiserende læger en meget vigtig rolle. Og jeg mener, at der skal løses mange flere opgaver i den forbindelse i almen praksis. Men det kræver ikke bare flere midler, men også mere standardisering, kvalitetsopfølgning og andre mere strukturelle tiltag," siger Jacob Kjellberg.

'Ældrebyrden' overvurderes
Man skal imidlertid passe på, at man ikke overvurderer de økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling med stadig flere ældre, der lever stadig længere. Særligt på sundhedsområdet, men også mere generelt. Det påpeger sundhedsøkonom og professor Terkel Christiansen fra Syddansk Universitet.

For i takt med at den gennemsnitlige levealder stiger, så udskydes også tidspunktet for, hvornår de fleste mennesker bliver så gamle og svage, at de har brug for mere intensiv omsorg og behandling. Derfor kan man ikke uden videre fremskrive de nuværende udgifter, når man vil sige noget om fremtidens udgiftsbehov.

"Nok bliver der flere ældre, men en generelt sundere livsstil betyder, at der over tid sker en forskydning i det tidspunkt, hvor folk bliver syge for til sidst at dø. Det mindsker de omkostninger, man umiddelbart kunne forestille sig, der vil være ved en aldrende befolkning," siger Terkel Christiansen.

Øjnene op for udsatte børn
Når det kommer til de mere rene kommunale velfærdsområder, er det først og fremmest ældreplejen og folkeskolen, som mange ønsker at tildele flere penge. Men ind på en fjerdeplads kommer indsatsen for udsatte børn og unge.

Det ser formanden for Socialpædagogerne, Benny Andersen, blandt andet som et udslag af, at der de senere år har været en række tragiske sager om myndighedernes svigt i forhold til udsatte og misbrugte børn.

"Der er ingen tvivl om, at de sager, der er blevet oprullet både af medier og i andre sammenhænge, har været en øjenåbner, som har gjort, at flere har fået øje på, at der faktisk er drenge og piger i et rigt land som Danmark, der lever under nogle livsvilkår, som man skulle tro var løgn," siger Benny Andersen.

Mens de fleste kender børn, der går i folkeskolen, eller ældre, som er på plejehjem, så er det et område, som lever en mere skjult tilværelse og ikke fylder så meget i manges bevidsthed. Derfor er han glad for, at der trods alt er så stor opbakning blandt borgerne til at prioritere området økonomisk.

Som man spørger ...
Hos BUPL mener formand Henning Pedersen imidlertid ikke, at meningsmålingen giver det reelle billede af, hvor højt borgere og ikke mindst politikere prioriterer daginstitutionerne. Når hans område er et af dem, relativt få umiddelbart ønsker at tildele flere penge, kan det skyldes flere ting.

"Traditionelt er det jo rigtigt, at der er større bevågenhed om sundhedsområdet og folkeskolen end om daginstitutionerne. Men vi oplever noget andet blandt politikere. Her synes jeg, at der er en stigende bevidsthed om, hvor vigtige barnets første år faktisk er for barnets videre udvikling," siger Henning Pedersen.

Derfor mener han også, at det er med til at trække i den forkerte retning, når daginstitutionernes opgave formuleres som 'pasning' frem for 'pædagogisk udvikling' i meningsmålingen. Samtidig kan det være med til at skævvride billedet lidt, at folk ofte vil svare på den slags spørgsmål ud fra deres umiddelbare livssituation.

"Det er jo en benhård og måske også lidt urimelig prioritering at blive stillet over for. Det kommer jo an på, hvor i livet man befinder sig. Hvis man har handicappede børn, så er det måske det, man vægter, hvis man har ældre familiemedlemmer på plejehjem, så kan det betyde noget. Og de fleste har jo kun børn i daginstitution i en kortere periode af deres liv," siger Henning Pedersen.

Dokumentaion

Om meningsmålingen 

Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse på nettet for Altinget.dk blandt 1054 repræsentativt udvalgte svarpersoner. Data er vægtede efter Søren Risbjergs seneste gennemsnit, så de er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 12/6 til 17/6 2014.

Med mulighed for at afgive flere svar er der en samlet svarprocent på over 100.

 
Altinget | Kommunal

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ:
Nyeste artikler med Martin Damm:
Sort pil 8/10/2018: Odense opgiver ønske om højere skat
Sort pil 7/10/2018: Odense opgiver at hæve skatten
Nyeste artikler om Socialpædagogernes Landsforbund:
Sort pil 29/7/2014: Danskerne vil give flere penge til sundhedsvæsnet
Sort pil 26/9/2013: Ny pædagoguddannelse skal styrke specialpædagogikken