Danskerne vil skære i unges kontanthjælp

Målingen bekræfter opbakningen til, at det er urimeligt, at unge får fuld kontanthjælp, hvis de er arbejdsmarkedsparate og vælger hængekøjen i stedet for uddannelse eller jobsøgning.
Nadeem Farooq (R)
Arbejdsmarkedsordfører
Sådan har vi spurgt:
I dag får en kontanthjælpsmodtager, der er over 25 år og ikke har børn, godt 10.300 kr. om måneden før skat. Det er blevet foreslået, at sænke kontanthjælpen til velfungerende unge under 30 år, så kontanthjælpen til denne gruppe fremover bliver på 5.662 kr. om måneden før skat (svarende til SU).
Er du enig eller uenig i, at kontanthjælpen bør sænkes til denne gruppe unge under 30 år?
Resultat:
Enig: 56,6 procent
Uenig: 31,4 pocent
Ved ikke: 12 procent
Respondenter: 1.232 reræsentativt udvalgte personer, der er blevet spurgt af A&B Ananlyse.
Unge kontanthjælpsmodtagere:
- Tæt på 130.000 danskere er på kontanthjælp. Regeringen er på vej med en reform, der skal få dem ind på arbejdspladserne.
- Der er næsten 6.000 arbejdsmarkedsparate unge i aldersgruppen 25-29 år, som kan blive ramt af forslaget om lavere ydelse.
Det skal være slut med, at unge, velfungerende danskere under 30 år uden videre kan hæve sin fulde kontanthjælp hver måned. I stedet skal kontanthjælpen sættes ned for at lokke flere unge i arbejde eller uddannelse.
Det mener et flertal på 56,6 procent af danskerne ifølge en ny meningsmåling, som A&B Analyse har foretaget for Altinget | Social og forebyggelse. 31,4 procent ønsker ikke at skære kontanthjælpen for unge, mens 12 procent har svaret 'ved ikke'.
Danskernes sult på reformer af unges kontanthjælp vækker begejstring hos De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq.
"Målingen bekræfter opbakningen til, at det er urimeligt, at unge får fuld kontanthjælp, hvis de er arbejdsmarkedsparate og vælger hængekøjen i stedet for uddannelse eller jobsøgning. Det er bestemt ikke urealistisk, at lavere kontanthjælp til arbejdsparate unge bliver en del af kontanthjælpsreformen," siger han.
Han mener, at det giver en "skævvredet incitamentsstruktur", når det kan betale sig at være på kontanthjælp frem for at tage en uddannelse.
I dag modtager en kontanthjælpsmodtager uden børn godt 10.300 kr. om måneden fra staten.
EL: Nye fattigdomsydelser
Christian Juhl, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten, tror målingen skyldes, at danskerne "er blevet så kriseberedte, at de er klar til at acceptere det meste."
"Det er helt vanvittigt. Vi har lige kasseret fattigdomsydelserne, hvorfor skulle vi så lave nogle nye? Det vil skabe træghed, fordi det vil gøre endnu flere marginaliseret og gøre deres vej til arbejdsmarkedet endnu længere," siger han.
Han mener ikke, sammenligningen med en SU-modtager er "retfærdig", fordi en SU-modtager ofte har en indkomst, der svarer til kontanthjælp på grund af deres mulighed for at arbejde og få SU-lån.
Nadeem Farooq lover, at regeringen "vil gøre alt for at minimere risikoen for, at folk i gruppen unødigt bliver ramt."
"Udgangspunktet bliver ikke at tage kontanthjælpen med det samme, men først give folk tilbud om f.eks. uddannelse," siger han.
K: Glædelig opbakning
De Konservatives arbejdsmarkedsordfører, Mai Henriksen, glæder sig over "den store opbakning" til at skære i unges kontanthjælp.
"Man bliver ellers sjældent belønnet for at ville skære i sociale ydelser, hvilket ikke har fordret mod til at tage de rigtige løsninger," siger hun og slår fast, at lavere kontanthjælp længe har været en konservativ mærkesag:
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker
































