Anmeldelse af 

David Trads anmelder ny Obama-bog: Ujævn klummesamling uden rød tråd

ANMELDELSE: Gyldendals nye udgivelse om Barack Obamas præsidenttid og eftermæle ligner mere en samling af 33 avisklummer fra vidt forskellige skribenter end en decideret bog. Enkelte kapitler er vitterlig gode, men den røde tråd mangler.

Den nye antologi "Obama – håbets præsident" er ujævnt og ufokuseret redigeret, skriver David Trads.
Den nye antologi "Obama – håbets præsident" er ujævnt og ufokuseret redigeret, skriver David Trads.Foto: J. Scott Applewhite/AP/Ritzau Scanpix

David TradsAf David Trads
Skribent, debattør og folketingskandidat for Socialdemokratiet

Det er ikke nogen særligt god bog, som Gyldendal netop har udgivet om Barack Obama. Ja, man kan faktisk sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er en bog?

I ’Obama – håbets præsident’ er der ingen rød tråd gennem de 33 kapitler fordelt over 278 sider. I stedet virker det som en samling avisklummer fra 30 vidt forskellige skribenter.

Der er desværre overraskende lidt fokus på ekspræsidentens store landvindinger hjemme i USA, mens der er en overvægt af fokus på udenrigspolitikken, dog næsten kun set fra udgangspunkter langt fra USA.

David Trads

Det er ujævnt og ufokuseret redigeret. Der er ingen naturlig overgang fra det ene til det andet kapitel, og flere af kapitlerne er så korte, at de savner den eftertanke, en bog burde give.

Vil beskrive eftermæle
Bogens redaktør er Anders Agner Pedersen, der er manden bag kongressen.com, en hjemmeside om amerikansk politik.

Anders Agner Rasmussen (redaktør): 'Obama – håbets præsident', 280 sider. Udkom på Gyldendal 17. januar 2019.
Anders Agner Rasmussen (redaktør): 'Obama – håbets præsident', 280 sider. Udkom på Gyldendal 17. januar 2019.

Foto: Gyldendal

Han anfører selv på bogens bagside, hvad ideen bag bogen er, nemlig at beskrive det eftermæle, som præsidenten fra 2009 til 2017 står til at få:

"Han skrev historie som den første sorte mand i Det Hvide Hus, han fik alverdens folk til at råbe 'Yes We Can', og han blev kaldt håbets præsident. Men hvad udrettede Barack Obama i løbet af sine otte år som præsident i USA – skabte han den politiske forandring, han talte om, eller blev det ved de smukke hensigtserklæringer?"

Kun syv sider om sundhed
Desværre leverer bogen ikke noget overbevisende svar, for det er reelt alt for få af de mange kapitler, som kommer i dybden med de forandringer, som Obama skabte.

Fordi bogen er bygget op som en antologi af spredte emner – tag bare denne tilfældige sekvens af tre fortløbende kapitler: "Mellemøsten – den, der tøver, taber", "LGBTIQ+", "Et stærkt hold i front på den internationale scene" – kommer vi aldrig i dybden med de påstande, der leveres.

Der er desværre overraskende lidt fokus på ekspræsidentens store landvindinger hjemme i USA, mens der er en overvægt af fokus på udenrigspolitikken, dog næsten kun set fra udgangspunkter langt fra USA. To eksempler:

Først: Den største sejr, som Obama fik i sine otte år, var selvsagt sundhedsreformen, som vitterlig var et kvantespring i forhold til at give flere amerikanere adgang til sundhedsforsikring og derved behandling. Den får syv sider.

Dernæst: Der er 11 kapitler om udenrigspolitikken, hvor skribentens udgangspunkt er andre verdensdele end Amerika. Kun et enkelt, der tager et amerikansk udgangspunkt. Det får otte sider.

COP15-kapitler giver indblik i dansk politik
Der er selvsagt flere af kapitlerne, som enkeltstående vitterlig er gode, fordi de er originale og reflekterede.

For eksempel Sarah von Essen, der skriver indsigtsfuldt om, hvordan Obama var USA's første præsident, som forstod popkulturen; Astrid Haugs skarpe kapitel om den første præsident, der tog sociale medier til sig; Lotte Mejlhedes overbevisende indblik i, hvordan europæerne var forelskede i ham; og Stine Kromann Dragsteds fine interview med en sort mand, der i sin tid deltog i Martin Luther Kings demonstration i Selma, Alabama.

Hvis man interesserer sig mere for dansk politik – og i særdeleshed dansk udenrigspolitik – så er der faktisk spændende ting, som man selv kan stykke sammen af at læse de vidt forskellige udlægninger af Obama, som fremtrædende danske politikere kommer med.

De udlægninger af det klimatopmøde, som FN holdt i København i 2009 med dansk formandskab, vi får i bogen, giver eksempelvis et unikt indblik i, hvor forskelligt danske toppolitikere oplevede Obamas rolle. Lars Løkke Rasmussen fremhæver Obamas rolle som en stærk medspiller, mens Connie Hedegaard oplever, at USA slet ikke spiller med.

Samlet billede af Obama mangler
Mest af alt savner jeg det store overblik og de store linjer i udgivelsen.

Fik Obama gjort det nemmere at være minoritet i USA? Fik han gennemført store landvindinger for klimaet i USA? Fik han hindret, at USA iværksatte nye krige? Fik han genskabt USA's anseelse ude i verden? Fik han styr på USA's økonomi efter krisen?

Svarene er jo klart ja til alle spørgsmål – og det er nok derfor, Obama først vandt to store sejre ved præsidentvalgene i 2008 og 2012, og dernæst opretholdt sin enorme popularitet og opbakning blandt et solidt flertal af amerikanerne gennem hele sit præsidentskab.

Han gjorde det godt. Desværre står det billede ikke særlig stærkt i bogen.

Anders Agner Rasmussen (redaktør): 'Obama – håbets præsident', 280 sider. Udkom på Gyldendal 17. januar 2019.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

David Trads

Journalist, forfatter og kommentarskribent
journalist (DJH 1994)

0:000:00