David Trads: Fremragende Woodward-bog udstiller inkompetent Trump

Af David Trads
Journalist, politisk kommentator og forfatter til bogen 'Amerika hvor er du?'

Der er altid en risiko for, at man bliver skuffet, når man får en ny Bob Woodward-bog i hænderne – af den simple årsag, at barren er sat så enormt højt af manden, der uden tvivl er en af klodens allerdygtigste journalister.

Men, bare rolig, man bliver ikke skuffet over ’Rage’ (’Raseri’), hans nyeste bog om Donald Trump. Det er en enestående god bog, hvor den ene efter den anden fra Trumps absolutte inderkreds, inklusive præsidenten selv (!), giver et unikt indblik i hans ryggesløse embedsførelse.

Med ’Rage’ leverer Woodward et endeløst indblik i, hvordan virkeligheden er i Det Hvide Hus under Trump.

David Trads

Tag bare James Mattis, generalen, som var forsvarsminister fra 2017 til 2019 – og som fra måned til måned blev stadig mere frustreret over at skulle arbejde sammen en præsident, som han åbenlyst synes er, ja, en stor nar:

”Det er meget svært at have en diskussion med præsidenten. Når en efterretningsofficer var ved at indlede en diskussion med præsidenten, fik han højst lov til at sige et par sætninger, inden det hele ville udvikle sig til en af den slags respektløse taler, som fører ingen steder hen.  Så pludseligt skift af emne. Det var ikke sådan, at du kunne føre ham 10.000 meter op. Du kunne prøve, men så kom han pludselig i tanke om noget, de havde sagt på Fox News eller noget, som var mere interessant for ham.”

En trussel mod nationen
Mattis, der endte med selv at sige op, og derefter, typisk for Trump, blev hånet og latterliggjort af præsidenten, som løgnagtigt sagde, at han skam havde fyret den uduelige general, trækker derefter virkeligheden op:

”Men vi var nødt til at håndtere det. Han var blevet valgt. Vores job var ikke at tage en politisk eller partisk position. Det var…hvordan kan du forsøge at styre det her land og prøve at holde det her eksperiment i live i et år mere.”

Det er ærligt talt hårrejsende at få den slags førstehåndsindtryk – og med ’Rage’ leverer Woodward et endeløst indblik i, hvordan virkeligheden er i Det Hvide Hus under Trump. Ud over Mattis, som tydeligvis er en hovedkilde, leverer Rex Tillerson, som var udenrigsminister; Dan Coats, der var den samlede chef for efterretningstjenesterne; og den ene efter den anden topperson i regeringens sikkerhedspolitiske univers en benhård samlet konklusion om Trump i bogens sidste kapitel:

”Mattis, Tillerson og Coats er alle konservative eller apolitiske mennesker, som ønskede at hjælpe ham og landet. De var uperfekte mænd, der tog ansvar, da de blev bedt om at tjene. De var ikke den dybe stat. Alligevel forlod de deres embede med voldsomme ord om deres leder. De konkluderede, at Trump var en ustabil trussel mod deres land. Tænk et øjeblik over det: De øverste ledere af vores nationale sikkerhed mente, at USA's præsident var en trussel mod nationen.”

Lader kilderne og historierne tale
Noget af det mest befriende ved Woodward er, at han lader kilderne og historierne tale. Bogens første 386 hæsblæsende sider er ikke forfatterens konklusioner, men reporterens afdækning af, hvad der rent faktisk skete. Det er epitomiseringen af det princip, som han sammen med kollegaen Carl Bernstein definerede, da de afslørede Watergate for et halvt århundrede siden: Journalistik er den bedst opnåelige version af sandheden. Så tæt på som muligt.

Woodwards kilder er så gode, at han for det første i detaljer og med citater kan beskrive møder mellem sommetider kun to personer uden at afsløre, hvem der er kilden, og for det andet så præcist, at ingen af dem efterstående betvivler reporterens beskrivelse. Derfor kommer vi helt ind i Trumps maskinrum – og det er, ærligt talt, tæt på skræmmende, hvad der sker, og, endnu værre, dybt bekymrende at få dokumenteret så lidt præsidenten evner at lytte, og hvor tilfældige hans beslutninger er.

Woodward afklæder fuldkomment Trumps håndtering af coronavirussen – helt dramatisk fra interviews (til citat og båndet!) med præsidenten, der tidligt både indrømmer, at pandemien var dødsensfarlig, mens han offentligt hævdede det modsatte, og praler med, at han holder viden tilbage for at undgå at skabe panik.

Mange undrer sig over, hvorfor pokker Trump overhovedet valgte at tale med Woodward – tilsammen fik han 17 interviews – men svaret er i virkeligheden enkelt. Med ’Fear’, Woodwards første bog om Trump, stod det klart, at forfatteren har adgang til stort set alle og kan få deres mund på gled med sin fremragende, afdæmpede spørgeteknik. For at få en vis styring over narrativen er det bedre at spille med, må rationalet have været.

Men…lige i Trumps tilfælde har det næppe hjulpet. Præsidentens mærkværdige, ofte storskrydende, meget sjældent reflekterede svar, bærer kun ved til en fortælling om en mand, der ganske enkelt virker, som om udfordringerne er vokset ham over hovedet. For os, der har brug for at forstå Trump, må vi takke ham for at stå til rådighed. Nu ved vi endnu mere om, hvem han er i eget selvbillede.

Der findes ingen Bob Woodward i dansk journalistik. Desværre. Tænk at USA har en reporter, der så tæt har dækket alle præsidenter siden Richard Nixon. Tænk at have en journalist, der nu på sjette årti dagligt tager sin notesblok frem for at skrive ned, hvad kilder fortæller ham. Man kan ikke undgå at blive imponeret…og en anelse misundelig. Læs den her bog før din nabo.

Bob Woodward: 'Rage', 452 sider, Simon & Schuster, udkom 15. september