De første kommuner klar med jobforløb for flygtninge

STATUS: Enkelte kommuner er nu klar med IGU-forløb, men mange oplever udfordringer, viser ny rundspørge. Der er stadig langt til at realisere ambitionen i forårets trepartsaftale om at skaffe hver anden flygtning i job.

Siden 1. juli har det været muligt for offentlige og private virksomheder at ansætte flygtninge i et af de såkaldte IGU-forløb, som udgør krumtappen i forårets trepartsaftale om bedre integration på arbejdsmarkedet.

Men den nye ordning har svært ved at komme ud af startboksen.

Ifølge den seneste optælling fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration er der indtil nu kun registreret tre IGU-forløb på landsplan. Og kigger man på jobnet.dk, er det indtil videre kun Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet selv, som har annonceret efter IGU-elever.

En ny rundspørge foretaget af Altinget viser dog, at kommunerne har oprettet flere IGU-forløb, end de officielle tal giver indtryk af - og at flere er på vej.

21 kommuner har deltaget i rundspørgen, heriblandt de otte største i landet.

Esbjerg Kommune ligger sig i front blandt de adspurgte med indtil videre seks oprettede IGU-aftaler. Men her er man også gået ivrigt til værks og ansatte allerede 1. juni en konsulent med det ene formål at udbrede IGU-ordningen.

"Vores konsulent bygger bro mellem virksomheder og borgere, for virksomhederne komme ikke af sig selv til at oprette de her forløb. Det er op til os at få det sparket i gang," siger jobcenterchef Pia Niemann Damtoft.

KL: For tidligt at drage konklusioner
I Esbjerg har man for eksempel kontaktet landmænd, som allerede havde flygtninge i praktik.

"Her fik vi lavet praktikken om til IGU-forløb. Det var landmændene ikke selv kommet i tanke om," forklarer jobcenterchefen.

Bedre integration på arbejdsmarkedet er også temaet, når Kommunernes Landsforening (KL) og Styrelsen for International Rekruttering og Integration tirsdag holder 'Integrationstræf 16' i Kolding.

Ifølge Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), som er formand for erhvervs- og beskæftigelsesudvalget i KL, er det for tidligt at drage nogen konklusioner om udbredelsen af IGU.

"Vi er stadig i en opstartsfase, og i KL håber og forventer vi, at IGU bliver en ordning, der får stor udbredelse, når den først er kommet rigtigt i gang," siger han.

Ingen konkrete måltal i trepartsaftale
Trepartsaftalen rummer ikke nogen konkrete måltal for antallet af IGU-forløb. Men aftalen er forsynet med en "sigtelinje", som lyder, at hver anden flygtning og familiesammenførte skal i job.

I forbindelse med trepartsforhandlingerne - og de parallelle topartsforhandlinger mellem regeringen og KL - problematiserede KL-formand Martin Damm (V) fraværet af forpligtelser for erhvervslivet til at levere den nødvendige volumen.

"Med aftalen om IGU har arbejdsmarkedets parter påtaget sig et nyt ansvar. Men fine ord på papir er selvfølgelig ikke nok. Nu skal aftalen omsættes til handling. Det er naturligvis først og fremmest virksomhedernes ansvar, at IGU får luft under vingerne. Men kommunerne har også en vigtig opgave med at rådgive og vejlede om den nye ordning og være med til at finde kandidater til de virksomheder, der stiller IGU-pladser til rådighed. Jeg håber og tror, at IGU-ordningen får stor udbredelse, når den først lige bliver løbet i gang, og virksomhederne bliver opmærksomme på mulighederne," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Virksomheder mangler viden om IGU
I Altingets rundspørge melder flere kommuner dog også om begrænset eller ingen interesse fra det lokale erhvervsliv.

Tina Nielsen, der er Centerleder for Center for Integration i Frederiksberg Kommune, peger på, at der især blandt små- og mellemstore virksomheder mangler viden om IGU-forløb. Derfor er der behov for, at kommunen træder i karakter som mellemmand.

"Vi har ikke officielt ansvaret for at formidle viden om IGU-ordningen, men vi kan se, at der er behov for, at vi gør det. Virksomhederne ved simpelthen ikke, at muligheden med IGU-forløb eksisterer," siger hun.

I Hillerød er der flere virksomheder, der har vist interesse for at oprette et forløb, men de værger sig, når de indser, at der ikke er nogen konsulent på uddannelsesinstitutionerne, der kan hjælpe med at få uddannelsesdelen på plads.

"IGU-forløbene strander, når der ikke er nogen til at tage bolden op ude i institutionerne. Det er ikke fordi, virksomhederne ikke er interesseret, men de har brug for en i den anden ende, der kan hjælpe med det uddannelsesmæssige. Det er der bare ikke,” siger Baris Atak, der er sektionsleder for Integrationstemaet i Hillerød Kommune.

Dansk Flygtningehjælp: Virksomheder skal have hjælp
Samtidig peger Baris Atak på, at der er problemer med at få flygtninge ind på uddannelseskurser, der kan give de "erhvervsrettede kvalifikationer, kompetencer og forudsætninger for fortsat arbejde”, som der i trepartsaftalen lægges op til.

"AMU-forløb kræver typisk danskundskaber på et højt niveau, som vores borgere ikke besidder. Når vi retter henvendelse til AMU, så værger de sig ved at tage en flygtning ind på et kursus, når de ikke kan sproget godt nok. I realiteten er et sprogkursus det eneste kursus, vi så kan sende dem på. Det giver bare ikke erhvervsrettede kvalifikationer," siger han.

Hos Dansk Flygtningehjælp er man ikke umiddelbart bekymret over, at der ikke er oprettet flere IGU-forløb endnu. Men integrationschef Anette Christoffersen understreger vigtigheden af, at flygtninge og virksomheder bliver hjulpet med at finde hinanden ude i kommunerne.

"Små- og mellemstore virksomheder skal have hjælp til at blive matchet med flygtninge, de kan ansætte i IGU-forløb, og det match kan kommunerne hjælpe med," siger hun.

Ekspert: Nogen skal tage bolden op
Direktør Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight peger på, at IGU-forløbene har nogle udfordringer, der skal løses, hvis ordningen skal blive den succes, som arbejdsmarkedsparter håber på.

Mest af alt mangler der en mellemmand, der kan markedsføre ordningen og servicere de virksomheder, der viser interesse for at oprette et IGU-forløb. Da aftalen blev indgået tilbage i marts, blev det ikke specificeret, hvem der skulle påtage sig det ansvar. Og det mærker man nu, hvor ingen rigtig ved, hvis ansvar det er, siger Lars Larsen.

"Nogen skal tage bolden op. Lige nu vælger nogle kommuner at påtage sig ansvaret med at markedsføre ordningen, mens andre ikke gør. Det er alt for tilfældigt," siger han.

Lars Larsen vurderer, at forløbene havde stået langt stærkere i dag, hvis man fra start af havde defineret, hvem der skulle markedsføre ordningen.

"Små- og mellemstore virksomheder har brug for konkret hjælp til, hvordan man strikker et IGU-forløb sammen, og den hjælp mangler," siger han.

Jeppe Rohde Fransson og Susan Vendelbo Caspersen har bidraget med research til denne artikel.

,

Forrige artikel Minister: Syge skal også rammes af kontanthjælpsloftet Minister: Syge skal også rammes af kontanthjælpsloftet Næste artikel Kritik: Regeringen tegner idyllisk billede af SU-reform Kritik: Regeringen tegner idyllisk billede af SU-reform
Internt notat var Støjbergs vigtigste forsvarsvåben 

Internt notat var Støjbergs vigtigste forsvarsvåben 

INSTRUKSKOMMISSION: Tidligere udlændingeminister Inger Støjberg parerede søndag en stor del af de kritiske spørgsmål om en ulovlig instruks fra 2016 med et godkendt ministernotat, der åbnede for individuel sagsbehandling af unge asylsøgende par.