Debat: Danskerne kan ikke overskue bæredygtighedsjunglen

DEBAT: Danskerne er bekymrede for klimaet, men er handlingslammede. Plasticaffald, flyveture og kødforbrug er blot nogle af de parametre, som vi skal navigere i. Find en bæredygtighedskasket, og start der, skriver Joy Vasiljev.

Af Joy Vasiljev
Indehaver, The Organic Company, og foredragsholder

Lad mig sige det med det  samme. Jeg er ikke en af de hellige miljøkrigere, der ville ligge helt i top på bæredygtighedsskalaen.

Jeg ligger med sikkerhed højere end gennemsnittet, men jeg er bestemt ikke perfekt og forventer for øvrigt ikke, at andre kan være det.

Men jeg er meget bekymret. Og det er jeg tilsyneladende ikke ene om.

Vi er bekymrede for klimaet
En undersøgelse, gennemført af tænketanken Concito fra sommeren 2018, viser, at 88 procent af danskerne uanset alder, køn, indkomst og så videre er alvorligt bekymrede for klimaet. Og det rimer meget godt med det, jeg oplever i min egen hverdag, og når jeg holder foredrag.

Om det er unge eller gamle, selvstændige eller lønmodtagere, højtuddannede eller ufaglærte. Folk er bekymrede alle steder. Bekymrede for klimaet, biodiversitetskrisen, plastik i havene, kemi alle vegne − listen er alt for lang.

Men bekymringen har et underligt indbygget paradoks. For alle undersøgelser viser, at vi forurener mere og mere, at vi flyver mere, at vi forbruger mere, end vi nogensinde har gjort.

Og hvordan kan det gå hånd i hånd med, at vi hver især har flere og flere søvnløse nætter, hvor vi bekymrer os for de fremtidige generationer?

Det bliver heftigt diskuteret, om der går 20, 50 eller 100 år, inden vi skal stå ansigt til ansigt med katastrofen.

Men vi får også hele tiden at vide, at vi kan nå at ændre udviklingen, og hvis vi er villige til at yde en indsats, kan vi redde så meget, at der også vil være en god verden for de fremtidige generationer.

Alligevel virker det til, at vi som enkeltindivider ikke rigtigt formår at gøre noget. Men det er der måske en rigtig god grund til.

Vi er forvirrede, og forvirring skaber handlingslammelse – og dét har vi ikke tid til, hvis den verden, vi kender, skal have en chance.

Området er blevet mere komplekst
Brundtlandrapporten fra 1987 havde tre fokusområder, når det kom til bæredygtighed. Miljømæssig, social, og økonomisk bæredygtighed, og så rummede den otte underområder. Det var til at overskue for de fleste.

I dag står vi over for 17 verdensmål og 169 undermål.

Så bæredygtighedsgryden er altså blevet meget større, og ingredienslisten er blevet ufattelig lang og kompleks og indeholder alt fra uddannelse, biodiversitet, infrastruktur til grundvand, fattigdom, plastik, produktionsforhold, CO2-udledning og så videre. Alt er med.

Det handler ikke om, at Brundtlandrapporten var overfladisk, men at problemet er blevet større og mere komplekst på de 30 år, der er gået.

Men hvordan sætter vi gang i den bølge, der skal bringe os på ret kurs? Vi er selvsagt nødt til at tænke anderledes.

Vælg at fokusere på et problem
Jeg tænker i kasketter. For mig er det blevet en metafor, der gør det hele lidt nemmere at forstå. Essensen er, at vi er nødt til at vælge vores egen bæredygtighedskasket. Og hvad betyder det så?

Den 16-årige svenske miljøaktivist Greta Thunberg har for eksempel med sin klimakasket fået hele verden til at slå ørene ud, når hun taler om, at det ikke kan gå hurtigt nok med at få begrænset CO2-udslippet.

Men Greta udelader en masse. Hun udtaler sig ikke om økologi eller grundvand eller alle de andre områder, der bør tales om.

Og hun er et rigtig godt eksempel på, at jo flere der ved meget om specifikke områder, jo mere har vi nogen at læne os opad.

Men man behøver ikke nødvendigvis vælge klimakasketten. Man kunne vælge anti-madspilds-kasketten, fattigdomskasketten, rent grundvands-kasketten eller en af de andre, for alle kasketter er rundt regnet lige vigtige. Og det vigtige er bare, at man vælger én.

At gøre alt rigtigt er uoverskueligt
Problemet er, at vi lever i en verden, hvor det er alt eller intet. Hvis du skal være rigtig seriøs, så er du veganer, flyver aldrig, cykler altid, har kun to sæt tøj, som du har på, til det ikke kan mere.

Du går langt uden om alt, der dufter af klor og badeland, og alt, der ikke er økologisk.

Du bruger din fritid på at hjælpe til i et stop madspildsprojekt, og du køber aldrig noget, der er produceret uden for Danmark, og slet ikke noget, der ikke er bæredygtigt … man kunne blive ved. Og ja, der er altså lidt svært at leve op til.

Jo, der er naturligvis nogle, der formår at bære næsten alle bæredygtighedskasketter med rank ryg og oprejst pande.

Men hvis den usagte norm er, at alle skal holde op med at spise kød, med at flyve og med at købe nye ting, så sker det, som vi er ude i nu – at ingen gør særlig meget, for det kan folk ikke overskue.

Men hvis du tog en kasket på og skar seriøst ned på et af områder, så ville du gøre en forskel.

Og skal du have dårlig samvittighed, hver gang du kører i bil, hvis du bor langt ude på landet, og dit job ligger 30 kilometer væk? Nej, naturligvis ikke. Skal du have dårlig samvittighed, fordi du gennem flere år har sparet op til at tage hele familien på road trip i USA? Nej, naturligvis ikke. Debatten bør være mere nuanceret og frem for alt fornuftig. Det handler mere om at skelne mellem nødvendig og unødvendig. Om mådehold og fokus, og det handler om at handle.

Giv dig selv én retning
Det gode ved at vælge en kasket er, at så har du på samme tid givet dig selv en retning. Og du er nødt til at have et mål for at trives og for at kunne handle – det gælder på en fodboldbane såvel som i et hvilket som helst job.

Med en bæredygtighedskasket kan du overskue, hvad det er, du skal, og kan nemmere sætte dig ind i, hvordan du gør det. Når du så med tiden er klar, kan du tage endnu en kasket på.  

Det handler om at acceptere, at du ikke er perfekt og ikke kan gå fra at være almindelig forbruger i Danmark den ene dag til at være øko-zero-waste-offline-veganer den næste.

Det kræver meget mod at bevæge sig længere ud i bæredygtighedsuniverset end din nabo, dine venner, din arbejdsplads, dine kollegaer, din familie.

Men sig det bare højt, når du er klar: Jeg har valgt en kasket, og jeg er vild med at gøre noget.

Hvilken kasket vælger du?

Forrige artikel Arla: Unge kan stole på, at vi tager grøn omstilling alvorligt Arla: Unge kan stole på, at vi tager grøn omstilling alvorligt Næste artikel Martin Henriksen: Nutidens racisme er først og fremmest rettet mod danskere Martin Henriksen: Nutidens racisme er først og fremmest rettet mod danskere
Thorning på S-kongres: I skal turde samarbejde over midten

Thorning på S-kongres: I skal turde samarbejde over midten

VIP-GÆST: Helle Thorning-Schmidt optrådte på sin første S-kongres, siden hun gik af som formand i 2015. Den tidligere statsminister bakkede op om sin arvtager, som dog blev formanet om at søge kompromisset for at undgå britiske tilstande.