Køb abonnement
Annonce
Kronik af 
Tue Magnussen

Debattør: Er regeringen imod tortur? Det kan SVM bevise ved at kræve Guantánamo lukket

Både tidligere præsident Barack Obama og nuværende præsident
Joe Biden har lovet at lukke torturfængslet Guantánamo, men intet er sket,
skriver Tue Magnussen.
Både tidligere præsident Barack Obama og nuværende præsident Joe Biden har lovet at lukke torturfængslet Guantánamo, men intet er sket, skriver Tue Magnussen.Foto: Lynne Sladky/AP/Ritzau Scanpix
11. januar 2025 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

11. januar markerer en trist fødselsdag, som verden nok helst havde været foruden. For denne dag er det 23 år siden, USA åbnede det berygtede torturfængsel Guantánamo på den amerikanske flådebase i Cuba.  

Både tidligere præsident Barack Obama og nuværende præsident Joe Biden har lovet at lukke torturfængslet Guantánamo, men intet er sket.

Med udsigt til et præsidentskift 20. januar er chancen for, at løfterne indfries, små. Alligevel bør den danske regering leve op til sine udenrigspolitiske værdier, bryde tavsheden og presse på for en snarlig lukning af Guantánamo.

Kendt for bestialske torturmetoder

Den berygtede Guantánamo-lejr blev oprettet af præsident George W. Bush i januar 2002 i kølvandet på terrorangrebet i USA 11. september 2001. Den blev hurtigt et symbol på de omfattende menneskerettighedsbrud, som har kendetegnet USA's erklærede "krig mod terror".

Lejren er blevet brugt til at afhøre og torturere op til 800 vilkårligt fængslede personer – uden nogen juridisk beskyttelse fra det amerikanske retssystem. Tværtimod.

Nogle fanger har været tilbageholdt på ubestemt tid i mere end 20 år, og de er blevet udsat for årelang systematisk tortur.

Tue Magnussen
Debattør og tidligere konsulent

Waterboarding og andre bestialske torturmetoder har sammen med ingen eller mangelfuld adgang til lægelig behandling siden hørt til dagens orden på Guantánamo.

I sidste måned blev tuneseren Ridah bin Saleh al-Yazidi, som aldrig har været sigtet, repatrieret fra Guantánamo til Tunesien efter 20 års fængsling. Og i mandags oplyste det amerikanske forsvarsministerium, at yderligere 11 fanger fra Yemen er blevet løsladt og sendt til Oman.

På grund af borgerkrig anses Yemen for ustabilt til at modtage fanger. Med de seneste løsladelser, der er blevet hilst velkommen af Amnesty International, er antallet af fanger næsten blevet halveret. I torturfængslet holder knap 800 vagter fortsat 15 fanger indespærret.

Det svarer til 53 vagter for hver fange og medfører en utrolig stor udgift: Den årlige udgift for hver fange anslås til ikke mindre end 13 millioner dollar.

Nogle fanger har været tilbageholdt på ubestemt tid i mere end 20 år uden sigtelse eller adgang til en forsvarer, og de er blevet udsat for årelang systematisk tortur.

Flere har i årenes forløb forsøgt at begå selvmord, og man må frygte, at de fleste som torturofre er mærkede for livet.

Læs også

Præsident Barack Obama lovede ved sin tiltræden i 2009 at lukke Guantánamo-lejren inden for ét år. Selv udtalte Joe Biden som daværende vicepræsident i februar 2009: "Vi vil respektere rettighederne for dem, vi vil holde ansvarlige, og vi vil lukke fangelejren ved Guantánamo Bay."

Under valgkampen i 2020 lovede Joe Biden, at han ville lukke Guantánamo, før hans første embedsperiode var slut. Som bekendt slutter Joe Bidens tid som præsident i januar 2025.

Guantánamo er en international skamplet.

Tue Magnussen
Debattør og tidligere konsulent

På Guantánamo tilbageholdes fangerne fortsat på ubestemt tid, selvom de egentlig skulle have været løsladt. Men det handler om mere end de 26 nuværende fanger.

Det handler også især om de brud på den internationale humanitære folkeret, som er begået de seneste 23 år – og om den manglende placering af et ansvar for torturen. Guantánamo er en international skamplet.

FN's særlige rapportør til beskyttelse af menneskerettigheder, Fionnuala Ni Aolain, kunne – efter det første FN-besøg nogensinde på Guantánamo – på den internationale FN-dag mod tortur 26. juni 2023 konkludere, at Guantánamo-fangerne fortsat udsættes for en behandling i strid med FN's konvention mod tortur.

Hun opfordrede USA's regering til at lukke fængslet samt give en undskyldning og en garanti for, at torturen på Guantánamo ikke gentages.

Danmark skal råbe op

Selv om Danmark traditionelt har været et internationalt foregangsland i arbejdet mod tortur, har skiftende regeringer udvist en larmende tavshed om Guantánamo.

Danmark har nok i ord i dansk sammenhæng taget afstand fra både Abu Ghraib og Guantánamo.

Men danske statsministre fra Anders Fogh Rasmussen (V) til Mette Frederiksen (S) har under deres møder med USA's præsidenter fra George W. Bush til Joe Biden aldrig nævnt tortur eller understreget, at USA burde overholde FN's konvention mod tortur, lukke Guantánamo og retsforfølge de ansvarlige for tortur.

Læs også

Tavsheden om Guantánamo har i de seneste år været rungende. Torturfængslet blev slet ikke nævnt under den amerikanske præsidentvalgkampagne af hverken Joe Biden, Kamala Harris eller Donald Trump.

Med SVM-regeringens pragmatisk-idealistiske udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi kunne man håbe, at Danmark aktivt vil sige fra over for indbegrebet af tortur og derved Guantánamo.

I strategien hedder det: "Dansk udenrigspolitik skal fortsat bygge på vores grundlæggende værdier ikke mindst demokrati og menneskerettigheder."

Menneskerettigheder lovprises og understreges yderligere med flotte ord som: "Friheden til at kunne ytre sig, tænke, tro og forsamles frit" og især "retten til et liv fri for tortur".

Med afsæt i "retten til et liv fri for tortur" bør den danske regering bruge det nære allianceforhold og det strategiske transatlantiske broderskab med USA til, at opfordre præsident Joe Biden til inden præsidentskiftet at gøre alvor af løftet om at lukke Guantánamo – en historisk skamplet, der om noget repræsenterer en bestialsk global underminering af "retten til et liv fri for tortur".

Danmark bør i lighed med FN og internationale menneskerettighedsorganisationer kræve en lukning af Guantánamo. Men samtidig bør Danmark og gerne andre lande række USA en hjælpende hånd ved at tilbyde, at modtage nogle af de torterede fanger fra Guantánamo.

Tue Magnussen
Debattør og tidligere konsulent

Det haster. Menneskeretsforkæmpere og torturmodstandere verden over har al mulig grund til at frygte præsidentskiftet i USA om få dage.

Da Donald Trump senest var præsident, sikrede han i 2018 Guantánamo-lejrens fortsatte eksistens. Trods udsigten til, at en lukning vil kunne betyde en afgørende statslig besparelse, er der ingen tegn på, at Trump på eget initiativ vil lukke Guantánamo.

Danmark bør i lighed med FN og internationale menneskerettighedsorganisationer kræve en lukning af Guantánamo. Men samtidig bør Danmark og gerne andre lande række USA en hjælpende hånd ved at tilbyde, at modtage nogle af de torterede fanger fra Guantánamo.

Med relativt få – 15 – tilbageværende fanger er det en overskuelig opgave.

Danmark har årelang ekspertise i tværfaglig rehabilitering af torturofre. I 1982 åbnede Inge Genefke Rehabiliteringscentret for Torturofre (RCT) som et af de første centre i verden mod tortur.

Hvis Danmark presser på for, at Biden opfylder løftet om at lukke Guantánamo, vil det bidrage til igen at markere Danmark som et foregangsland i arbejdet mod tortur.

På den måde vil en opfordring til lukning af Guantánamo tillige kunne styrke den nye danske plads i FN's Sikkerhedsråd.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026