Ngo: Assad var en af vor tids største torturbødler. Men han er langt fra den eneste

Assad falder samtidig med, at vi 10. december markerer 40-året for vedtagelsen af FN's torturkonvention, der er en hjørnesten i den globale kamp mod den grusomhed og de overgreb, som regimer som Assads har påført sine egne borgere.

Konventionen er en milepæl i kampen mod tortur. Det indeholder den første internationalt bindende definition af tortur, og den pålægger medlemsstaterne at kriminalisere og forebygge tortur, retsforfølge bødlerne og rehabilitere torturoverlevere.

Udbredt i over halvdelen af verden 

Hvordan er det så gået? Torturen er fortsat udbredt. Og ikke kun i Syrien. Vi ved, at tortur fortsat bliver anvendt i over halvdelen af verdens lande, ikke mindst i autoritære regimer og diktaturer.

Tortur er desuden et velkendt våben under væbnede konflikter.

Tag Ukraine, hvor Dignity og lokale menneskerettighedsorganisationer har dokumenteret den omfattende tortur af ukrainere i russisk fangenskab. Og der er flere og flere anklager om seksuel tortur.

Vi ser fortsat en omfattende straffrihed for bødlerne i deres hjemlande og en fremvækst af nye torturformer hjulpet på vej af moderne teknologi. Og så har USA netop lige valgt en præsident, som tidligere har støttet brugen af tortur.

Therese Rytter, Rasmus Grue Christensen
Hhv. juridisk chef og direktør, Dignity

I krigen i Gaza er anklagerne om tortur af frihedsberøvede palæstinensere i israelske fængsler og detentionscentre ligeledes eskaleret det seneste år. Hamas har angiveligt også tortureret en lang række israelere 7. oktober 2023.

På globalt plan ser vi fortsat en omfattende straffrihed for bødlerne i deres hjemlande og en fremvækst af nye torturformer hjulpet på vej af moderne teknologi. Og så har USA netop lige valgt en præsident, som tidligere har støttet brugen af tortur.

Der er heldigvis også lyspunkter. På globalt plan har over 170 lande tilsluttet sig torturkonventionen og underkastet sig international kontrol.

Vi ser også et stigende antal retssager, hvor torturbødler dømmes ved europæiske domstole, som tilfældet var for syriske officerer ved tyske domstole.

Og senest er tre tidligere indsatte fra det berygtede Abu Ghraib-fængsel i Irak blevet tilkendt en millionerstatning ved en amerikansk domstol, som i november fastslog, at ofrene havde været udsat for tortur af det amerikanske sikkerhedfirma Caci, der var hyret til at afhøre de indsatte.

Herhjemme står Folketinget på tærsklen til at indføre et helt nyt kapitel i straffeloven, som kriminaliserer tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Hvis lovforslaget vedtages, vil anklagemyndigheden kunne retsforfølge torturbødler, som befinder sig på dansk jord, både i enkeltstående tilfælde af tortur og ved omfattende og systematisk tortur, som vi er vidner til i Ukraine, Syrien og Gaza.

Pres på for retsopgør mod syrisk regime 

I den globale kamp mod tortur har Danmark igennem fire årtier spillet en central rolle i FN og EU. Danmark har været spydspids i vedtagelsen af resolutioner mod tortur i FNs Generalforsamling og i Menneskerettighedsrådet, som har øget beskyttelsen mod tortur.

Danmark har også arbejdet vedholdende for, at få flere af FN's medlemsstater til at tilslutte sig torturkonventionen og at forebygge og bekæmpe tortur.

Det er en kamp, som kræver, at Danmark står fast på sin historiske rolle som international frontløber i kampen mod tortur. Det gælder også i Syrien, hvor Danmark og EU må yde massiv støtte til retsopgør mod regimet.

Therese Rytter, Rasmus Grue Christensen
Hhv. juridisk chef og direktør, Dignity

Fra årsskiftet sætter vi os i FN's Sikkerhedsråd, og senere på året overtager vi formandskabet i EU's Ministerråd. Det er positioner, som vi bør bruge aktivt til at modarbejde undermineringen af menneskerettighederne og det absolutte forbud mod tortur.

Kampen mod tortur er også en kamp for menneskerettigheder. Den handler om, at verdens torturbødler ikke skal kunne undslippe strafansvar. Den handler om at hjælpe ofrene til at rejse sig igen.

Det er en kamp, som kræver, at Danmark står fast på sin historiske rolle som international frontløber i kampen mod tortur. Det gælder også i Syrien, hvor Danmark og EU må yde massiv støtte til retsopgør mod regimet og hjælp til ofrene for regimet.

Det er afgørende, at beviserne for torturen og andre grove menneskerettighedskrænkelser indsamles, opbevares og analyseres, så Assad-regimet kan stilles til ansvar ved nationale og internationale domstole.

Stil verdens torturbødler til ansvar 

Her på tærsklen til Torturkonventionens femte årti er der særligt tre områder, som Danmark skal prioritere nationalt og internationalt.

For det første skal vi være vedholdende i forebyggelsen af tortur.

Det indebærer støtte til reformer indenfor rets- og sikkerhedssektoren, uddannelse af politi i magtanvendelse og efterforskning samt uafhængig monitorering af politiet og fængslernes behandling af personer i deres varetægt.

For det andet skal vi styrke instanser, som sikrer, at verdens torturbødler stilles til ansvar for deres forbrydelser. Det gælder politi og anklagemyndigheder.

I kontekster med omfattende tortur, hvor myndighederne ikke kan udføre opgaven alene, er det afgørende at støtte menneskerettighedsorganisationer, som spiller en central rolle i indsamlingen af beviser for tortur, blandt andet ved deres indhentning af vidneudsagn fra ofre for fysisk, psykisk og seksuel tortur.

Endelig skal torturoverlevere have bedre og hurtigere adgang til rehabilitering for, at de kan få de bedste chancer for at vende tilbage til livet.