Debat

Militæranalytiker: Under krigen i Syrien er fake news blevet accepteret sandhed

DEBAT: Det kortslutter den demokratiske debat, når fake news og mediers kompleksitets-reduktion danner offentlig opinion. Militæranalytiker Thomas Elkjer Nissen fra Forsvarsakademiet ser på moderne propaganda under krigen i Syrien.

Når troværdige traditionelle medier henter indhold fra sociale medier, slipper moderne propaganda ud og bliver til sandhed, skriver Thomas Elkjer Nissen fra Forsvarsakademiet.&nbsp; <br>
Når troværdige traditionelle medier henter indhold fra sociale medier, slipper moderne propaganda ud og bliver til sandhed, skriver Thomas Elkjer Nissen fra Forsvarsakademiet. 
Maria Bierbaum Oehlenschläger
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Elkjer Nissen
Militæranalytiker (strategisk kommunikation), Forsvarsakademiet

Den 13. januar bragte Altinget ”Hvem vinder historien om Aleppo”, der så på nogle konkrete historier fra krigen i Syrien, og hvordan de passede ind i informationskrigen generelt.

Hvad er farligst?

Let genkendelige direkte falske historier i medierne, som er lette at bevise og afvise. Eller en akkumulering af forudindtaget og fordrejet (mis-)information, som gradvist bliver ”den accepterede sandhed” og inficerer den offentlige diskurs? 

Fakta
Krigen i Syrien til debat
Da krigen i Syrien brød ud i 2011, havde ingen set det komme: At det nu snart seks år efter har udviklet sig til den største humanitære katastrofe i nyere tid.

Altinget: udvikling spørger derfor politikere, militærfolk, eksperter og humanitære organisationer, hvorfor ingen har grebet ind i krigen, hvad Danmarks militære og humanitære bidrag har ført til, og hvordan fremtiden ser ud for Syrien.

Ønsker du at bidrage til debatten, så skriv til [email protected].

Vel egentligt ikke noget særligt svært spørgsmål?

Særligt ikke, når man tænker på, at meget af pointen med moderne propaganda ikke kun er at misinformere og fremme ens egen agenda, men også at udmatte kritisk tænkning og fjerne enhver ide om eksistensen af objektive fakta. Altså en underminering af tilliden til medierne.  

Moderne propaganda handler ikke kun om at misinformere og fremme ens egen agenda, men også om at udmatte kritisk tænkning og fjerne enhver ide om eksistensen af objektive fakta.

Thomas Elkjer Nissen, militæranalytiker, Forsvarsakademiet

Vinklede sandheder
Propaganda arbejder bedst i skyggerne og på kanten af fakta.

Mange succesfulde forsøg på misinformation og gradvis fordrejning af ”den accepterede sandhed” tager ofte udgangspunkt i begivenheder og temaer, som folk har hørt om og kan genkende fra medierne, men som så er vinklet på en måde, der tjener bestemte interesser.

Fordrejningen foregår igennem uigennemskuelige kildehenvisninger, referencer til (u)kendte ”eksperter”, opinionsmålinger, overskrifter og billeder, som er voldsomt anderledes, end hvad der står i selve artiklen.

Det går gennem små nyhedsbureauer, som påstår at være uafhængige, men som i virkeligheden er en front for andre nyhedsbureauer og interesser. Og der er mange andre metoder.

Sociale medier fodrer traditionelle medier
Særligt internettet og sociale medier er velegnede til dette formål.

Også taget i betragtning, hvordan mere traditionelle nyhedsmedier i stigende grad henter deres historier fra de sociale medier, som så igen bliver brugt til at sprede historierne yderligere.

Nu bare med det tvist, at de er kildeakkrediteret til et troværdigt medie.

Der er med andre ord en symbiose mellem traditionelle og nye medietyper, som kan udnyttes til propagandaformål. Specielt, når historierne bliver krydret med kommentarer og meningsudvekslinger, og de bliver delt og kommenteret alene baseret på overskrifter og eventuelt billeder.

Det gør nyhedshistorier hentet fra sociale medier og blogs til en kildekritisk udfordring på steroider for de traditionelle medier – men så sandelig også for læserne.

Fake News og ’truthiness’
Man står derfor til tider tilbage med en debat, hvor objektive fakta er mindre indflydelsesrige i forhold til at forme offentlig opinion end appeller til følelser og personlige holdninger.

Holdninger bliver nu mere værd end fakta. Det er, hvordan man føler omkring ting, og hvorvidt det passer ind i, hvad man allerede holder som værende sandt, der er afgørende.

En af vejene til dette er, at skære nuancerne væk og fokuserer på enkeltsager, emner og eventuelt personer, som er lette at diskutere i sort-hvide termer.   

Reduktioner og binære kortslutninger
Kompleksiteten skæres fra og emner reduceres til enkelt-diskussioner frem for at se på de større kontekster:

For eksempel om ytringsfrihed, og om det at være imod migration og flygtninge fra Syrien er det samme som at være fortaler for Rusland, eller at være imod Al-Assad er at være for islamistiske terrorister.

For såvel Rusland som terrorisme, eller migration kan godt være en udfordring på en og samme tid.

Det er ikke et binært nul-sums-spil. Ved at gøre det til et enten-eller spørgsmål tvinges folk ud på de politiske yderfløje og deres stillingtagen frames.

Problemet er, at så snart misinformation, fordrejninger og uigennemsigtige kilder bliver introduceret, kortslutter det den offentlige demokratiske debat. Noget, som syntes at være tiltagende under konflikten i Syrien – både på jorden i Syrien, i medierne og på de sociale medier.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Elkjer Nissen

Chefkonsulent, Dansk Erhverv – Forsvarssektoren
MA i Cross-Media Communication, KU (2011), Cand.soc I International Security and Law, SDU (2014), CBS Executive Public Affairs, CBS (2017).

0:000:00