Eksperter: Syriens kvinder er de usynlige ofre i mændenes magtspil

Via Christensen
Kommunikationsrådgiver, Akademisk Formidling, partner, Genderwise
Anne-Mette Barfod
Kommunikationsrådgiver, forfatter og underviser - Powerkvinderne & Genderwise
Siden oprørere i weekenden væltede Syriens mangeårige diktator Bashar al-Assad, har der lydt både glæde og bekymring.
Flere vestlige ledere har hilst Assads fald velkommen, og i medierne har herboende syrere snart udtrykt håb, glæde og lettelse, og snart bekymring for, hvem de nye magthavere i landet bliver, og om landet bliver stabilt nok til, at de en dag kan vende hjem.
Mange politikere og kommentatorer har udtrykt bekymring for, om en eventuel kommende syrisk regering ledet af oprørsbevægelsen Hayat Tahrir al-Sham vil slå ned på mindretal, for eksempel kristne, drusere og kurdere, som der er mange af i Syrien. Bekymringerne går naturligvis også på, i hvor høj grad der bliver tale om et demokratisk styre.
Endnu mere bekymrede bør vi være for Syriens kvinder. Kvinder i krig og ustabile samfund møder endnu flere udfordringer end mænd.
Diskrimination, udnyttelse, voldtægt
I Assad-klanens regeringstid har alle, der blot har tænkt en negativ tanke om styret, været i fare for at blive arresteret uden rettergang og tortureret i diktatorens grufulde fængsler.
Det er især gået ud over mændene, og internationale organisationer vurderer, at en tredjedel af Syriens husstande ledes og forsørges af en kvinde.
Netop det gør dem særligt udsatte, for selv om mænd og kvinder på papiret havde lige rettigheder i Assads "socialistiske" Syrien, har samfundet samtidig været gennemsyret af sharia, som fastslår, at manden skal beskytte kvinden, og hun adlyde ham.
Når Europas ledere støtter op om Syriens genopbygning, må de kræve, at der er kvinder med i de styrende organer, kvinder som rådgivere, og kvinder som aktive deltagere i det politiske og sociale liv. Ellers får vi et demokrati, der kun er for halvdelen af befolkningen.
Via Christensen og Anne-Mette Barfod
Eksperter i køn og kommunikation, Genderwise
En kvinde uden mand eller en familie uden mandligt overhoved har derfor både haft svært ved at skaffe penge, fastholde sine rettigheder – for eksempel til at beholde sin bolig – og modstå stigmatisering og overgreb fra omgivelserne.
Ifølge internationale organisationer er antallet af barneægteskaber steget markant under borgerkrigen, fordi det har været set som den eneste måde at sikre en piges fremtid på.
Samtidig har den 13 år lange borgerkrig drevet over halvdelen af den syriske befolkning på flugt, hvor de for en stor dels vedkommende har levet – og lever – i primitive lejre enten i oprørskontrollerede dele af Syrien eller i nærområderne. Kvinder og børn på flugt er endnu mere udsatte end mænd.
Det er altid farligt at flygte, og derudover må kvinderne slås med diskrimination, udnyttelse, voldtægt og fødsler uden lægehjælp. På grund af borgerkrigen, som har fået det syriske samfund til at bryde sammen, har mange kvinder desuden svært ved at skaffe identifikationspapirer, og mange børn i lejrene er de facto født som statsløse.
Et halvt demokrati
Et samfund, der tømmes for mænd på grund af krig, mord og fængslinger, kan somme tider give kvinder nye muligheder for at tage styring og komme ind på områder, der før var helliget mænd.
Det er også sket i Syrien, og det giver håb om, at kvinderne kan være med til at bygge det fremtidige Syrien. Foreløbig ser vi dog ikke mange kvinder på billederne fra Damaskus, og oprørsbevægelsens leder Abu Mohammad al-Golani taler om sine "brødre", men nævner ikke kvinder med et ord.
Når Europas ledere støtter op om Syriens genopbygning, må de kræve, at der er kvinder med i de styrende organer, kvinder som rådgivere, og kvinder som aktive deltagere i det politiske og sociale liv. Ellers får vi et demokrati, der kun er for halvdelen af befolkningen.
Som det ser ud lige nu, er det mænd, der har sejret over mænd.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer





































