Debattør: Hvorfor hylder vi diktator-Putin med et VM?

DEBAT: Når VM i fodbold torsdag fløjtes i gang i Rusland, så har Putin allerede vundet en stor propagandasejr. Men bag den flotte overflade er Rusland stadig det samme korrupte diktatur som før, og det må vi ikke glemme, når bolden ruller, skriver Thomas Johannes Erichsen. 

Af Thomas Johannes Erichsen
Cand.mag i Moderne kultur

Vladimir Putin er blevet indsat som Ruslands præsident de næste seks år. Ikke fire, men seks år, efter at Putin ændrede landets forfatning.

Oppositionslederen Aleksej Navalnyj blev tilbageholdt efter at have demonstreret mod det kontroversielle styre, og der blev slået hårdt ned på mange af Navalnyjs tilhængere.

Rusland er blevet et oligarki
Intet nyt under den sibiriske sol her.

Styret i Kreml lader hånt om grundlæggende demokratiske friheder, og det værste er, at det ligger i store dele af den russiske kultur at bøje sig for overmagten og følge den stærke leder.

Russerne har jo heller ikke prøvet andet, fristes man til at sige. Efter den feudale tsar-tid fulgte en kommunisme, som havde russerne i et jerngreb fra 1917 til 1991.

Joseph Stalin blev manden, som man frygtede og elskede og håbede, ville føre samfundet mod det kommunistiske paradis. Sådan gik det som bekendt ikke.

I 1990’erne fik landet et pusterum med Boris Jeltsin, om end han var en skandaleramt præsident, og så kom Vladimir Putin til magten i 2000.

Putin lovede at gøre op med oligarkerne, men forvandlede selve styret i Kreml til et oligarki. ”Alt tyder på en altopslugende korruption i Ruslands politiske system”, siger seniorforsker og Ruslandekspert hos DIIS, Flemming Splidsboel Hansen til DR.

Statsindtægter fra landets enorme ressourcer af gas, olie og metaller er røget i lommerne på Putin og hans inderkreds - utroligt, men efter alt at dømme, sandt.

Skal vi hylde Putin?
Netop korruptionen demonstrerede tusindvis af kritiske russere forleden imod.

Man finder sig ikke længere i tyvestyret i Kreml. Med fodbold-VM, der starter torsdag i Rusland, kan man frygte for, hvordan der vil blive slået ned på fremtidige demonstrationer.

Den britiske udenrigsminister Boris Johnson er blandt de få, som har opfordret til et reelt boykot af sportsarrangementet, ikke mindst efter at nervegift, produceret på højeste russiske plan, blev anvendt på engelsk jord.

Johnson har sammenlignet fodbold-VM'et med Hitlers olympiade i Berlin 1936, og man må ganske rigtigt spørge - skal en diktator igen være hyldet vært for en international sportsbegivenhed?

Bag Ruslands facade
Naturligvis bør man ikke forfalde til samme propaganda, som mange af russerne er underlagt. I sit program "Putin og magten" på DR er Flemming Rose taget til Rusland for at afkræfte fordomme og høre russernes side af sagen.

Det er et prisværdigt initiativ, sagerne bliver nuanceret, og nej, vi får næppe hele sandheden om Rusland i den daglige nyhedsstrøm. Men der er stadig tre ting, som står urokkeligt fast:

Rusland er et regime, der på ingen måde respekterer grundlæggende demokratiske spilleregler.

Korruptionen i landet er enorm, senest påvist af Transparency International, hvor Rusland ligger som nummer 131 ud af 171 lande med de mindst korrupte lande i toppen.

Russisk militær har fremturet brutalt i Ukraine, Georgien, Tjetjenien og ikke mindst i Syrien, hvor man støtter landets diktator Bashar al-Assad.

Husk på det, når de første fodboldkampe bliver fløjtet i gang på de imponerende, russiske stadioner - bag facaden er landet styret af skruppelløse kræfter.

Forrige artikel Hæstorp: Alarmklokkerne ringer – der er brug for en omfattende trafikplan Hæstorp: Alarmklokkerne ringer – der er brug for en omfattende trafikplan Næste artikel Færøsk MF: Dansk boykot knækker troen på rigsfællesskabet Færøsk MF: Dansk boykot knækker troen på rigsfællesskabet
Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

Et år efter valget skal EU-Parlamentet stadig finde sig selv

FOLKEMAGT: Det er nu et år siden, at europæerne rystede den politiske pose og sendte et nyt hold repræsentanter til Europa-Parlamentet. Men Brexit, corona og institutionelt fnidder har afholdt Parlamentet fra rigtig at finde sine ben.