Den borgerlige familie taber igen: Skal 'Hjort-doktrinen' droppes eller genopfindes?

Engang blev dansk politik styret og domineret af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I dag repræsenterer de kun lidt over en femtedel af vælgerne. Den danske borgerlighed i er krise, men partierne er ikke enige om hvorfor.

Jakob Ellemann-Jensen (V), Pernille Vermund (NB) og Lars Løkke (M) i et eftertænksomt øjeblik sent på valgaftenen, efter valgresultatet er kendt.
Jakob Ellemann-Jensen (V), Pernille Vermund (NB) og Lars Løkke (M) i et eftertænksomt øjeblik sent på valgaftenen, efter valgresultatet er kendt. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Malte Bruhn Julie Schønning Katrine Falk Lønstrup Sofie Ewertsen Nissen Andreas Arp

Al lyden forsvinder ud af Landstingssalen på Christiansborg, hvor Venstre holder valgfest.

Resultatet fra det allersidste valgsted er netop tikket ind på en af salens to storskærme og giver rød blok ét ekstra mandat, som sikrer dem et flertal, når man tæller de Færøske og grønlandske mandater med.

Væk er dermed håbet om, at Løkke med sit nye parti, Moderaterne, kan spænde ben for et rent rødt flertal.

På storskærmen kan man pludselig se den socialdemokratiske klimaminister, Dan Jørgensen, der står og synger sejrssang fra Fællessalen i etagen under os.

Socialdemokratiet har fået det bedste valg i mere end 20 år. Venstre har fået det dårligste valg i 34 år.

"Nu får han lov til at spilde vores skattepenge de næste fire år," lyder det tørt fra en af tilhørerne i Landstingssalen.

"Det, der irriterer mig mest er, at nu får vi ikke Mette Frederiksen i Rigsretten," siger hans ven.

Ved baren står politisk ordfører Sophie Løhde og holder om en yngre partifælle. Et par journalister spørger forsigtigt, om hun har lyst til at give en kommentar, men hun takker nej. Samme svar får man fra gruppeformand Thomas Danielsen og det unge håb Morten Dahlin. De drikker en fadøl og snakker lavmælt.

Sophie Løhde under valgaftenen hos Venstre på Christiansborg i København.
Sophie Løhde under valgaftenen hos Venstre på Christiansborg i København. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

På storskærmen kan man se en stor minibus holde op foran Christiansborg. Jakob Ellemann-Jensen, hans kone Anne Marie Preisler og Troels Lund Poulsen træder ud, og kort tid efter står han på scenen i Fællessalen og taler om det, han kalder et "utilfredsstillende resultat".

Som den vigtigste årsag til nederlaget peger han på, at "Venstre gennem de seneste tre år har været gennem en turbulent tid".

"Vores tidligere formand, vores tidligere næstformand har hver især stiftet deres eget parti. Det påvirker selvfølgelig vores resultat i aften," siger han og fortsætter:

"Men samlet går 'det forenede Venstre' frem til omkring 30 procent."

Både Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjbergs nye partier står til at brage ind i Folketinget med henholdsvis 16 og 14 mandater.

"Valgmatematik er ubarmhjertigt, men vælgerne de har talt, og i et demokrati kan vælgerne aldrig tage fejl," siger Ellemann, der selv har tabt 22 mandater med Venstre.

Hvad er vejen frem?

Resultatet, han taler om, lander efter et halvt årti, hvor de borgerlige politikere i almindelighed og Venstres i særdeleshed har været splittede, marginaliserede og sjældent enige om kurs, formål og ledelse.

Nye partier er sprunget frem, gamle venner er blevet nye fjender, og store profiler har sagt farvel.

Noget tyder på, at vælgerne - især dem, der engang har stemt på enten Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti - har taget konsekvenserne og fundet nye græsgange.

I alt står den borgerlige familie til 72 mandater. I 2019 var tallet 79.

Kun lidt mere end hver femte vælger bakker op om det, der engang hed VKO-flertallet og regerede Danmark med store flertal op gennem 00’erne.

Men sådan er det ikke længere. Sådan har det ikke være længe. Og sådan kommer det ikke til at være fremover - heller ikke, hvis man tæller Liberal Alliance, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne med.

Ikke engang hvis man medregner midterpartiet Moderaterne, kan det mønstre et flertal.

Summa summarum: Det borgerlige Danmark står i en om muligt endnu mere kompliceret situation end efter nederlaget i 2019 - også selvom man dengang talte om, at der reelt ikke fandtes en blå blok, endsige et samlet borgerligt projekt.

Sådan er det ikke i dag. Nu er problemet snarere, at styrkeforholdene er nye og usikre, og at vælgerne har sagt klart nej til det borgerlige alternativ for anden gang i træk - også selvom partierne har dannet hård fælles front mod Mette Frederiksen og hendes "magtfuldkommenhed".

Derfor står der er et afgørende spørgsmål tilbage efter nattens drama på Christiansborg: Hvad er der galt i det borgerlige Danmark, og hvad er vejen ud af det parlamentariske ingenmandsland?

Hjort: Pape skulle have tænkt sig om

Spørger man Claus Hjort Frederiksen - Venstre-nestor, chefstrateg og mangeårig minister - får man et hårdt angreb på Søren Pape tilbage i hovedet.

"Jeg har snakket med Konservative om det her i 20 år, og så vælger de alligevel at gå ud og love skattelettelser til de rigeste. Og nu har vi set, hvordan det gik Liz Truss i Storbritannien. Hun blev så bare kørt ud i en trillebør," siger Hjort, da Altinget møder ham i Landstingssalen et par timer inden Ellemanns tale.

Lektien er - ifølge Hjort - "at man skal tænke sig om, inden man laver sådan noget, som Pape har gjort".

"Det er det, jeg i alle årene har advaret imod. Socialdemokraterne er altid klar med en kampagne om, at de borgerlige partier vil spise børn, slagte velfærden og gøre de fattige fattigere, hvis man gør sådan noget."

Op gennem 00’erne lagde han selv navn til den såkaldte 'Hjort-doktrin', der kort fortalt handler om, at de borgerlige partier altid vil tabe, hvis vælgerne ikke føler sig betrygget i, at velfærden er sikret, hvis de blå regerer.

Det virker ikke som om, at I har lukreret særlig meget på den konservative tilbagegang?

"Jeg har ikke gjort mig nogle illusioner om, at valgresultatet ville blive meget anderledes, end det er," siger han og henviser til "mange stadig har tillid til Lars og Inger".

"Nej, hvor er det dårligt"

Angrebet og analysen fra Venstres Claus Hjort Frederiksen giver den konservative partitop dog ikke meget for.

"Med al ære og respekt mener jeg ikke, at en repræsentant fra et parti, der taber 19 mandater, skal belære en fra et parti, der taber to mandater, om hvad der er en taberstrategi," siger politisk ordfører Mette Abildgaard og fortsætter:

"Vi har stået på mål for konservativ politik, og jeg kan se, at Liberal Alliance, der mener noget af det samme, stormer frem. De er et godt bevis på, at man godt kan tale skattelettelser og borgerlig økonomisk politik og blive belønnet af vælgerne."

Den konservative ordfører er med til en valgfest på Børsen, der ender med at blive nøjagtig lige så skuffende, som partiet kunne have frygtet det. Humøret var ellers højt tidligt på aftenen. De mange repræsentanter fra Konservativ Ungdom stod rank i deres jakkesæt og 'konverserede', mens de opmærksomt rettede på deres manchetknapper og slipsenåle.

Søren Pape Poulsen (K) taler til sine partifæller på valgaftenen. Her fortalte Pape, at han ingen forståelse havde for spørgsmålet om, hvorvidt han trækker sig som formand efter valgresultatet.
Søren Pape Poulsen (K) taler til sine partifæller på valgaftenen. Her fortalte Pape, at han ingen forståelse havde for spørgsmålet om, hvorvidt han trækker sig som formand efter valgresultatet. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Ved afsløringen af de første exitpolls kan selv de mest optimistiske K-rødder dog ikke længere fortrænge den virkelighed, som de inderst inde nok var begyndt at forudse:

"Nej, nej, nej, nej. Nej, hvor er det dårligt mand," udbryder en fortvivlet konservativ.

Konservative går egentlig blot cirka ét procentpoint tilbage ved valget, men partirøddernes umiddelbare skuffelse udspringer af de forventninger, som havde nået at cementere sig i partiet efter en lang periode med gode målinger.

Opturen fik i august formand Søren Pape Poulsen til at melde sig som statsministerkandidat, og partiet blev blot belønnet med yderligere fremgang. 16,7 procent stod Konservative til i en meningsmåling fra Epinion.

Efter flere måneder med S-angreb på partiets økonomiske politik og en række personsager om Pape i pressen blev valgkampen dog en lang nedtur for Konservative, der måtte nøjes med opbakning fra 5,5 procent af danskerne og returbillet tilbage til rollen som en af flere småbrødre i den borgerlige familie.

En bragende succes

Til Liberal Alliances valgaften er stemningen anderledes elektrisk. Der bliver i hvert fald sippet drinks af unge mænd i marineblå blazers og kvinder i smaragdblå silkekjoler. Der er hujen, blitz og guldkonfetti, da aftenen stjerne - formand Alex Vanopslagh - går op på scenen på 'Matrikel 1' et stenkast fra Christiansborg.

Hans partiet er lige vokset fra fire til fjorten mandater. Det er det bedste resultat i partiets 15 år lange historie. Nu er han formand for et parti, der er større end både Konservative, Nye Borgerlige og DF.

Alex Vanopslagh bliver hyldet af sine partifæller efter et flot valgresultat.
Alex Vanopslagh bliver hyldet af sine partifæller efter et flot valgresultat. "Liberal Alliance er tilbage," proklamerede partilederen fra scenen til stor jubel. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

I hans øjne er Liberal Alliances resultatet et bevis på, at man ikke behøver at være bange for at være borgerlig.

"Vi har genrejst partiet. Vi har stået fast på at være borgerlig-liberale, også når andre ikke turde være det," siger han til sine partifæller i en overraskende rørende tale.

Det er derfor, han vil han cancle Claus Hjort-doktrinen.

"Venstre har fulgt 'Hjort-doktrinen' i denne valgkamp, og jeg synes ikke, det er en bragende succes," siger han.

Men fejlet, det har den blå blok, indrømmer han.

"Når blå blok får så dårligt et valg, selvom vi har en statsminister, der er blevet væltet på grund af sin magtfuldkommenhed, så skal man selvfølgelig se indad. Jeg tror, vi skal vinde valg på vores værdier, på vores menneskesyn og på troen på den enkeltes evne til at tage ansvar og mulighed for at finde mening i livet ved at tage ansvar."

Støjberg i Folketinget

"Jeg synes, vi har leveret til den blå familie," fortæller Inger Støjberg til journalisterne, da hun ankommer til Christiansborg.

Hendes danmarksdemokrater står til 14 mandater, og det betyder, at partiet bliver det næststørste i blå blok.

Desværre kan hun ikke bruge dem til meget, for ingen tror på, at hun skal i en bred midterregering med hendes nordjyske nemesis Mette Frederiksen.

Men det tænker ingen over, da hun i en kavalkade af konfetti, flag og højlydte råb kæmper sig igennem flokken af Inger-fans.

Iført den samme kjole som hun bar, da hun blev smidt ud af Folketinget for godt 10 måneder siden, kunne Inger Støjberg fejrer sit comeback på valgaftenen.
Iført den samme kjole som hun bar, da hun blev smidt ud af Folketinget for godt 10 måneder siden, kunne Inger Støjberg fejrer sit comeback på valgaftenen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er kun lidt under fire måneder siden, at Inger Støjberg afslørede, at hun var klar til at stifte Danmarksdemokraterne. Og under et år siden, hun blev idømt 60 dages fængsel med fodlænke.

"Da jeg raslede med sablerne og sagde, der muligvis ville komme et parti, blev jeg frarådet. Folk sagde, det var stemmespild."

I Snapstinget ved siden af Danmarksdemokraternes valgfest er Dansk Folkeparti samlet. Her kan man tydeligt mærke konsekvenserne af Inger Støjbergs fremgang: Med 2,6 procent af stemmerne ender Dansk Folkeparti med fem mandater – og partiet går dermed 11 mandater tilbage i forhold til 2019.

Man kan jævnligt høre jubelbrøl fra det tilstødende lokale, og flere af DF’erne er da også "godt trætte" af hele tiden at blive spurgt om, hvordan de har det med, at Danmarksdemokraterne og en perlerække af deres tidligere partifæller holder valgfest ved siden af.

Men selvom Dansk Folkeparti får ”en ret massiv vælgerlussing”, som en af de fremmødte bemærker, er der mest af alt lettelse at spore rundt blandt DF’erne. For partiet overlever og klarer sig fri af den spærregrænse, man ellers har ligget faretruende tæt på i de fleste målinger den seneste måned.

Der bliver delt flag ud, inden Morten Messerschmidt ankommer, og enkelte har medbragt oppustelige dannebrogs-klappepølser. Og da Messerschmidt indtager scenen, er det ikke til at mærke, at DF er gået betydeligt tilbage og nu ender som det mindste parti på Christiansborg.
 
”Danskerne har ønsket, at Dansk Folkeparti stadig skal være i Folketinget,” som Messerschmidt indleder.

Morten Messerschmidt var en glad og lettet mand, da det stod klart, at DF ikke var i fare for at ende under spærregrænsen.
Morten Messerschmidt var en glad og lettet mand, da det stod klart, at DF ikke var i fare for at ende under spærregrænsen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

En af de DF’ere, der med stor sandsynlighed bliver en del af den nye femkløver på Christiansborg, er Peter Kofod, Morten Messerschmidts højre hånd.

Ifølge ham afspejler valgresultatet, at der er en enorm fragmentering blandt de borgerlige partier.

"Man må indse, at der er flere slags borgerligheder i Danmark. Der er både en konservativ akse og en liberal akse. Det er nok det, vi har fået oplivet de senere år. Så man kan sige, at hvor det borgerlige Danmark i 00’erne var enormt sammentømret, er det nok nu enormt forskelligartet. Og det giver nogle vanskeligheder."

Kan du så overhovedet se et fælles projekt, nu hvor det er så fragmenteret?

"Ja, det tror jeg jo på. Men det bliver svært."

Stille og roligt i den rigtige retning

Der er godt gang i festen i det opvarmede telt i Christiansborgs Indre Slotsgård, hvor Nye Borgerlige holder valgfest. Her er der DJ og diskolys, og lidt efter klokken 23.00 ankommer Pernille Vermund til tonerne af ABBAs ’Gimme Gimme Gimme’.

Med 3,7 procent af stemmer får Nye Borgerlige seks mandater. Det er to flere end ved folketingsvalget i 2019, hvor partiet første gang blev valgt til Folketinget. Og "det er helt vildt," lyder det fra Pernille Vermund.

Den samlede borgerlige krise består først og fremmest i, at Venstre er blevet delt op i tre partier, lyder det.

"Jeg synes egentlig, Jakob (Ellemann Jensen red.) har formået at balancere det og skabe noget stabilitet. Men det er klart, at det skaber noget uro, når Venstre bliver splittet, fordi Lars Løkke Rasmussen danner et parti og Inger Støjberg et andet."

Hun nægter dog at være pessimist på borgerligheden vegne.

"Når jeg ser på, hvordan samarbejdet mellem de borgerlige partier er blevet, og hvor vigtige dagsordener vi har sat, så håber jeg jo, det er noget, der stille og roligt kan bevæge sig i den rigtige retning."

Journalist Andreas Arp har også været med til at skrive og redigere denne artikel.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Ellemann-Jensen

Vicestatsminister og forsvarsminister, partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF, stifter og politisk leder (M), fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)