Den nordiske fagbevægelse: Vi skal have bæredygtig omstilling fra København til Katowice

Af Den nordiske fagbevægelse

Fra Nord- og Sydamerika, fra Afrika, Asien, Oceanien og Europa. I denne uge mødes cirka 1.200 delegerede fra alle verdenshjørner til den internationale fagbevægelse ITUC’s kongres i København.

Den nordiske fagbevægelse er en del af denne internationale faglige familie, og tilsammen repræsenterer vi over 200 millioner lønmodtagere. Vi byder 167 lande velkommen til København.

Der er en symbolik i, at vi mødes netop i København, som er hovedsæde for det nordiske samarbejde, og som var værtsby for klimatopmødet for et par år siden. Samtidig med, at vi er samlet til kongres for at træffe beslutning om retningen for den kommende mandatperiode – for at diskutere bæredygtig udvikling og finde løsninger på udfordringer i vores fælles fremtid – indledes FN’s klimatopmøde i Katowice, Polen.

Der kan tegnes et dystert billede af vores omverden. Populistiske bevægelser underminerer fred, sikkerhed og de demokratiske institutioner, som udgør fundamentet for disse. De stigende teknologiske fremskridt kan bidrage til større kløfter, hvis gevinsterne ikke fordeles ligeligt. Og frem for alt: Klimaforandringerne, med stigende havniveauer og skovbrande, vil ikke kun vise sig langt væk som i Californien, men også tættere på.

Et nordisk varemærke
Sammen kan vi gøre noget ved udfordringerne. Det er derfor, at verdens lande med Norden i spidsen har udarbejdet internationale dagsordener for forandringen mod et bæredygtigt samfund, som eksempelvis FN’s 2030-agenda. Det er en udvikling, som vi i fagbevægelsen stadig arbejder for. Vores lande har blandt andet forpligtet sig til at bekæmpe fattigdom, klimaforandringer og forurening, arbejde for ligestilling og lighed, tilbyde en god uddannelse til alle, gøre industrien bæredygtig og vores samfund fredelige og inkluderende.

Vores region er velkendt for bæredygtig udvikling. Vi er også kendt for et stærkt internationalt engagement.  

Den nordiske fagbevægelse

Verdensmålene skal desuden ses i en større sammenhæng. Ligestilling og kvinders deltagelse med henblik på at begrænse konsekvenserne af klimaforandringerne, som eksempelvis flygtningestrømme, vidner om dette. Vi er derfor glade for, at Nordisk Ministerråd under Islands formandskab tydeligt prioriterer 2030-agendaen og bæredygtig udvikling i sit program.

Bæredygtig udvikling bør være et nordisk varemærke. I fagbevægelsen er vi selv en del af den bæredygtige udvikling, fordi vi gennem forhandlinger med arbejdsgiverne, og i henhold til den nordiske model kan udvikle omstillingsprogrammer for et bæredygtigt arbejdsliv. Internationalt tales der om social dialog, og det er et område, som vedrører alle lande og verdensdele, ikke kun Norden. Derfor er verdensmål 8 om anstændige jobs især vigtigt for os.

Lad os tage vores egen region som eksempel. Den nordiske model og mål 8 er stærkt bidragende til den høje grad af ligestilling og lighed i Norden, og de er dermed også vigtige for at mindske uligheden. Gennem det partnerskab mellem fagforeningerne, arbejdsgiverne og regeringerne, som følger af den nordiske model, kan vi også skabe en tryg forandring og en inkluderende omstilling til en grøn økonomi, hvor vi bevarer de anstændige arbejdsvilkår, såkaldt just transition.

Faglige rettigheder er menneskerettigheder
Ud over diskussionerne om grøn omstilling på kongressen, og for at kongressens 1.200 delegerede skal få et indblik i, hvordan vi i Norden håndterer disse udfordringer, vil kongressen rejse over Øresund og tage på studiebesøg i Malmø: før en stolt værftsby med Kockumskranen i centrum, nu en blomstrende universitetsby med bæredygtighed som vejviser.

Anstændige arbejdsvilkår og social dialog er en forudsætning for en vellykket omstilling. Det er måske en selvfølge for de fleste i Norden. Men det er det ikke for alle, og vi skal ikke rejse særlig langt for at finde faglige kolleger og venner, som kan vidne om det modsatte. Derfor skal de nordiske regeringer og Nordisk Ministerråd, som sammen med os er bærere af den nordiske model, tydeligt sige fra over for disse krænkelser. Norden skal blive tydeligere i budskabet om, at anstændigt arbejde er grundlæggende. Det gælder ikke mindst rettighedsperspektivet.

Faglige rettigheder er menneskerettigheder og skal sikres ubetinget og universelt. Kernekonventionerne i den internationale arbejderorganisation (ILO) skal implementeres effektivt over hele verden.

Nordens stærke stemme
Det er ingen tilfældighed, at den internationale fagbevægelses kongres holdes i Norden. Flere og flere søger inspiration og retter deres kompas mod landene, som ligger på de høje breddegrader under det arktiske himmelhvælv.

Egentlig er det ikke så overraskende. Vores lande rangerer højt på lister som Human Development Index og inden for ligestilling, økonomisk lighed, tillid, lav korruption, optimisme og lykke. Ud fra en økonomisk synsvinkel er der nye toner fra OECD, som i sin nye jobstrategi, som er vejledende og har stor indflydelse på den internationale arbejdsmarkedspolitiske debat, peger på Norden og fremhæver, at det ikke blot er muligt at kombinere økonomisk vækst med høj social standard på en succesfuld måde, men det er også ønskværdigt. Der er lignende, om end lidt overraskende, anbefalinger fra World Economic Forum.

Vores region er velkendt for bæredygtig udvikling. Vi er også kendt for et stærkt internationalt engagement.

Vi i fagbevægelsen tror, præcis som det islandske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2019, at Norden har en stærk stemme og bør gøre sig gældende i FN’s generalforsamling, ved FN’s klimatopmøder, i FN’s kvindekommission og G20.

Men den kan blive endnu stærkere. Og det skal ske allerede nu på klimatopmødet, COP24, i Katowice. Vores verden og de fremtidige generationer forventer af os alle, at vi omstiller os til et bæredygtigt samfund. Og at omstillingen er retfærdig: Just transition. Det er budskabet til Nordisk Ministerråd fra den internationale fagbevægelses kongres.