Putin har givet Macron et sikkert skub mod genvalg

Frankrigs præsident Emmanuel Macron har længe mere end antydet, at han stiller op til genvalg, når Frankrig vælger præsident 10. og 24. april, men han har ventet pænt længe med en klar udmelding.

Der er fordele ved at holde fast i præsidentrollen så længe som muligt: profil, tyngde og taletid. Macron skulle også lige fri af en epidemi og den militære franske tilbagetrækning fra Mali.

Men den nuværende beboer af Elysee-palæet havde næppe regnet med, at blodig krig i Europa ville trække annonceringen af hans præsidentkandidatur helt frem til den officielle målstreg.

4. marts er frist for indgivelse af stillerlisterne, 7. marts bekendtgør præsidenten for Forfatningsrådet rækken af kandidater. Med andre ord lige nu.

Al vågen tid går med håndtering af den internationale krise

Kirsten Biering
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

Det, der var forventet at skulle være det første store Macron-valgmøde i Marseilles denne weekend, er samtidig aflyst. Besøget på det årlige landbrugsshow i Paris, der løber over scenen i disse dage, varede bare nogle få kvarter. Så ved man for alvor, hvad klokken er slået.

I mere end et halvt århundrede har rundgangen på Salon de l'Agriculture, et lille klap på en ko og andre gode photo-ops, været franske politikeres signal om det tætte tilhørsforhold til alt, hvad der er fransk. Macron stod i stedet med mikrofon i hånd og fortalte om, hvordan krigen i Ukraine vil få konsekvenser for alle. Al vågen tid går med håndtering af den internationale krise.

Der er ikke nogen i Macrons kampagnestab, der har lyst til at sige højt, at en krise også kan være godt for noget. Præsidenten stiger støt i meningsmålingerne, mens alle konkurrenterne sidder fast, hvor de var.

Yderste højrefløj med Le Pen og Zemmour, som er nummer to og tre i meningsmålingerne, og yderste venstrefløj med Mélenchon, der er nummer fem, ville ikke lige nu slippe godt fra voldsom kritik af landets leder.

De har også gjort det pænt svært for sig selv med tidligere positive udtalelser om Moskva og Vladimir Putin, der er gået hånd i hånd med kritikken af USA og Nato. Lidt mumlen om, at Macrons fredsbestræbelser ikke ser ud til at komme nogen steder, flytter ingen stemmer.

Macron vil nyde godt af tyngden i præsidentembedet og al den offentlighed, der vil følge

Kirsten Biering
Seniorrådgiver, Tænketanken Europa

Det kan godt, som blandt andet Senatets leder Larcher peger på, blive en valgkampagne uden kampagne.

De politiske modstandere vil ikke komme til at se meget til præsidenten. Han skjuler sig bag krisen, siger Republikanernes Valérie Pécresse ligefrem. Først corona, nu Ukraine. Det er hun nu ikke blevet mere populær på.

Den almindelige politiske dagsorden vil i nogen grad skulle vige for den store krise i Europa. Macron vil nyde godt af tyngden i præsidentembedet og al den offentlighed, der vil følge.

Det er ikke demokratisk legitimt, knurrer konkurrenterne. Men heller ikke illegitimt og et mere sikkert skub mod et genvalg, end selv kredsen omkring præsidenten havde turdet håbe på.

Det er i virkeligheden kun første forhindring. Macron skulle også helst sikre sig et samarbejdende flertal, når franskmændene går til stemmeurnerne igen til juni for at vælge nyt parlament.

Hans eget parti er kun fem år gammelt og står ikke altid lige sikkert på benene. Men lige nu er tre måneder åbenbart en evighed i europæisk politik. Udviklingen kan også der nå at give en hjælpende hånd.