Debat

Departementschef og direktør: Vi står fuldt ud på mål for klimafremskrivningen

Flytningen af den årlige klimafremskrivning har medført voldsom kritik af embedsmænd og regnemetoder. Men flytningen handler ikke om at ligge under for et politisk pres, men om fortsat at sikre de bedste forudsætninger for saglige og konsistente beregninger, skriver Lars Frelle-Petersen og Kristoffer Böttzauw.

Klimafremskrivningen kræver
armslængde til det politiske niveau, transparens og faglighed i udarbejdelsen,
og det hverken har eller kommer vi til at gå på kompromis med, skriver Lars Frelle-Petersen og Kristoffer Böttzauw.
Klimafremskrivningen kræver armslængde til det politiske niveau, transparens og faglighed i udarbejdelsen, og det hverken har eller kommer vi til at gå på kompromis med, skriver Lars Frelle-Petersen og Kristoffer Böttzauw.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Lars Frelle-Petersen
Kristoffer Böttzauw
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den årlige klimafremskrivning er en lækkerbisken for klimanørder. Mere end 100 sider fyldt med fakta om, hvor tæt vi er på at nå de danske klimamål.

Men i år er det ikke kun indholdet, der er blevet debatteret.

En administrativ beslutning om at flytte det overordnede ansvar for udarbejdelsen af rapporten fra Energistyrelsen til departementet i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har medført anklager om politisk pres og talfifleri. Dem vil vi gerne en gang for alle mane i jorden.

Saglige og konsistente beregninger

Klimafremskrivningen blev med Klimaloven en fast del af Klimalovens årshjul, så vi alle – borgere, eksperter og politikere – kan følge med i, hvor tæt vi er på at nå vores klimamål.

Det vil give de bedste forudsætninger for udarbejdelsen af klimafremskrivningen, at departementet fremover overtager det overordnede ansvar.

Lars Frelle-Petersen, departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Siden er rapporten vokset i betydning, kompleksitet og omfang. Og da de danske drivhusgasudledninger omfatter mange forskellige sektorer, er der et betydeligt koordinationsbehov til en lang række ministerier for at sikre konsistente beregninger og konsekvensvurderinger på tværs af centraladministrationen.

Derfor er vi kommet frem til, at det vil give de bedste forudsætninger for udarbejdelsen af klimafremskrivningen, at departementet fremover overtager det overordnede ansvar.

Energistyrelsen vil dog stadig spille en helt afgørende rolle i udarbejdelsen og skal fortsat blandt andet modellere og vurdere det fremtidige energiforbrug og -produktion i Danmark.

Flytningen handler derfor ikke om at ligge under for et politisk pres, men om fortsat at sikre de bedste forudsætninger for saglige og konsistente beregninger.

Kritik af embedsmænd og regnemetoder

En del af kritikken er også gået på, at klimafremskrivningen risikerer at blive politisk, når det fremover er departementets embedsmænd og -kvinder, der har det overordnede ansvar for den. Det er en voldsom kritik, for en embedsmand i et departement er ikke anderledes stillet end en embedsmand i en styrelse eller på en hvilken som helst anden offentligt arbejdsplads.

Alle embedsmænd skal overholde de syv centrale pligter; lovlighed, sandhed, faglighed, udvikling og samarbejde, ansvar og ledelse, åbenhed om fejl og partipolitisk neutralitet. Det er helt centrale og ufravigelige pligter uanset, hvor i Danmark du er embedsmand.

Der har også været kritik af regnemetoderne bag klimafremskrivningen. Det drejer sig konkret om effektvurderingen af CO2-afgiften på mineralogi med videre og raffinaderier, effektvurderingen af lovforslag om en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet affald samt opdateringen af resultatet af CCUS-udbuddet i 2025.

Læs også

I kritikken peges på, at der fra Energistyrelsens og departementets side har været forskellige tilgange til beregningen af CO2-reduktioner.

Lad os starte med at slå fast, at Klimastatus og –fremskrivning 2023 er udarbejdet i et samarbejde mellem Energistyrelsen, Klima-, energi- og forsyningsministeriets departement og en række andre ministerier, og her vil der helt naturligt være faglige drøftelser. Ligesom der er mellem eksperter, tænketanke og NGO’er, når det gælder vurderingen af usikkerheder om for eksempel udviklingen af teknologier og adfærd i fremtiden.

Når der laves effektvurderinger, så bygger det på en række antagelser, data, tidligere erfaringer med videre, som altid drøftes og testes mellem de involverede parter. Det sikrer det bedste grundlag for de faglige vurderinger.

En styrket transparens

Da der selvfølgelig altid vil være usikkerhed forbundet med at lave fremskrivninger, er det helt centralt i vores arbejde, at de forudsætninger, der lægges til grund for fremskrivningen, bliver lagt åbent frem i en offentlig høring, hvor organisationer og forskere har mulighed for at kommentere dem, ligesom der udarbejdes følsomhedsberegninger.

Klimafremskrivningen er en fantastisk publikation og et vigtigt udgangspunkt for klimadebatten i Danmark.

Lars Frelle-Petersen, departementschef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Denne transparens er blevet betydeligt styrket, efter at høring er skrevet ind i Klimaloven.

Derfor står vi fuldt ud på mål for de tal, der er anvendt i klimafremskrivningen, og vi indgår gerne i en faglig dialog om de vurderinger, der ligger til grund. Samtidig arbejder vi – både i departementet, Energistyrelsen og i resten af ministeriet – også med en transparens omkring vores beregninger og antagelser.

Det har vi altid gjort, og det vil vi fortsætte med at gøre.

Klimafremskrivningen er en fantastisk publikation og et vigtigt udgangspunkt for klimadebatten i Danmark. Med den i hånden bliver alle klædt bedre på til at debattere, hvilke grønne veje det danske samfund skal bevæge sig ned af.

Det kræver armslængde til det politiske niveau, transparens og faglighed i udarbejdelsen, og det hverken har eller kommer vi til at gå på kompromis med. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Frelle-Petersen

Departementschef, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1998)

Kristoffer Böttzauw

Direktør, Energistyrelsen
cand. scient. pol (Aarhus Universitet), Master of Public Governance (CBS)









0:000:00