Fire spørgsmål til ny klimafremskrivning: Danmark rykker tættere på målet, men landbruget mangler at levere

Energistyrelsen har netop fremlagt en ny rapport med klimafremskrivninger, der viser, hvor langt Danmark er fra reduktionsmålene for 2025 og 2030. Det er især landbruget, der mangler at levere. Altingets klimaredaktør svarer her på fire centrale spørgsmål.

”Den gode nyhed er, at vi kan nå vores mål i 2025 og er rykket tættere på 2030-målet med de aftaler, der er indgået i det seneste år. Men det er vel at mærke kun en prognose, og politiske aftaler gør det ikke alene," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i forbindelse med offentliggørelsen af klimafremskrivningen.
”Den gode nyhed er, at vi kan nå vores mål i 2025 og er rykket tættere på 2030-målet med de aftaler, der er indgået i det seneste år. Men det er vel at mærke kun en prognose, og politiske aftaler gør det ikke alene," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i forbindelse med offentliggørelsen af klimafremskrivningen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jonas Wiinblad OvergaardNinna Gøbel Rønberg

Danmark rykker tættere og tættere på reduktionsmålene for udledning af drivhusgasser.

Energistyrelsen har nu fremlagt en ny fremskrivning for, hvor stor en reduktion af drivhusgasser som Danmark kan se frem til i henholdsvis 2025 og 2030. 

Danmarks 2025-mål er en reduktion af drivhusgasser på 50 til 54 procent i forhold til 1990-niveau. I den nye fremskrivning står Danmark næsten til at nå målet med en reduktion på 49,8 procent. 

I forhold til 2030-målet på 70 procents reduktion, så står Danmark i fremskrivningen til at nå en reduktion på 63,1 procent. 

I en pressemeddelelse udtaler klima-, energi og forsyningsministeren Lars Aagaard følgende:

”Den gode nyhed er, at vi kan nå vores mål i 2025 og er rykket tættere på 2030-målet med de aftaler, der er indgået i det seneste år. Men det er vel at mærke kun en prognose, og politiske aftaler gør det ikke alene," siger han og fortsætter:

"Først når intentionerne føres ud i livet og fører til udfasning af fossile brændsler og mindre CO2, bliver den grønne omstilling en realitet. Vi har fuld fokus på implementering, og vi er nået langt, men svære beslutninger venter forude.”

Altingets klimaredaktør, Morten Øyen, svarer her på fire centrale spørgsmål om fremskrivningen.

Hvad er det mest væsentlige i klimafremskrivningen?

"Den store historie er, at Danmark rykker tættere på klimamålene, men vi når dem stadig ikke, hvis politikerne slår op i banen nu. Mere konkret er Danmark kommet tættere på at krybe op på 50 procent CO2-reduktion i 2025 sammenlignet med 1990," siger han fortsætter:

"Men målet hedder 50-54 procent, og hvis man bruger nogle lidt mindre optimistiske antagelser om fx CO2-fangst – som for eksempel Klimarådet mener – så er der altså stadig noget afstand til målet. Og uret tikker rigtig hurtigt i forhold til at kunne nå nye klimareduktioner inden for to år."

I forhold til at nå 70 procent reduktion i 2030, så er vi også rykket tættere på at nå det, sammenlignet med for et år siden. Ifølge fremskrivningen har vi nu retning mod 63 procent i 2030.

"Særligt landbruget skal stadig levere, før vi når i mål. Der er udledningerne tæt på de samme som for mange år siden. Derfor venter alle i klimadanmark med spænding på, at der til efteråret kommer en ekspertgruppe med anbefalinger til en CO2-afgift i landbruget. Det arbejde vil i virkeligheden vise om det er realistisk at nå målet og hvor hårdt landbruget vil blive ramt," siger Morten Øyen.

 

Hvad kan vi bruge den her rapport til?

"Man kan bruge klimafremskrivningen til at få indsigt i den store omstilling, der faktisk er i gang. Og selvfølgelig også, hvor den halter og ikke går stærkt nok," siger han og fortsætter:

"Historisk har energisektoren fx fyret rigtig meget kul af, men i fremskrivningen kan vi se, at kulforbruget vil være tæt på helt udfaset i 2030. Det hænger i høj grad sammen med et stort sats på vindmøller og solceller, som dog stadig mangler at blive til konkret virkelighed ude i landet og på havet, og at fjernvarmen langt hen ad vejen har skiftet kul ud med afbrænding af biomasse som træflis, træpiller og halm, som man tæller som klimaneutralt."

Grønne biler vil udgøre knap 30 procent af den danske bilbestand i 2030, og at hvis der ikke gøres mere end der er vedtaget i dag, at så vil landbruget stå for over 50 procent af de danske udledninger om syv år.

"Der er faglige uenigheder om fx, hvor meget en ny teknologi som CO2-fangst og konkurrenceudsættelse af affaldsforbrænding reelt vil give til klimaet. Det betyder også, at hvis politikerne kun lige sigter efter lige præcis at nå et klimamål på decimalen, så er der stor risiko for, at man ender på den forkerte side af målet," siger Morten Øyen.

 

Er klimafremskrivningen politisk?

"Den er både-og. Det er jo regeringens embedsmænd, der skal vise, hvordan regeringen klarer sig. Og medierne står klar til at skrive om gode og dårlige historier. Samtidig er det et politisk redskab, som regeringen og politikerne bruger til at styre klimapolitikken efter – altså hvor skal de sætte ind for at nå i mål? Klimarådet skal også hvert år kommentere fagligt på indholdet, så den er i høj grad også et fagligt indspark i den danske klimadebat," siger Altingets klimaredaktør og fortsætter:

"Indtil nu er Klimafremskrivningen blevet lavet af Energistyrelsen, men fremover bliver det Klimaministeriet, der selv skal være pennefører på den. Det er nogle stemmer meget bekymrede over, fordi de frygter det vil politisere Klimafremskrivningen og gå ud over fagligheden."

"Nogle vil nok omvendt argumentere for, at Energistyrelsens ekspertise er energi, og Klimafremskrivningen har udviklet sig de seneste år, fået større politisk bevågenhed og kræver en bredere klimafaglighed og koordination med andre ministerier, om for eksempel effekter af CO2-afgifter, modeller for samfundsøkonomi og klimaeffekter i landbruget, som de måske bedre kan løfte i ministeriet."

 

Hvad er næste skridt?

"Formelt skal Klimarådet nu nærlæse rapporten og give sit faglige input. Der er med garanti ting som Klimarådet vurderer anderledes end regeringens embedsmænd – og så plejer det at være sådan, at nogle politikere i Folketinget vil gribe det og presse regeringen til at gøre mere," siger Morten Øyen.

Der er allerede gang i nogle klimaforhandlinger, blandt andet om mere havvind, og regeringen har også annonceret forhandlinger om vindmøller og solceller på land, samt forhandlinger om biobrændstoffer, som skal fyldes i benzin og diesel.

Til efteråret kommer regeringen både med en ny plan for, hvordan den vil nå klimamålene, og så kommer en ekspertgruppe med anbefalinger til en CO2-afgift i landbruget, som ventes at blive en stor ting.

"Kort inden jul skal klimaminister Lars Aagaard (M) så ristes til en ”klimaeksamen”, hvor Folketinget skal vurdere om han og regeringen gør tilstrækkelig for, at vi kan nå klimamålene. Gør regeringen ikke det i forhold til 2025, så kan det bliver ret dramatisk for så er det kun et år tilbage til at nå det første klimamål," lyder det fra Morten Øyen.

 

Fakta

Hvert år udgiver Energistyrelsen en klimastatus og -fremskrivning over, hvor langt Danmark er fra at nå sine klimamål.

Danmark har sat som politisk mål at reducere drivhusgasudledningen i 2025 med mellem 50 til 54 procent i forhold til 1990. I 2030 skal reduktionen være på 70 procent.

Samtidig giver rapporten en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2021.

Klimastatus og -fremskrivning skal offentliggøres hvert år i april. Det fremgår af Lov om klima af 18. juni 2020. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

Morten Øyen Jensen

Redaktør, Altinget Klima og Altinget Energi & Forsyning
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2008), MA i journalistik (City Uni., London 2009)

0:000:00