Der mangler stadig handling efter 20 år med lussingeforbud

Af Jonas Keiding Lindholm, Frank Jensen, Per Larsen og Rasmus Kjeldahl
Hhv. generalsekretær for Red Barnet, overborgmester i København (S), formand for Børnerådet og direktør i Børns Vilkår

Der var engang, hvor op mod halvdelen af danskerne mente, at det var i orden at bruge fysisk afstraffelse i opdragelsen af børn. Politikere kaldte det ”sjofelt” og ”uhyrligt”, at nogen overhovedet kunne overveje at forbyde forældre at slå deres børn. Og Folketinget var dybt splittet, da revselsesretten blev afskaffet med kun én stemmes flertal.

Det var i 1997. For kun to årtier siden. På mandag 12. juni er det præcis 20 år siden, at loven om afskaffelsen af revselsesretten trådte i kraft og gjorde det ulovligt for forældre at uddele endefulde og stikke lussinger. Det kan føles som meget længere tid siden, når man ser tilbage på den debat og det børnesyn, som var dengang.

På de 20 år er der heldigvis sket store forandringer. Siden vedtagelsen af loven er et støt stigende antal danskere imod brugen af fysisk afstraffelse i opdragelsen. Ingen partier på Christiansborg går ind for revselsesretten. Børns rettigheder spiller en langt mere afgørende rolle i dag, og fagfolk er blevet bedre til at se børnene og gribe ind. Alt er blevet meget bedre.

Det tog en generation at opdage, at det var forkert at slå børn. Lad det blive denne generations løfte helt at stoppe vold mod børn.

Jonas Keiding Lindholm, Frank Jensen, Per Larsen og Rasmus Kjeldahl

Men der er desværre lang vej endnu. Der er stadig børn i Danmark, der lever med vold i hverdagen. For selv om loven har været med til at flytte holdninger, halter det gevaldigt med handlingerne. Og det må politikerne tage ansvar for.

Vi holder konference for at stoppe vold mod børn
I dag holder vi sammen en konference på Københavns Rådhus. Overborgmester Frank Jensen (S) var justitsminister, da revselsesretten blev afskaffet i 1997, og lovens formulering var en ordret gengivelse af et forslag fra flere af os børneorganisationer. Vi har alle en særlig grund til at fejre fremskridtene de seneste 20 år – og det gør vi på vegne af de børn, som har haft gavn af dem.

Der er stadig børn i Danmark, der lever med vold i hverdagen. For selv om loven har været med til at flytte holdninger, halter det gevaldigt med handlingerne. Og det må politikerne tage ansvar for.

Men samtidig ser vi på konferencen fremad og beder politikere, fagfolk og eksperter om at hjælpe os med at finde svaret på de spørgsmål, som stadig står tilbage: Hvordan stopper vi vold mod børn i hjemmet? Hvordan får vi handlingerne til at følge holdningerne?

Konferencen markerer samtidig afslutningen på kampagnen #stopvoldmodbørn, som Red Barnet, Børnerådet og Børns Vilkår har samarbejdet om, og som Trygfonden har støttet. Som en del af kampagnen lavede Børnerådet sidste år en undersøgelse, der viste, at mere end hvert fjerde barn i 7. klasse har været udsat for vold derhjemme inden for det seneste år. Hvert 11. barn har været udsat for grov vold som slag og spark. 17 procent har været udsat for psykisk vold.

Der er stadig børn, som ikke ved, at det er ulovligt, når mor og far slår. Hvert år ringer mere end 1.500 børn til BørneTelefonen hos Børns Vilkår og fortæller om vold. De fortæller om at få lagt hånden på en varm kogeplade, blive holdt fast under en iskold bruser eller bliver gennembanket. De bliver slået med bælter, iPad-opladere og køkkenrulleholdere. Grov vold er stadig en del af alt for mange børns hverdag i 2017.

Sådan ser livet ud i børnehøjde – 20 år efter at det blev forbudt at slå sine børn i Danmark! Det er meget alarmerende.  Og det viser, at der stadig er meget at kæmpe for.

Udsatte grupper har brug for en tidligere indsats
En helt ny undersøgelse fra Børnerådet gør os i stand til at sætte målrettet ind over for nogle af de børn, der er i risiko for vold. Undersøgelsen viser, at børn i familier med alkohol- eller stofmisbrug, børn med diagnoser og børn med anden etnisk baggrund end dansk er mere udsatte end andre børn, når det kommer til vold i hjemmet.

Den viden er uhyre vigtig for at kunne sætte målrettet ind. Det er tydeligt, at der stadig er grupper af forældre, som skal tilbydes støtte til positivt forældreskab. Uanset årsagen til at de slår, så er der hjælp at hente.

Der skal også sættes ind langt tidligere og mere forebyggende. Underretninger fra frontpersonale halter stadig efter. Som en del af kampagnen #stopvoldmodbørn har Red Barnet og Børns Vilkår undervist i kommuner og på uddannelsessteder, og mødet med fagpersoner fortæller sin egen tydelige historie – der underrettes for lidt og for sent.  Og når der underrettes, så kan der gå meget lang tid, før der gribes ind – hvis der overhovedet sker noget. Børnene kommer stadig i skole og venter i uger og måneder på for eksempel videoafhøring hos politiet. Det er simpelthen ikke godt nok.

Lav en forebyggelsespakke til at stoppe vold mod børn
Det tog en generation at opdage, at det var forkert at slå børn. Lad det blive denne generations løfte helt at stoppe vold mod børn.

Regeringen har skrevet under på FN’s verdensmål i 2015 og dermed også mål 16.2 om at stoppe vold mod børn inden 2030. Regeringen har også fremlagt en handlingsplan for, hvordan den vil gøre det.

Men i den handlingsplan er der kun fokus på at følge indsatsen med vold i nære relationer – for eksempel den psykiske vold, som børn udsættes for, når de er vidne til forældrenes vold mod hinanden. Det er vigtigt, men slet ikke nok. Børn bliver jo også selv slået, og det skal stoppes. Det kræver handling.

Regeringen bør afsætte midler til en aktiv og systematisk indsats – en forebyggelsespakke til at stoppe vold mod børn – der rækker helt frem til 2030 og ikke er afhængig af politiske vinde. Den skal blandt andet sikre, at: 

• Børn kender deres rettigheder og ved, at de har ret til at vokse op uden vold i hjemmet. Hvis de bliver udsat for vold, skal de vide, hvor de kan hente hjælp. Det kan blandt andet sikres gennem oplysning og kampagner til børnene, undervisning i skolen og opbygning af børnenes resiliens.
• Fagpersoner får større viden og handlekompetencer. De skal underrette tidligere – også på småbørnsområdet.
• Forældre ved, at det er muligt at opdrage uden vold, og at det er forbudt at slå børnene. Der skal afsættes midler til en oplysningskampagne til forældre med tilbud om kurser i positivt forældreskab. Kurserne skal især målrettes forældre til særligt udsatte grupper af børn.

Alle børn har ret til at vokse op uden vold. Det var der uenighed om for 20 år siden, men nu er holdningen heldigvis en anden. Lad handlingerne følge holdningen, så vi får stoppet vold mod børn.