Derfor anbefaler eksperterne højere boligskat

BOLIGSKAT: Mens Folketingets partier er uenige om at ændre boligskatten, så er der fælles fodslag blandt topøkonomer. Få overblik her.

Foto: Colourbox.dk
Hjalte T. H. Kragesteen Lasse Lange

Hvad har de økonomiske vismænd, Produktivitetskommissionen, Nationalbanken og OECD til fælles?

De er alle enige om, at skattestoppet på ejendomsværdi er et problem.

I valgkampen er boligskatten blevet et emne, efter at både Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet har meldt ud, at de ønsker at droppe skattestoppet, når den nuværende skatteaftale udløber i 2020. Målet er, at pengene bruges til at sænke skatten på arbejde.

Enkelte socialdemokrater har også erklæret sig enige i, at man skal flytte skat fra arbejde over på bolig, men partiets ledelse har pandet forslaget ned. Det samme gør Venstre, der i lighed med S afviser med den begrundelse, at der skal være ro om boligejernes økonomi. Der er således ikke udsigt til et politisk flertal bag højere boligskatter.

Ejendomsbeskatningen er traditionelt en i befolkningen stærkt forhadt skat, som politisk er svær at forklare og dermed at forsvare. 

Peter Loft, Tidligere departementchef i Skatteministeriet

Det rykker dog ikke ved, at eksperterne står i kø for at anbefale idéen:

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen lagde i slutningen af maj vægt på, at fastfrysningen af ejendomsskatten skal ophæves, så den igen begynder at følge prisudviklingen. Det vil sige, at skatten ikke længere skal være låst fast i et krone-beløb for den enkelte boligejer. En tilstand, der har hersket siden VK-regeringens skattestop i 2002. Vismændenes hovedargument er, at det faste beløb bidrager til et ustabilt boligmarked med store udsving i priserne. Men Hans Jørgen Whitta-Jacobsen peger også på andre fordele ved at lade boligskatten stige:

“På længere sigt vil det mindske favoriseringen af investeringer i ejerboliger, og det vil forbedre de offentlige finanser, og f.eks. give mulighed for at nedsætte beskatningen af arbejdsindkomst,” sagde han. 

Nationalbanken har af flere omgange peget på, at skattestoppet skævvrider boligmarkedet. I 2011 lød det, at 00’ernes boligboble blev unødvendig stor på grund af skattestoppet på boliger.

“Det (fastfrysningen af ejendomsskatten, red.) er klart destabiliserende for både den samlede økonomi og for husholdningernes økonomi, og det svækker den finansielle stabilitet ved at øge udsvingene i boligpriserne,” lød det fra Nationalbanken i 2011.

Og i marts 2015 sagde nationalbankdirektør Lars Rohde til politiken.dk:

“Vi skal ikke blande os i den præcise udformning af boligskatterne. Det er et politisk spørgsmål. Men det er klart vores holdning, at det vil være hjælpsomt, om boligbeskatningen har en stabiliserende effekt på boligpriserne – og ikke det modsatte”

I 2014 lød det også fra den internationale organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, at Danmark, så snart boligmarkedet er stabilt, bør hæve ejendomsskatten. Begrundelsen er, at det skal værne mod flere boligbobler i fremtiden. Desuden peger OECD i samme omgang på, at topskatten bør sænkes, fordi den hæmmer væksten.

Også regeringens Produktivitetskommission gjorde sig til fortaler for, at man gik tilbage til det gamle princip med at lade ejendomsværdiskatten følge markedet, da den afgav rapport i 2014.

“Ud fra et produktivitetssynspunkt vil det således være hensigtsmæssigt at ophæve nominalprincippet for ejendomsværdiskatten, så skatten får lov til at stige og falde i takt med udsvingene i ejendomspriserne, og så provenuet ikke længere udhules af inflationen,” lød det i konklusionen. 

Tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft har skrevet bogen ”Behøver det være så indviklet? – refleksioner over skat”, der udkom i marts 2015. Her peger han også på, at flere har foreslået at skærpe boligskatterne for at finansiere lavere skat. At politikerne ikke har gjort noget, har han en forklaring på:

"Ejendomsbeskatningen er traditionelt en i befolkningen stærkt forhadt skat, som politisk er svær at forklare og dermed at forsvare. Man hører ofte det argument imod en højere ejendomsbeskatning, at man "ikke kan spise sine mursten",” skriver Peter Loft.

Han peger også på, at politikerne er mere bekymrede end økonomerne for de kortsigtede effekter på boligmarkedet ved at lade skatterne stige:

”Økonomen, der har mulighed for at se mere langsigtet på sagen, er ikke så bange for umiddelbare udsving i ejendomsmarkedet. På længere sigt vil markedet indrette sig efter boligskatterne,” skriver Peter Loft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Professor, Økonomisk Institut, Københavns Uni., fhv. overvismand, De Økonomiske Råd
cand.polit. (Københavns Uni. 1984), ph.d. i økonomi (1989)

Peter Loft

Advokat, fhv. departementschef, Skatteministeriet, fhv. folketingskandidat (LA)
cand.jur. (Københavns Uni. 1980)