Derfor bakker Altinget op om ny lov om ophavsret 

Tirsdag skal Folketinget diskutere en ny lov om mediernes ophavsret. Loven vil blandt andet betyde, at techgiganter skal forhandle med medierne og potentielt betale for deres brug af det indhold, som danske medier hver dag producerer.  

Lovforslaget er samtidig begyndelsen på Danmarks implementering af EU’s direktiv om ophavsret, og på den måde er der tale om et stort og afgørende nybrud i den årelange diskussion om techselskabernes rolle i den moderne medievirkelighed.  

For med EU-direktivet og med lovforslaget, som er fremlagt af kulturministeren, sender de danske og europæiske politikere nu et afgørende signal om, at de både har viljen og evnen til at regulere de store techvirksomheder, som opererer globalt, og som derfor i årtier har levet højt på, at ingen rigtig vidste, hvem der havde ansvaret eller kompetencen til at sætte politiske rammer for deres virke.  

Det er på høje tid. For ganske vist har techselskaberne og sociale medier bragt enorme fremskridt i vores adgang til at dele og forbruge indhold af enhver tænkelig slags. Men den algoritmedrevne medievirkelighed har også haft negative konsekvenser i form af polarisering, ekstremisme og udsultning af de publicistiske medier, der leverer oplysning i ordets bredeste forstand.  

Det er netop det sidste, som den nye lov om ophavsret skal være med til at rette op på.  

Når danske medier har indgået en aftale med techselskaberne, er det vigtigt, at vi finder gode modeller til at fordele midlerne

Christoph Nørgaard
CEO, Altinget

Kort fortalt medfører lovforslaget, at der skal indgås aftaler mellem dem, der producerer indhold, og dem, der anvender indholdet på eksempelvis sociale medier.  

På Altinget bakker vi op om den ambition, og som et af de første og vel nok det største danske medie, der er født som netmedie, bilder vi os også ind, at vi kender problemstillingen og faldgruberne. 

Den første faldgrube er at reducere debatten om techselskaberne og sociale medieplatforme til et spørgsmål om os og dem. Techgiganterne ejer vores digitale infrastruktur og forsvinder ikke. Derfor skal vi se det som et reguleret partnerskab mellem mange interessenter. Det er nemt at skabe fjendebilleder, fordi techgiganterne er uigennemsigtige, magtfulde og svære at stille til ansvar.

Historien viser, at regulering er en vanskelig vej at gå, da deres dominans kun er blevet større det seneste årti trods forsøg på regulering. Det ændrer ikke på, at mere regulering er nødvendig.

Men vi skal også turde se vores forhold til techselskaberne som et reguleret partnerskab, der i bedste fald bliver til en fordel for alle. Sociale medieplatforme er et nyttigt værktøj, når publicistiske medier vil i kontakt med både eksisterende og nye brugere, og med deres tekniske styrke kan de også bidrage til at udvikle nye produkter, men det må ikke ske på bekostning af den demokratiske infrastruktur og de nationale mediers forretningsmodeller. Der skal betales for brug af indholdet.   

Den anden faldgrube er at tro, at alle problemer er løst, hvis bare techselskaberne trækker tegnebogen frem og lægger et bundt dollarsedler på bordet.  

Når den nye lov om ophavsret forhåbentlig snart er vedtaget, begynder det vanskelige arbejde med at finde ud af, hvordan den skal udmøntes i praksis. Der skal findes svar på, hvornår et uddrag af et journalistisk produkt skal udløse betaling. Men der er også andre vigtige udeståender.  

Når danske medier har indgået en aftale med techselskaberne, er det vigtigt, at vi finder gode modeller til at fordele midlerne.  

Det må ikke ende som en fortsættelse af de værste tendenser på sociale medieplatforme, hvor dem, der deler det mest polariserende indhold, bliver belønnet med de fleste midler. Det må heller ikke ende med, at etablerede medier – herunder Altinget – sikrer sig selv en urimelig konkurrencefordel, der gør det umuligt for nye medier at opstå og overleve i den benhårde konkurrence.  

Men udfordringerne må omvendt heller ikke ende med at overskygge det vigtige nybrud, som den nye lov om ophavsret og det tilhørende EU-direktiv repræsenterer. For første gang er vores demokratisk valgte lovgivere gået i gang med at sætte rammer op for techselskabernes adfærd. Det er ikke et minut for tidligt og støttes af Altinget.