Derfor spiller svenske myndigheder en større rolle end de danske i jagten på en coronapolitik 

Mette Frederiksen tager det politiske ansvar på sig, for det er hende, der i sidste ende står til ansvar om seks måneder, hvis det er gået galt.

Jakob Nielsen
Chefredaktør, Altinget og Mandag Morgen

Men regeringen er jo ikke en skide brevkasse, som bare formidler råd fra myndighederne. Det er klart, at man er nødt til at foretage en politisk vurdering.

Mikael Odenberg
Tidligere svensk forsvarsminister for Moderaterne og direktør for det statslige svenske elselskab.

Af Johan Manell, journalist, Altinget Sverige 
Bragt på Altinget Sverige 18. marts 2020  
 
Coronakrisen har sat skel mellem Danmark og Sverige. Ikke kun, fordi der er indført grænsekontrol på Øresundsbroen, men også fordi krisen har udstillet nogle tilsyneladende fundamentale forskelle på dansk og svensk politik. Og på, hvilken rolle embedsværket spiller i de to lande. 

Den svenske forvaltningsmodel adskiller sig sammen med den finske fra stort set alle andre lande i verden. De svenske myndigheder har en stærk position, særligt fordi de enkelte ministre ifølge grundloven ikke må blande sig i enkeltsager. 

”Da regeringskanseliet (det svenske statsministerium, red.) og ministerierne blev etableret under Axel Oxenstierna i 1600-tallet, fandtes der allerede en stærk embedsmandstankegang. Embedsmanden skulle være uafhængig; mange var adelsmænd, og man ville ikke være underlagt kongehuset, og det har holdt ved lige siden,” siger Li Bennich-Björkman, professor i statskundskab ved Uppsala Universitet, til Altinget.