Det blev et nej til dobbeltmandater for S-politikere
Hele to gange blev forslag om ændringer til partiloven skudt ned af baglandet på den socialdemokratiske kongres i Aalborg. Først blev der sagt nej til kønskvoter, dernæst til dobbeltmandater.
Oskar Hammer Sylvestersen
JournalistDet skal ikke være muligt for socialdemokratiske politikere at sidde både i Folketinget og en kommunalbestyrelse eller i et regionsråd.
Det blev søndag bestemt på partiets kongres i Aalborg.
Inden afstemningen blev debatten om forslaget skudt i gang af Marie Stærke, borgmester i Køge og næstformand i partiet.
Hun kunne varmt opfordre sine partifæller til at "støtte tanken om dobbeltmandater," da det ville give mere selvbestemmelse lokalt i kommunerne.
Et centralt argument for vedtagelsen af dobbeltmandater var, at det ville give de lokale byråd en direkte kilde inde på Christiansborg samt få en politiker, der ville forstå kommunens problemer og situation.
En anden socialdemokratisk borgmester, der prøvede at overbevise medlemmerne til at stemme for vedtagelse af dobbeltmandater, var Christina Krzyrosiak Hansen fra Holbæk.
"Vi har brug for mere samlingskraft i vores parti, der er simpelthen ikke sammenhæng mellem Christiansborg og det lokale. Vi mister så meget kvalitet rundt omkring i byrådene, for det er jo er helt naturligt, at når man bliver dygtigere og gerne vil noget mere, så går man videre til national politik."
Et af de gennemgående argumenter fra baglandet mod dobbeltmandater var, at det vil give allerede stressede politikere endnu mere arbejde.
"Vores arbejde skal gøres kvalitativt. Jeg mener, vi går på kompromis med vores kvalitet og politiske arbejde, når man også ved, at de falder om på stribe med stress inde i Folketinget, hvordan skal de også kunne vedligeholde et arbejde i kommunerne," spurgte Nini Oken, delegeret fra Esbjerg omegnskreds.
Men det problem kunne Christina Krzyrosiak Hansen dog ikke genkende, da hun havde sin tid på talerstolen.
"De byrådspolitikkere, som vi har siddende allerede, har altså fuldtidsjob i forvejen. Så det er ikke, fordi vi beder dem om at arbejde mere."
Selvom forslaget om dobbeltmandater ikke blev vedtaget, var der dog et flertal. Men eftersom ændringer til partiloven kræver et flertal på to tredjedele, var flertallet på 53 procent utilstrækkeligt.
Ingen kønskvoter til Socialdemokratiet
Modstanden fra baglandet stoppede ikke her.
Det blev også vedtaget ved partiets kongres, at Socialdemokratiet skal "tilstræbe," at intet køn er repræsenteret ved mere end 60 procent på opstillingslisterne.
Men det originale forslag fra partitoppen gik noget længere.
De foreslog, at det skulle være et krav, at alle ledelsesniveauer sikrede, at intet køn blev overrepræsenteret. Efter en række ændringsforslag og en lang debat blev forslaget dog ændret til, hvad der reelt blot kan ses som en opfordring.
Folketingsmedlem Frederik Vad var en af dem, der talte for det oprindelige forslag, hvor ligestilling på opstillingslisterne ville være et krav.
"Jeg synes, diskussionen er vigtig, og jeg mener, at når partiorganisationen bliver mindre i alle partier, så er man nødt til at tvinge sig selv som parti til at have antennerne langt længere ude, når man rekrutterer," sagde han.