Det er ikke kun samfundet, der skal kunne rumme mere end to køn. Det skal verdensmålene også

Der er selvfølgelig sammenhænge, hvor det er relevant, om man har en livmoder eller ej, eller hvor det er vigtigt at kende til mere biologiske betingede kønsfaktorer som testosteronniveau eller lignende. Det vil dog være min påstand, at det i rigtig mange tilfælde er ligegyldigt at kende folks biologiske køn, og at vi derfor bør øve os i at gå lidt mindre op i det.

Og så bør vi øve os i at stille andre spørgsmål end de sædvanlige. Er det for eksempel bekymrende, at der er en stigning i antal kønskorrigerende operationer i Danmark? Eller er det et tegn på, at det virkede, at vi fjernede transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme i 2017?

Lige nu er der kun ét køn, der får lov at dominere det meste af vores samfund, og det er kun det ene køns behov, vi møder. Og nu har vi givet 15 af dem en ministerpost.

Jesper Dalgaard Pøhler
Bæredygtighedskonsulent

I dag er det i øvrigt tilfældet, at virkelig mange forhold (fra medicin over sikkerhedsudstyr til aircondition) er indrettet efter the default male – den unge (hvide) mand – og at det derfor er et stort problem ikke at ligne ham, hvis man vil have den rette medicinmængde, føle sig sikker i sin bil eller arbejde i en behagelig temperatur.

Der er brug for et kæmpestort opgør med det, at vores samfund er indrettet efter mænd. Det opgør kan vi sagtens tage samtidig med, at vi anerkender, at der også er folk, der hverken er mænd eller kvinder, og at der er mænd, der er mænd på en anden måde end dem, vi har indrettet samfundet efter.

Hvis du ikke har lyst til at finde listen med 71 forskellige kønsidentiteter og vælge dit favoritkøn, fordi du har det godt med at være den, du er – så lad være. Det behøver ikke at medføre, at vi fratager andre muligheden for at identificere sig med andre køn end de to, vi har stillet op som normalen. Vi behøver heller ikke at tvinge folk ned i de to kasser ved enhver given lejlighed.

Så for at svare på indledningen: Der er umiddelbart kun tale om to køn under verdensmål nummer fem. Det bør vi tænke bredere, synes jeg. Og ja, folk skal have lov at føle sig som lige det, de har lyst til. Hvis den følelse skader dem selv eller andre, skal vi begrænse dem fra at handle på den. Hvis den gør det modsatte, skal vi hjælpe med at handle på den.

Hvis andre føler sig som et andet køn end dig, så er det bedste, du kan gøre, at lytte til, hvad de har behov for. Hvis det er noget, der ikke skader dine muligheder for at være dig, hvorfor så ikke møde de behov?

Så kunne vi også få mere tid til at tale om det, der er vigtigt: Lige nu er der kun ét køn, der får lov at dominere det meste af vores samfund, og det er kun det ene køns behov, vi møder. Og nu har vi givet 15 af dem en ministerpost.