Kommentar af 
Jesper Dalgaard Pøhler

Det er ikke kun samfundet, der skal kunne rumme mere end to køn. Det skal verdensmålene også

Vores samfund er indrettet efter mænd, og under verdensmål fem om ligestilling mellem kønnene er der umiddelbart kun tale om to køn. Det bør vi tænke bredere for at give plads til mennesker, der ikke føler, de passer ned i de to kasser, skriver Jesper Dalgaard Pøhler.

Hvis du ikke har lyst til at finde listen med 71 forskellige kønsidentiteter og vælge dit favoritkøn, fordi du har det godt med at være den, du er – så lad være, skriver Jesper Dalgaard Pøhler.
Hvis du ikke har lyst til at finde listen med 71 forskellige kønsidentiteter og vælge dit favoritkøn, fordi du har det godt med at være den, du er – så lad være, skriver Jesper Dalgaard Pøhler.Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix, Arthur Cammelbeeck/Altinget
Jesper Dalgaard Pøhler
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ligestillingsdebatten er noget, der altid får folk op af stolene. Både de, der kæmper for øget ligestilling, og de, der er glade for tingenes tilstand og kæmper for at bevare den.

Men rykker vi noget? Jeg hører ofte de mange kønskategorier omtalt i vendinger, som giver mig det indtryk, at det er latterligt, en dille eller alt, alt for meget. "Der er to køn, og du kan se dem, hvis du kigger mellem benene. Sværere er det ikke og fri mig så fra wokeness" … synes folk at sige.

Måske er det bare mig, der er sart. Måske ser jeg spøgelser. Men jeg synes, det er påfaldende, så svært det er for mange at rumme, at andre i samfundet oplever, at der ikke er plads til dem.

Der er brug for et kæmpestort opgør med det, at vores samfund er indrettet efter mænd.

Jesper Dalgaard Pøhler
Bæredygtighedskonsulent

I debatten om køn støder jeg ofte på argumentet, at "i dag kan man jo føle sig som hvad som helst, og så forventes vi andre at tage hensyn til det". Ofte som en blanding af en joke og en forargelse. For skal vi virkelig tage det seriøst, hvis nogen insisterer på at blive mødt som pony, bare fordi det er det, de føler, de er?

Problemet ved hele den diskussion for mig at se er, at den afsporer det, der er vigtigt: Alt i vores samfund er bygget op omkring to køn. Enten er du mand eller også er du kvinde. Og det er åbenbart vigtigt, hvad end du skal på toilettet, svare på spørgeskemaer eller til polterabend.

Men der er mennesker, der ikke føler, at de passer ned i de to kasser. Eller som oplever, at de er landet i den forkerte kasse. Og der er folk som mig, der passer fint ned i mandekassen i mange sammenhænge, men som også gerne vil låne fra kvindekassen i andre sammenhænge.

Allerhelst ville jeg nok ønske, at kasserne ikke var der i langt de fleste sammenhænge.

Læs også

Der er selvfølgelig sammenhænge, hvor det er relevant, om man har en livmoder eller ej, eller hvor det er vigtigt at kende til mere biologiske betingede kønsfaktorer som testosteronniveau eller lignende. Det vil dog være min påstand, at det i rigtig mange tilfælde er ligegyldigt at kende folks biologiske køn, og at vi derfor bør øve os i at gå lidt mindre op i det.

Og så bør vi øve os i at stille andre spørgsmål end de sædvanlige. Er det for eksempel bekymrende, at der er en stigning i antal kønskorrigerende operationer i Danmark? Eller er det et tegn på, at det virkede, at vi fjernede transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme i 2017?

Lige nu er der kun ét køn, der får lov at dominere det meste af vores samfund, og det er kun det ene køns behov, vi møder. Og nu har vi givet 15 af dem en ministerpost.

Jesper Dalgaard Pøhler
Bæredygtighedskonsulent

I dag er det i øvrigt tilfældet, at virkelig mange forhold (fra medicin over sikkerhedsudstyr til aircondition) er indrettet efter the default male – den unge (hvide) mand – og at det derfor er et stort problem ikke at ligne ham, hvis man vil have den rette medicinmængde, føle sig sikker i sin bil eller arbejde i en behagelig temperatur.

Der er brug for et kæmpestort opgør med det, at vores samfund er indrettet efter mænd. Det opgør kan vi sagtens tage samtidig med, at vi anerkender, at der også er folk, der hverken er mænd eller kvinder, og at der er mænd, der er mænd på en anden måde end dem, vi har indrettet samfundet efter.

Hvis du ikke har lyst til at finde listen med 71 forskellige kønsidentiteter og vælge dit favoritkøn, fordi du har det godt med at være den, du er – så lad være. Det behøver ikke at medføre, at vi fratager andre muligheden for at identificere sig med andre køn end de to, vi har stillet op som normalen. Vi behøver heller ikke at tvinge folk ned i de to kasser ved enhver given lejlighed.

Så for at svare på indledningen: Der er umiddelbart kun tale om to køn under verdensmål nummer fem. Det bør vi tænke bredere, synes jeg. Og ja, folk skal have lov at føle sig som lige det, de har lyst til. Hvis den følelse skader dem selv eller andre, skal vi begrænse dem fra at handle på den. Hvis den gør det modsatte, skal vi hjælpe med at handle på den.

Hvis andre føler sig som et andet køn end dig, så er det bedste, du kan gøre, at lytte til, hvad de har behov for. Hvis det er noget, der ikke skader dine muligheder for at være dig, hvorfor så ikke møde de behov?

Så kunne vi også få mere tid til at tale om det, der er vigtigt: Lige nu er der kun ét køn, der får lov at dominere det meste af vores samfund, og det er kun det ene køns behov, vi møder. Og nu har vi givet 15 af dem en ministerpost.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Dalgaard Pøhler

Bæredygtighedskonsulent, forfatter, projektleder, Aalborg Universitet
cand.comm. i kommunikation, filosofi og videnskabsteori (Roskilde Uni.)









0:000:00