Det kan hurtigt blive følsomt, når EU skal bygge fælles energimarked

ENERGIUNION: Medlemslandene skal mandag forsøge at blive enige om flere af EU-Kommissionens tunge energiforslag. Ikke mindst et nyt mål for Unionens andel af grøn energi. Spørgsmålet er, om det lader sig gøre. Altinget giver et overblik.

Mandag mødes EU's energiministre til rådsmøde. Her rådsbygningen i Bruxelles.
Mandag mødes EU's energiministre til rådsmøde. Her rådsbygningen i Bruxelles.Foto: /ritzau/Geert Vanden Wijngaert
Morten Øyen

Af Morten Øyen og Jacob Henderos, Altinget.se.

Når EU's energiministre mødes mandag, er der flere tunge forslag fra EU-Kommissionen på bordet. Og der er næppe lagt op til simple samtaler, hvor ministrene kan stemple allerede færdigbehandlede forslag.

Flere kilder siger til Altinget, at det estiske formandskab har slået et voldsomt stort brød op, når de har ambitionen om at lande en række tunge klima- og energispørgsmål i starten af næste uge.

Men det er ikke uden mening, at der er et pres på at få så meget igennem som muligt. Flere medlemslande ser nemlig med bæven frem til, at Bulgarien overtager formandskabet efter nytår – for der er ikke mange, som forventer store grønne landvindinger på den bulgarske vagt.

Fakta
Sagen kort

EU vil gerne skabe en europæisk energiunion og til det formål fremsatte EU-Kommissionen i slutningen af 2016 en såkaldt Vinterpakke, hvis officielle navn er ”Clean Energy for all Europeans”.

Mandag skal EU's energiministre diskutere forslagene i pakken, der blandt andet går på at fastsætte grundlæggende principper og fælles regler for et velfungerende indre el-marked. Man vil også forsøge at tilpasse rammerne for vedvarende energi i EU’s medlemsstater frem mod 2030 for at understøtte en hurtigere omstilling.

Det skal ministrene se om de kan blive enige om

- Forordningsforslag om forvaltningssystemet for Energiunionen
- Direktivforslag om fremme af anvendelsen af vedvarende energi (revision af VE-direktivet)
- Forordningsforslag om det indre marked for elektricitet
- Direktivforslag om fælles regler for det indre marked for elektricitet 

Desuden skal ministrene have en indledende diskussion om forslag til revision af direktiv om fælles regler for det indre marked for naturgas (”gasdirektivet”)

På dagsordenen mandag er der fire forslag fra EU-Kommissionen med fire centrale spørgsmål.

1. Hvordan skal EU sørge for at nå sine mål?
Først og fremmest foreligger der et forordningsforslag, som skal sørge for, at Unionen i sin helhed når energimålene til år 2030 i tide.

Det er lovgivning, som blandt andet stiller krav til, at medlemslandene skal præsentere egne klima- og energiplaner med medfølgende retningslinjer for, hvordan eksempelvis energieffektivisering og vedvarende energi skal øges. Og give EU-Kommissionen mulighed for at komme efter landene, hvis der ikke leves op til målene.

Her bliver et centralt spørgsmål, hvor meget fleksibilitet der skal være i forhold til at opfylde målsætningerne.

Hvis EU når det overordnede mål for vedvarede energi, er det så ok, at nogle lande ikke når deres egne målsætninger? Er det nok, at de enkelte medlemslande lever op til et overordnet mål for vedvarende energi, eller skal der være specifikke planer for de enkelte teknologier – som vindmøller, solceller, biomasse? Og skal EU-Kommissionen først komme efter landene i 2024, hvis medlemslandene hænger i bremsen?

2. Hvordan skal den vedvarende energi vokse?
Her forventes større uenighed mellem landene. Med de eksisterende EU-regler på transportområdet skal hvert medlemsland sikre, at der anvendes 10 procent vedvarende energi i 2020. Dette mål videreføres ikke med det udkast som er på bordet, men erstattes i stedet med nye 2030-mål for bestemte typer biobrændstoffer.

Det samlede nye mål regnes dog af mange for ikke at være specielt ambitiøst i forhold til 2020-målet – og det har fået nogle aktører på barrikaderne.

Helt overordnet bliver der også et slagsmål om det samlede mål for vedvarende energi. Det nuværende mål om 27 procent vedvarende energi i EU i 2030 stammer fra 2014, men siden er prisen for vind- og solenergi raslet ned. Det har fået EU-Kommissionen og Europa-Parlamentets Industriudvalg til at presse på for at få hævet målet med en logik om, at det nærmest er gratis at øge ambitionerne.

Også den danske regering går til forhandlingerne med et ønske om at få løftet de europæiske ambitioner til 30 procent vedvarende energi i 2030.

Det estiske formandskab har dog allerede på forhånd nedtonet forventningerne en smule til dette spørgsmål. De regner med, at der vil være stor uenighed mellem landene, og med et rådsmøde med så mange punkter på dagsordenen er der sandsynligvis ikke tid til at nå en enighed mellem landene.

3. Hvordan skal et mere fælles energimarked gavne EU-borgerne?
Ambitionen om at opbygge en såkaldt energiunion, blandt andet med mere vedvarende energi og mere aktive kunder, nyder bred opbakning hos medlemslandene. Men når det kommer til detaljerne, så bliver det hurtigt anderledes svært at være enige.

Et af forslagene på mandag handler dybest set om relationen mellem elhandlere og elkunder og om hvilke ydelser, der skal leveres på elmarkedet. Og hvad der skal fremgå på elregningen.

Mere fri konkurrence og fri bevægelighed på elmarkedet er parolerne, som de nordiske lande blandt andet presser på med i forhandlingerne. Andre lande mener de kan beskytte deres elkunder bedre på anden vis.

Fra dansk side lyder det, at man historisk har haft en omfattende og uigennemskuelig elregning og er lykkedes med at få ryddet op i den – og frygter at nogle af de nye tiltag, som er tænkt til at gavne forbrugerne, reelt igen vil give en mere kompliceret elregning. Og ende med at gøre det hele dyrere.

4. Hvordan skal producenter have det på et fælles energimarked?
I forslaget til forordning om det indre marked for elektricitet, som berører energiproducenternes vilkår, er det først og fremmest de såkaldte kapacitetsmekanismer, der skal kigges på.

Det handler blandt andet om handel med el på tværs af grænser og om regler for kapacitetsmekanismer – altså støtte til konventionelle kraftværker for at stå klar til at producere elektricitet, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.

Altså: skal der gives støtte til kulkraftværker for at stå standby, og skal medlemslande kunne lukke af for import af strøm. Grundlæggende spørgsmål, når man ønsker en energiunion.

Her foregår dels en konflikt om, hvilke udslipsniveauer et anlæg skal ned på for at kunne få støtte. Det vil i sagens natur kunne ramme ældre kulkraftværker. Her har blandt andet Polen protesteret, hvilket formandslandet Estland har støttet. Imens mobiliserer andre lande for at skærpe kravene til udslipsniveauerne, da det kan ses som en måde, hvorpå man kan udfase beskidte energianlæg.

Dertil er der stadig ingen enighed om, hvordan landene fremover skal kunne indrette og støtte nye kapacitetsmekanismer. Her er meldingen overordnet fra EU-Kommissionen, at man i fremtiden ønsker fælles kriterier for, hvordan et land skal yde statsstøtte til en energiproducent.

Danmark tager stilling fredag
Den danske energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) har sendt et notat ud med den danske regerings prioriteter – men det er først med Europaudvalgsmødet fredag, at den danske kurs lægges endeligt fast.

Regeringens ambition om at løfte EU's overordnede mål for grøn energi forventes at nyde bred opbakning hos de øvrige partier i Folketinget – der kan dog godt være en række oppositionspartier, som vil kræve, at der arbejdes for et endnu højere mål for andelen af vedvarende energi i EU.

Efter rådsmødet på mandag er slut – det kan ende med at løbe ud på natten til tirsdag, har det estiske formandskab allerede bebudet – så vil de afsluttende forhandlinger med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen begynde i det nye år.

Artiklen er skrevet med hjælp fra Julie Arnfred Bojesen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00