Det kan godt være demokratisk at kuppe sig til magten. Her er ugens debat

Må man kuppe sig til en borgmesterpost? 

Mere end en uge efter at stemmerne fra kommunalvalget er blevet talt op, er den sidste borgmesterpost kun lige akkurat faldet på plads.

Og mens byrådene har konstitueret sig, er det føget med beskyldninger om, at borgmestre har kuppet sig til magten, partier er løbet fra aftaler, og at politikeres partihopperi snyder vælgerne.

Vælgerne har jo de politikere, de har stemt på. Måske skal de se sig bedre for, næste gang de sætter deres kryds.

Bertel Haarder (V)

Men er det egentlig okay at ”kuppe” sig til en borgmesterpost? Hvis man lytter til de vælgere, der har demonstreret i Ringkøbing-Skjern og Middelfart efter valget, er svaret nej. I gambler med vores demokrati, lyder det fra en vælger i Hedensted.

Jeg vil anbefale dig også at lytte til P1 Debat, der tirsdag i denne uge dykkede ned i emnet. Her kan du blandt andet høre tidligere Venstre-minister Bertel Haarder komme med et andet perspektiv:

”Vælgerne har jo de politikere, de har stemt på. Måske skal de se sig bedre for, næste gang de sætter deres kryds,” siger han.

I Gladsaxe Kommune fik SF borgmesterposten efter at have konstitueret sig uden om Socialdemokratiet, selvom de to partier egentlig havde lavet en aftale. Da jeg spurgte den nyslåede SF-borgmester, Serdal Benli, om det var ok at bryde en aftale for at få  borgmesterposten, svarede han:

”Det kalder jeg ikke et kup. Det er demokrati”. 

Bordet fanger, Rosenkrantz-Theil

En anden interessant debat i kølvandet på kommunalvalget handler om de politikere, der har trukket sig helt ud af politik, da de indså, at borgmesterposten var tabt.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) trak sig få dage, efter det stod klart, at hun havde tabt kampen om overborgmesterposten i hovedstaden. Torsdag kom en lignende melding fra Køges afgående borgmester og næstformand i Socialdemokratiet, Marie Stærke.

Når man har valgt at stille op til kommunalvalg, fanger bordet.

Roger Buch

På de to politikeres Facebook-sider er der masser af opbakning til deres beslutning. Stor respekt, helt forståeligt og tak for indsatsen, lyder det blandt andet.

Andre steder har reaktionerne været anderledes hårde. Konservatives gruppeformand på Københavns Rådhus, Morten Melchior, er forarget i Jyllands-Posten over Rosenkrantz-Theils exit.

Og i Information peger en lederskribent på, at hendes afgang er et svigt af de næsten 12.000 vælgere, der havde stemt på hende personligt. 

”Hendes farvel afslører en hyklerisk tilgang til magten,” lyder det.

Samtidig sætter flere eksperter i ugens løb spørgsmålstegn ved, om Rosenkrantz-Theil overhovedet kan forlade kommunalpolitik uden en bedre grund, end at hun ikke fik, hvad hun kæmpede for.

”Når man har valgt at stille op til kommunalvalg, fanger bordet,” siger Roger Buch.

Tiden vil vise, om de får ret.

Embedsværk på speed 

Vi slutter hos de embedsmænd, der i kulissen sørger for, at vores demokrati fungerer. I denne uge udgav Magtudredningen 2.0 en undersøgelse, der viser, at hele 69 procent af de adspurgte embedsmænd mener, at de politiske processer går så hurtigt, at det påvirker kvaliteten i lovgivningen.

Djøfs formand, Sara Vergo, var hurtig til at pege på, at undersøgelsen er et resultat af, at politik på speed siver ned i systemet.  

”Hvis vi vil undgå flere skandalesager, lovsjusk og politiske forløb, der tærer på tilliden, er vi nødt til at skrue ned for farten og op for fagligheden,” skrev hun i Altinget.

LAs politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, mener, at man bør fyre embedsmænd i ministerierne, så Folketinget og ministerierne kan komme på niveau.

I denne uge svang regeringen i øvrigt endnu engang sin administrative sparekniv, da Skatteministeriet meldte ud, at der skal fyres 600 ansatte.  

God weekend!

Hvis du har lyst til at deltage i den politiske debat, er du altid velkommen til at skrive til os på debatredaktionen på debat@altinget.dk.