Christiansborg
Christiansborg: Bliver i højere og højere grad en fæstning for de højtuddannede, mens faglærte og ufaglærte får sværere og sværere ved at indtage Borgen. (Foto: Kristoffer Hecquet/Altinget.dk)

Det skæveste folketing nogensinde

23. september 2011 kl. 10:55
ULIGE MAGTFORDELING: Aldrig har der været så få arbejdere og kortuddannede som i det nyvalgte folketing. Akademikernes dominans har direkte konsekvenser for områder som efterløn og uddannelse, mener kritiker.
| Flere

Folketinget kommer i stadig større omfang til at udgøre en social og uddannelsesmæssig elite. Ved valget sidste torsdag blev der indvalgt et rekordstort antal akademikere og studerende, mens andelen af arbejdere nu er det mindste i flere generationer. Det viser en optælling foretaget af Altinget.dk

Ved valget i 2007 var andelen af akademikere (inklusive studerende ved lange videregående uddannelser) oppe på 40 procent, en betydelig overrepræsentation i forhold til akademikerners andel i befolkningen. Men det er for ingenting at regne i forhold til valget i 2011: Nu er 57 procent af Folketingets medlemmer akademikere (eller studerende ved lange videregående uddannelser).

Det svarer til 100 ud af Folketingets 179 medlemmer - heraf alene 35, der læser eller har færdiggjort et studie i statskundskab (cand.scient.pol.).

Halvt så mange faglærte på fire år
Omvendt er andelen af folketingsmedlemmer, der er faglærte arbejdere, faldet drastisk fra det niveau, der allerede i 2007 var lavt. For fire år siden var der 18 procent faglærte i Folketinget, det tal er nu halveret til 9 procent. I befolkningen som helhed er der omkring 35 procent faglærte.

Andelen af ufaglærte folketingsmedlemmer ligger i 2011 på samme lave niveau som i 2007, nemlig 5 procent. Uden for Folketingets mure er det 24 procent af danskerne, der er ufaglærte.

Selv andelen af folketingsmedlemmer med en mellemlang uddannelse som politibetjent, sygeplejerske, lærer og journalist er nu for nedadgående på Christiansborg. Men her er procentdelen dog stadig større end i befolkningen som helhed.

Alt i alt har det nyvalgte folketing en rekordagtig skæv sammensætning, som man formodentlig skal tilbage til Estrups dage i 1800-tallet for at finde magen til.

Politiske konsekvenser
Den manglende repræsentativitet i det repræsentative demokrati får direkte konsekvenser for den politik, der føres på Christiansborg. Det mener journalist og forfatter Lars Olsen, der i bogen "Eliternes triumf" detaljeret har beskrevet den ulige fordeling af den politiske magt mellem samfundets socialgrupper:

"Tag nu bare efterlønnen: De tre partier, der fra starten var i front mod efterlønnen, var Liberal Alliance, Konservative og Radikale. Det er lige præcis de partier med de højst uddannede vælgere, der typisk kommer sent ud på arbejdsmarkedet og har interessante jobs. De har ikke selv behov for efterløn og forstår ikke rigtig andres behov for det," siger Lars Olsen.

De fleste mennesker har i sagens natur en bedre forståelse af de områder, de selv eller deres nærmeste har erfaringer med, siger han og peger på endnu et konkret eksempel:

"Der har været mangel på praktikpladser i 30 år. Det problem var blevet løst for længst, hvis det havde været politikernes børn, der gik på erhvervsfaglige uddannelser og ikke kunne få praktikplads. Men det gør de ikke, politikernes børn går normalt i gymnasiet. Derfor bliver praktikpladser ikke lige så nærværende og vigtige for lovgiverne som hvis problemet optrådte i deres eget sociale miljø," siger Lars Olsen.

Problemet forstørres af, at andre meningsdannere tilhører det samme lag, mener Lars Olsen:

"Embedsapparatet, ekspertlaget og journalister hører også til det højtuddannede segment og har samme livsform. Det betyder, at stort alle besluttende og meningsdannede lag tilhører et socialt miljø, der højst dækker 25 procent af befolkningen."

Begrænset erfaringsmasse
En af de faggrupper man til gengæld skal lede langt efter i Folketinget, er pædagogerne, selvom de faktisk udgør en betragtelig erhvervsgruppe. Og det giver et hul i den samlede erfaringsmasse, mener fagforeningen BUPL's formand Henning Pedersen:

"Hvis man havde et mere bredt sammensat folketing, kunne det trække nogle praktiske erfaringer ind på Christiansborg. Det er der brug for. Man oplever ofte en afstand mellem de overordnede politiske beslutninger og de praktiske konsekvenserne i virkeligheden," siger Henning Pedersen.

Det nyvalgte radikale folketingsmedlem Zenia Stampe er som så mange af sine nye kollegaer cand.scient.pol. Hun mener sagtens, man kan sætte sig ind i områder, hvor man ikke selv har nogle praktiske erfaringer:

"Det er jo vores arbejde som politikere. Og jeg kommer fra et parti, hvor vi gør meget ud af at indsamle oplysninger, før vi træffer beslutninger," siger Zenia Stampe.

Mangler sosu'er og pædagoger
Men også Zenia Stampe ser helst en bredere sammensætning af Folketinget:

"Det er ikke et problem, at der er så mange cand.scient.pol.'er, men det er et problem, at vi ikke har flere pædagoger og sosu'er. For så bliver vores samlede horisont smallere. Men vi kan jo ikke lave kvoter for det."

Lars Olsen mener, at partierne må tage fat helt fra bunden:

"Det er meget vigtigt, at man rekrutterer bredere. Det har de politiske ungdomsorganisationer et stort ansvar for. Derudover kan både partierne og fagbevægelsen hjælpe med kurser og uddannelse af de politisk interesserede tillidsmænd, så de kan opsamle noget af den viden, de mere privilegerede har fået gennem deres uddannelse." 

 Længere
videregående
uddannelser
Mellemlange
videregående
uddannelser
FaglærtUfaglært
Andet
 FV-2011 57% 20% 9% 5% 9%
 FV-2007 40% 27% 18% 5%
 10%
 FV-1977 30% 16% 26% 18% 10%
 Befolkningen
 over 20 år
 10% 14% 35% 24% 17%
Altinget.dk har medregnet universitetsstuderende i kategorien "Længere videregående uddannelser"

Kilder: Folketinget, Danmarks Statistik og bogen "Eliternes triumf" af Lars Olsen.

 
Altinget | Christiansborg
 
Altinget | Uddannelse

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK
LÆS NYESTE ARTIKLER:
LÆS OGSÅ: