Køb abonnement
Annonce

Det sker der på EU-topmødet

Britiske Theresa May og franske Emmanuel Macron er i spotlyset, når EU's stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles torsdag og fredag.
Britiske Theresa May og franske Emmanuel Macron er i spotlyset, når EU's stats- og regeringschefer mødes i Bruxelles torsdag og fredag.Foto: Scanpix / Christophe Archambault
22. juni 2017 kl. 07.32

Macrons første topmøde
Han har vundet håndtrykskonkurrencen med Donald Trump og har smigret sig ind på Angela Merkel. Den nye franske præsident, Emmanuel Macron, har nærmest kunnet gå på vandet, og hans topmødedebut vil derfor blive gransket nøje for tegn på, hvordan han har tænkt sig at gribe det europæiske samarbejde an. Hidtil har Macron undveget at bekende politisk kulør på EU-scenen ved at undlade at lade sit nystiftede parti, La République en Marche, indrullere i de eksisterende politiske partifamilier, som de øvrige EU-ledere bekender sig til. Det er ifølge franske kilder med vilje, fordi han foretrækker at svæve over de politiske vande. 

Forsvar og sikkerhed
Med NATO presset af Trumps tøvende opbakning til det internationale samarbejde er EU ved at træde mere i karakter på forsvarsområdet. EU-cheferne vil diskutere oprettelsen af et mere permanent forsvarssamarbejde, i EU-slang kaldet PESCO, der vil tillade alle lande, der ønsker det, at gå skridtet videre. Hidtil har området lidt under britisk modstand mod et mere robust europæisk forsvarssamarbejde, men med en fod ude af døren, stiller briterne sig ikke længere i vejen.  Formand for EU-chefernes klub, Donald Tusk, har også sat bekæmpelse af terrorpropaganda på internettet til debat. Han vil have nye værktøjer til automatisk at fjerne materiale, der opfordrer til vold. Danmark kommer ikke til at være særligt langt fremme i skoene i de diskussioner på grund af forsvarsforbeholdet og retsforbeholdet. 

Protektionister vs. liberalister
Den franske præsident tager en af sine kæpheste med til sit første topmøde i Bruxelles. Emmanuel Macron gik til valg på at tæmme globaliseringen ved blandt andet at begrænse udenlandske opkøb af strategiske industrier. Det er ikke mindst Kina, han og flere andre har i kikkerten, fordi kineserne shopper europæiske virksomheder for milliarder af euro, men selv har restriktioner på udenlandske investeringer. Der er dog stærkt delte meninger i EU-kredsen om, hvor hårdt der skal reguleres på området. De forventes derfor kun at blive enige om at lade EU-Kommissionen undersøge sådanne overtagelser, mens der ikke er appetit på nye love. 

Allerede abonnent? Log ind

Altinget Privat

Tror du også på politik?

0 kr. første måned

Fortsætter til 129 kr./måned


Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026