Torsdag kommer kulturministeren med sit bud på en ny medieaftale. Det ved vi om forhandlingerne

I mere end halvandet år har både ordførere og aktører afventet regeringens medieudspil. Nu er det lige oppe over. Altinget giver dig de centrale emner, Folketingets partier har lagt op til at smække på forhandlingsbordet.

Det forventes, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen løfter sløret for regeringens medieudspil i denne uge. 
Det forventes, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen løfter sløret for regeringens medieudspil i denne uge. Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Christina Houlind

Regeringens længe ventede medieudspil er lige på trapperne, og flere af medieordførerne bekræfter over for Altinget, at de er inviteret til sættemøde fredag 4. februar.  

Næsten alle partier har præsenteret deres medieudspil, og læser man dem igennem, er der lagt op til et forlig, som kommer vidt omkring i mediebranchen og både skal forholde sig til techgiganter, streamingtjenester og mediestøtte.  

Altinget giver dig overblikket over de emner, der forventes at blive centrale i forhandlingerne og partiernes forskellige positioner.  

Støtte til lokale og regionale medier 

Flere partier har over for Altinget fremhævet øget støtte til lokale og regionale medier som en vigtig mærkesag. Det gælder både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Konservative. Samtidig har regeringen siden Joy Mogensens tid som kulturminister ikke lagt skjul på, at man med en nye medieaftale ønsker at give lokale og regionale medier en større del af mediestøtten og på den måde bekæmpe geografiske nyhedsørkner. 

Radikale har dog over for Altinget pointeret, at partiet gerne vil nuancere diskussionen. De mener nemlig, at det det er mindst lige så vigtigt at undgå demografiske nyhedsørkner, og at der skal være journalistik til alle befolkningsgrupper. 

Mediestøtte 

I forlængelse af diskussionen om at øge støtten til lokale og regionale medier er der i det hele taget en bred opfattelse af, at mediestøtten skal ændres for at blive mere tidssvarende. Her vil især de borgerlige gerne udvide nulmomsen til at gælde alle digitale medier, og SF og Enhedslisten har senest i december sagt til Mediawatch, at de er åbne over for at se på en udvidelse. 

Streamingafgift? 

Flere partier har over for Altinget også fremhævet en eventuel streamingafgift som en af de knaster, der kommer. Blandt Folketingets partier er der nemlig uenighed om, hvorvidt der skal være tale om en decideret afgift, som streamingtjenesterne skal betale og som kan bruges andre steder, eller om streamingtjenesterne skal forpligtes til at investere et vist beløb i dansk indhold.  

Blandt regeringens støttepartier er der især en positiv stemning i forhold til en afgift. Radikale har eksempelvis lagt op til, at streamingafgiften skal være høj og ikke udelukkende laves som en investeringsforpligtelse for at sikre produktioner “der har særligt dansk DNA”.  

Hos Venstre har medieordfører Jan E. Jørgensen omvendt sagt, at deres holdning til en eventuel streamingafgift afhænger af, hvordan de andre partier ser på digital nulmoms.

Arbejdsmiljøklausul 

Kulturminister Ane Halsboe (S) fortalte i sidste uge i Politiken, at regeringen vil indføre en arbejdsmiljøklausul, som skal som sikre at der er ordentlige arbejdsforhold på de medie- og filmarbejdspladser, som modtager støttekroner fra Public Service-puljen eller gennem mediestøtteordningen.  

Her har Konservative allerede meldt ud, at de ikke mener, at det offentlige skal “diktere overenskomster”, og at kulturministerens udmelding ligner, at man vil blande sig i den danske model.  

Public service

Public service ser også ud til at komme til at fylde en del i forhandlingerne. Både i form af puljens størrelse, hvem der skal kunne søge den og hvilke målgrupper der skal prioriteres. Konservative og har efterlyst en større pulje, og Enhedslisten ønsker i det hele taget at bruge flere penge på public service.  

Radikales medieordfører, Zenia Stampe, har udtalt til Altinget, at de gerne ser, at børn og unge får “en mere central placering i public service-puljen”. I SF ønsker man specifikt at styrke DR, og partiets medieordfører Charlotte Broman Mølbak har spået, at diskussionen om, hvor meget DR skal fylde, bliver en af knasterne i forhandlingerne. 

Techgiganter 

I Dansk Folkeparti ønsker man, at medieforliget også skal forsøge at “få styr på techgiganterne”, og at de blandet andet skal være ansvarlige for at begrænse falske nyheder og mis- og desinformation.

Kulturministeren har da også gentagne gange understreget, at en af hendes vigtigste opgaver bliver at sikre en ordentlig regulering af techgiganterne. Og selvom regeringen allerede har præsenteret flere tiltag målrettet techgiganterne, har ministeren også været åben omkring, at noget af det kommer til at spille ind i medieforhandlingerne.  

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

Jan E. Jørgensen

MF (V), rådmand, medlem, Magistraten, Frederiksberg Kommune
advokat (L), cand.jur. (Københavns Uni. 1995)

Charlotte Broman Mølbæk

MF (SF)
pædagog

0:000:00