DF kritiserer regeringsudspil: Bandekriminelle griner ad bilvask

UDSPIL: Regeringen vil sætte hårdere ind mod unge mellem 12 og 15. Men det er ikke hårdt nok, mener Dansk Folkeparti. Socialpædagogerne og Børnerådet er glade.

Foto: /ritzau/Niels Hougaard

Dagens udspil fra regeringen mod ungdomskriminalitet tilfredsstiller ikke Dansk Folkepartis ønsker om at sætte hårdt ind over for unge kriminelle.

Det fastslår gruppeformand Peter Skaarup (DF), efter at regeringen har foreslået en "ungelavalder" på 12 år frem for en lavere kriminel lavalder.

”Man kan kalde det, hvad man vil, men en ungelavalder hjælper ikke det helt store, hvis man som kriminel stadig ikke kan tvinges til noget. Det er for svagt. Jeg tror næppe, at udsigten til at vaske biler skræmmer et bandemedlem – de griner nok bare ad det," siger han.

Løftebrud fra regeringen
Hvis man som 12-17-årig begår grov kriminalitet, skal man – hvis det står til regeringen – fremover kunne stilles for et nævn med en dommer for bordenden og en repræsentant fra både kommunen og politiet. Sammen skal de beslutte, hvordan der skal sættes ind over for den unge, for eksempel at han eller hun skal rydde op efter sit eget hærværk, eller at forældrene bliver pålagt at sende den unge i skole hver morgen. Ellers kan de blive trukket i børnebidrag.

De har lyttet til alle os fageksperter og snakker ikke længere om strafferetlige sanktioner, men om sociale indsatser.

Benny Andersen, Formand for Socialpædagogerne

I yderste konsekvens kan den unge blive anbragt på en institution.

Sådan lyder hovedforslaget i det udspil mod ungdomskriminalitet, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og børne- og socialocialminister Mai Mercado (K) præsenterede fredag morgen.

Her taler vi om den hårde kerne, og der skal vi have mulighed for mere konsekvens

Peter Skaarup, Gruppeformand for DF

Det er ”ikke nok med en løftet pegefinger, når en ung begår kriminalitet. De skal mærke, at det har konsekvenser allerede første gang, de overtræder loven,” siger Mai Mercado i ministrenes fælles pressemeddelelse.

Men der bliver slet ikke sat hårdt nok ind, mener Peter Skaarup, som holder fast i, at det er løftebrud, hvis regeringen vælger ikke at sænke den kriminelle lavalder.

DF: Indfør ungdomsattest
Før det seneste folketingsvalg kom de fire borgerlige partier, herunder K og DF, nemlig med et fælles forslag om at sænke den kriminelle lavalder fra de nuværende 15 år til 12 år og indføre en ungdomsdomstol. Og da Søren Pind (V) var justitsminister, var Søren Pape Poulsen oprørt over, at Pind ikke gennemførte stramningen.

"Der må være tale om en fejl," sagde Pape Poulsen i oktober 2015.

På dagens pressemøde sagde han, at "han var blevet klogere".

Men Peter Skaarup ser intet klogt i beslutningen.

"99 procent af unge begår heldigvis ikke alvorlig kriminalitet, men her taler vi om den hårde kerne, og der skal vi have mulighed for mere konsekvens,” siger han.

DF går til forhandlinger med deres eget udspil under armen. Her indgår – ud over ungdomsdomstol og kriminel lavalder på 12 år – forslag om at indføre en slags straffeattest for unge, en ungdomsattest.

”Hvis man går ind ad den lette dør – har begået mindre grov kriminalitet og samarbejder – bliver den ikke synlig for arbejdsgivere, men går man ind ad den svære dør, så bliver den synlig,” forklarer Peter Skaarup.

12-årige skal ikke håndteres af politiet

Til gengæld er Børnerådet og Socialpædagogerne glade for, at regeringen har bevæget sig væk fra den hårde linje med lavere kriminel lavalder.

"De har lyttet til alle os fageksperter og snakker ikke længere om strafferetlige sanktioner, men om sociale indsatser. Alle undersøgelser viser nemlig, at en sænkelse af den kriminelle lavalder ikke har en positiv effekt over for den unge – tværtimod," siger formand for Socialpædagogerne, Benny Andersen, i en skriftlig kommentar.

Han kalder udspillet "ambitiøst", men er bekymret over, at regeringen lægger op til at flytte opgaver fra kommuner til politi, og at der skal sidde en dommer frem for en socialfaglig ekspert for bordenden i ungdomsnævnet.

"For det handler altså stadig om børn på 12 år – uanset hvor belastede de er. De skal ikke behandles og håndteres af politiet, men i det sociale system," skriver Benny Andersen.

Juraprofessor Eva Smith peger over for Berlingske på, at udspillet er "fremragende", når det gælder de 15-17-årige. Men at der kan opstå udfordringer med 12-14-årige, hvis de nægter at modtage deres sanktion.

De har nemlig ikke været igennem en egentlig retssag, og det kan derfor diskuteres, hvor hårdt man kan sætte ind for at tvinge dem til for eksempel at vaske brandbiler.

Dokumentation

Regeringens initiativer mod ungdomskriminalitet

Unge i fødekæden til den hårde kerne af kriminelle:

1) Ungelavalder – unge kriminelle ned til 12 år mødes af en straksreaktion

2) Ungdomskriminalitetsnævn

3) Straksreaktion og forbedringsforløb

4) Forpligtende ansvar for kommunerne

5) Forpligtende afgørelser for de unge

6) Ungekriminalforsorg

7) Styrket mulighed for magtanvendelse på institutioner

Unge i risikozonen:

8) Pligt til at overveje ungepålæg

9) Brug af samfundsnyttigt arbejde som del af ungepålæg

10) Håndhævelse af ungepålæg ved politiet

11) Pligt til at overveje forældrepålæg

Den tidlige forebyggende indsats:

12) Ny fælles ramme for SSP-samarbejdet

13) Uddannelse i kriminalitetsforebyggelse

14) Effektiv udveksling af personoplysninger

15) Forebyggelsesenheder i alle politikredse

Læs om de enkelte initiativer her

Kilde: Justitsministeriet og Børne- og Socialministeriet


Omtalte personer

Benny Andersen

Forbundsformand, Socialpædagogernes Landsforbund, præsident, AIEJI
(Aalborg Katedralskole 1981)

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), formand, FOF, fhv. børne- og socialminister
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion