DF nægter at støtte regeringens omstridte datalov

DATABESKYTTELSE: Det bliver Socialdemokratiet og ikke Dansk Folkeparti, der leverer de afgørende stemmer til regeringens stærkt kritiserede databeskyttelseslov. DF er tavs om den manglende støtte.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Klaus Ulrik Mortensen

Efter et halvt års juridiske trakasserier skal regeringens databeskyttelseslov torsdag stemmes på plads.

Men når det sker, bliver det uden opbakning fra regeringens faste støtteparti.

Dansk Folkeparti agter ved 3. behandlingen således hverken at stemme for eller imod regeringens datalov, L 68. Og dermed bliver det Socialdemokratiet, der sikrer, at den blå regering trods alt kan skaffe flertal bag forslaget.

En datakritisk alliance
Trods gentagne henvendelser har det ikke været muligt at få Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, til at uddybe partiets modstand.

Men ud fra den endelige betænkning til databeskyttelsesloven, som skal synkronisere dansk lovgivning med EU’s persondataforordning, der træder i kraft næste uge, kan man læse, at partiet er skeptisk over for ønsket om “på bekendtgørelsesniveau at fastsætte retningslinjer for deling af data mellem offentlige myndigheder”.

En kritik, der er forfægtet af blandt andre Alternativets retsordfører, Josephine Fock, som gennem de seneste måneder har argumenteret for, at fraværet af demokratisk kontrol med datasamkøringen kan risikere at placere Danmark på tærsklen til et overvågningssamfund.

Alternativet står dog langt fra alene med synspunktet. En alliance på fire partier i Folketinget, Alternativet, Radikale, SF og Enhedslisten, nægter ud fra enslydende argumentation således at bakke op om dataloven.

Aftale med S sikrer demokratisk kontrol
Mere interessant er det derimod, at DF efter lange interne overvejelser nu melder ud, at man ikke støtter regeringens forslag.

I betænkningen forklarer partiet, at man er tilfreds med den aftale, som regeringen har indgået med Socialdemokratiet. Og som sikrer, at der modsat det oprindelige forslag kommer til at være demokratisk kontrol med eventuelle nye beføjelser til datasamkøring.

Fremover vil nye bekendtgørelser om samkøring af offentlige data skulle godkendes af to udvalg i Folketinget, som begge har vetoret.

“Et flertal i blot ét af udvalgene har således mulighed for at hindre, at et udkast til bekendtgørelse efter lovforslagets § 5, stk. 3, udstedes,” skriver Søren Pape Poulsen (K) i et svar til Josephine Fock.

Justitsministeren fortsætter:

“Der vil ikke være hjemmel i bestemmelsen til at udstede en bekendtgørelse, hvis et flertal i ét af udvalgene har udtalt sig herimod. En bekendtgørelse udstedt i strid med denne juridisk bindende forudsætning kan således ikke danne grundlag for viderebehandling af personoplysninger.”

Men DF er ikke tilfreds
Men trods disse forsikringer ønsker Dansk Folkeparti ikke at støtte forslaget.

“Regeringspartierne og Socialdemokratiet giver altså med forslaget en form for vetoret til Folketinget. Dansk Folkeparti hilser dette velkommen, men foretrækker, at dette blev klaret ved hjælp af ændringsforslag, men at betænkningsbidraget er et skridt i den rigtige retning,” skriver partiet i betænkningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Josephine Fock

Fhv. politisk leder, Alternativet
cand.jur. (Aarhus Uni. 1993)

Peter Kofod

MF (DF)
lærer (UC Syddanmark 2015)

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

0:000:00