DF nedlægger veto mod internationale folkeskoler

REFORM: Dansk Folkeparti nægter at sige ja til en folkeskolereform, hvis det bliver muligt at oprette internationale folkeskoler, som regeringen ønsker. Men vi er en del af en globaliseret verden, siger S, V og K, som fortsat vil arbejde for punktet.
Undervisningssproget i folkeskolen skal være dansk, og ikke engelsk, tysk eller fransk, mener Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.
Undervisningssproget i folkeskolen skal være dansk, og ikke engelsk, tysk eller fransk, mener Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen.Foto: Colourbox.com
Per Bang Thomsen

Landets folkeskoleelever kommer ikke til at udregne andengradsligninger på fransk, læse madopskrifter på tysk eller afholde klassens time på engelsk. Det er den klare melding fra Dansk Folkeparti, som blankt afviser regeringens ønske om at gøre folkeskolen mere international.

I regeringens udspil til en folkeskolereform bliver der nemlig lagt op til, at kommunerne fremover skal have lov til at oprette internationale folkeskoler samt internationale linjer fra 7. klasse, hvor al undervisningen foregår på enten engelsk, fransk eller tysk.

Men det kommer ikke til at ske, så længe Dansk Folkeparti sidder med ved forhandlingsbordet, fastslår uddannelsesordfører Alex Ahrendtsen.

"Vi skal have en skatteyderbetalt folkeskole, hvor undervisningssproget er dansk. Hvis man vil have internationale skoler eller linjer, så må det ske i privat- eller friskoleregi og gerne i samarbejde med erhvervslivet. Men det er ikke en offentlig opgave, og derfor vil jeg nedlægge veto mod det," siger han og fremhæver, at mere end 15 procent af de elever, som forlader folkeskolen i dag, er "funktionelle analfabeter".

Fakta

Det står der om internationale folkeskoler i regeringens reformudspil:

Regeringen foreslår også, at internationaliseringen i folkeskolen styrkes ved at give kommunerne adgang til at oprette internationale linjer og internationale grundskoler.


Kilde: Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen

"Det er på deres modersmål dansk, og nu vil man gudhjælpemig til at oprette linjer, hvor man bliver undervist på et fremmedsprog. Det giver jo ingen mening," siger Alex Ahrendtsen.

S: Kommunerne efterspørger det
Der findes i dag 22 internationale skoler rundt om i landet, og de er alle oprettet som frie grundskoler. Det betyder, at kun en del af udgifterne til undervisningen bliver dækket af staten, mens de resterende udgifter bliver dækket via brugerbetaling.

Vi skal have en skatteyderbetalt folkeskole, hvor undervisningssproget er dansk. Hvis man vil have internationale skoler eller linjer, så må det ske i privat- eller friskoleregi og gerne i samarbejde med erhvervslivet.

Alex Ahrendtsen (DF)
Uddannelsesordfører

Men ved at oprette internationale folkeskoler og udskolingslinjer håber regeringspartierne, at de både kan tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Derudover kan det løse nogle af de kapacitetsproblemer, som der har været på de internationale skoler rundt om i landet.

Hos Socialdemokraterne ønsker folkeskoleordfører Troels Ravn ikke at kommentere veto-udmeldingen fra Alex Ahrendtsen.

"Den tager vi ved forhandlingsbordet," siger Troels Ravn, som dog understreger, at punktet stadigvæk står højt på regeringens ønskeliste.

"Danmark er en del af det internationale samfund, og internationale folkeskoler kan være med til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og sikre, at vi er konkurrencedygtige. Derudover er det noget, som kommunerne selv har efterspurgt," siger han.

V: Ingen tvang - blot en mulighed
Den melding møder opbakning fra de to andre oppositionspartier i forligskredsen, De Konservative og Venstre.

"Tanken om internationale folkeskoler og internationale linjer er rigtig spændende, og jeg kunne godt forestille mig, at man fremover skal undervise i andre sprog end kun engelsk, fransk og tysk," siger de konservatives børne- og undervisningsordfører, Vivi Kier.

Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, mener også, at det kunne være en god ide at give kommunerne muligheden for at gøre deres folkeskoler mere internationale.

"Der er jo ingen, der siger, at kommunerne skal gøre det, og det vil jo aldrig blive sådan, at børnene ikke længere kan få lov til at gå i en dansk folkeskole," siger hun.

DI: Behov i ydreområderne
Hos DI er man også begejstret over udspillet fra regeringen.

I dag ligger de internationale fri- og privatskoler hovedsageligt omkring de større byer, hvor der bor mange udlændinge, og hvor der er et økonomisk grundlag for at oprette internationale skoler. Men der er også virksomheder i de mindre befolkede områder, som har udenlandske medarbejdere med børn, og ikke mindst her vil det ifølge forskningspolitisk chef, Charlotte Rønhof, give mening at oprette internationale folkeskoler eller undervisningslinjer.

"Børnene bliver ofte bedre integreret ved at komme ind på en almindelig folkeskole, og det kan være med til at fastholde dem i Danmark på længere sigt," siger hun og understreger, at det også kan blive en fordel for danske elever, der gerne vil ruste sig til den globaliserede verden.

"Derfor vil det være ærgerligt, hvis forslaget bare bliver taget af bordet, uden at man får en ordentlig drøftelse af det," siger Charlotte Rønhof.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

Troels Ravn

Fhv. MF (S) og byrådsmedlem, Vejen
lærer (Ribe Statsseminarium 1985)

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

0:000:00