DF vækker nazi-tyverisag til live

TYVERI: I 2013 faldt der dom i en sag om tyveri af nazi-arkivalier fra Rigsarkivet. Flere af tyvekosterne er dog stadig i omløb på det sorte marked, mener Dansk Folkeparti, som kritiserer lukkethed i sagen.

Placeholder image
To mænd blev i 2013 dømt for at have stjålet omfattende materiale om danske nazister og 2. verdenskrig fra Rigsarkivet. Arkivet har siden dommen opdaget flere huller i deres samling, og Dansk Folkeparti vil derfor have regeringen på banen.  Foto: Jeppe Vejlø/Scanpix

Da to tyve i 2013 blev dømt i en sag om stjålne arkivalier fra Rigsarkivet, gjorde de sig et kup.

Det mener Dansk Folkeparti i alt fald.

Via flere kilder er MF Peter Skaarup (DF) nemlig blevet gjort opmærksom på, at hidtil ukendte kulturskatte, som angiveligt stammer fra tyverierne, stadig er i omløb.

Det har fået ham til at kræve redegørelser fra justitsministeren og kulturministeren, og i et udvalgssvar af 28. november bekræfter sidstnævnte blandt andet, at ”ikke alle arkivalier fremkom i forbindelse med tyverisagen i 2012-2013”. 

(Se sagen forklaret under dokumentation)

I samme svar forklarer – nu tidligere – kulturminister Bertel Haarder (V) også, at Rigsarkivet på baggrund af en stikprøveundersøgelse genanmeldte sagen om de stjålne tyvekoster til Københavns Politi den 6. februar 2015.

Københavns Politi henlagde dog sagen igen 23. april 2015, og det lykkedes onsdag ikke Altinget at få afklaret baggrunden herfor hos Københavns Politi.

DF: Langt mere åbenhed
Selvom Peter Skaarup har fået svar på en del af sine spørgsmål, undrer han sig over manglende tilgang til centrale oplysninger i sagen. 

”Jeg har en fornemmelse af, at vi ikke har fået alting at vide i denne her sag. Jeg synes, man skal give mere offentlig indsigt,” siger han og henviser blandt andet til Kulturministeriets afvisning af aktindsigt i Rigsarkivets rapport om tyveriet fra februar 2014. 

”Vi har tidligere fået oplyst af rigsarkivaren, at stort set alle de stjålne arkivalier var fundet. Men omvendt har de selv observeret, at de mangler et ret omfattende antal dokumenter,” siger han undrende.

Han forholder sig samtidig kritisk til Rigsarkivets håndtering af sikkerheden og refererer til bogen "Forbrydere uden straf" af Erik Høgh-Sørensen fra 2004.

I bogen bliver der ifølge Peter Skaarup advaret om, at der findes en sortbørshandel for stjålne nazi-dokumenter. Den advarsel kunne være taget mere alvorlig, indikerer DF’eren.

”Man kan få det indtryk, at Rigsarkivet ikke træffer de rigtige forholdsregler for at sikre, der ikke forsvinder dokumenter fra arkivet. Det går jo så også galt i 2013. Jeg vil gerne have, at der bliver fulgt ordentligt op på de manglende dokumenter,” siger han.

Rigsarkivet: Tilgængelighed fra 2020 til 2025
Rigsarkivet er lige netop i gang med at skabe et komplet overblik over arkivalier fra tiden under den tyske besættelse og fra det efterfølgende retsopgør.

Arkivet har igangsat en systematisk gennemgang og sikkerhedsscanning af dokumenterne, som skal være færdig i 2018.

Ifølge rigsarkivar Asbjørn Hellum skal ca. 2 millioner dokumentsider fra retsopgøret efter besættelsen scannes og arkiveres. Herefter vil de blive vist i Rigsarkivets kildeportal ’Arkivalier Online’.

Asbjørn Hellum bemærker dog, at langt de fleste af arkivalierne fra retsopgøret 1945-50 er omfattet af Arkivlovens tilgængelighedsfrist på 75 år. Derfor vil de først blive frit tilgængelige i årene 2020-2025.

Rigsarkivaren oplyser samtidig, at Rigsarkivet på baggrund af den foreløbige gennemgang af materialet ikke har foretaget nye politianmeldelser.

Bertel Haarder oplyser ellers i et aktuelt svar til Peter Skaarup, at Rigsarkivet – øjensynligt i en anden sammenhæng – senest 31. august 2016 foretog anmeldelse til Københavns Politi af en person, ”der skulle være i besiddelse af arkivalier tilhørende staten”. *Rigsarkivet oplyser, at baggrunden herfor var en konkret henvendelse med dokumentation for, at statslige arkivalier var til salg.

Skaarup arbejder for lempet arkivlov
Siden Peter Skaarup stillede sine første spørgsmål i sagen, er Liberal Alliances Mette Bock trådt til som kulturminister.

Det kommer dog næppe til at stoppe Skaarups spørgelyst. Spørgsmålene skal nemlig ses som en del af en større mission fra Dansk Folkeparti.

”Spørgsmålene er også et udtryk for, at vi vil lægge mere pres på myndighederne for mere åbenhed generelt. Vi har eksempelvis oplevet en Tibet-sag, hvor man prøver at dække over nogle ting. Jeg ved ikke, om det er tilfældet her, men det undrer mig, at man siger, at man har afsluttet sagen, hvorefter der så stadig findes ting, som bliver solgt ulovligt,” siger han. 

Skal de danske politikere lade sig inspirere i den sammenhæng, kan de ifølge ifølge Peter Skaarup med fordel kigge over Atlanten.

”Fremadrettet arbejder vi for at få lempet arkivloven på flere centrale punkter. Vi har en meget lukket lov omkring arkivalier – eksempelvis modsat USA. Her kan man næsten se, hvad der foregik fra minut til minut under Cuba-krisen, selvom det var en vanskelig affære for amerikansk sikkerhedspolitik,” slutter han. 

* Sætningen "Rigsarkivet oplyser, at baggrunden herfor var en konkret henvendelse med dokumentation for, at statslige arkivalier var til salg" er tilføjet 1. december kl. 13.00.

Dokumentation

Sagen forklaret:

* I september 2012 henvender amatørhistoriker og politibetjent Martin Magnussen sig til Rigsarkivet. Han har observeret to mænd stjæle omfattende materiale fra Rigsarkivets læsesale.

Rigsarkivet undersøger sagen og indgiver 3. oktober 2012 en anmeldelse til politiet.

To tyve tiltales herefter for at have stjålet mindst 1062 arkivalier i perioden 2009 til 2012 – vurderet til en værdi af mellem halvanden og tre millioner kroner.

Der er primært tale om dokumenter, som omhandler besættelsestiden og retsopgør efter 2. verdenskrig.

* I maj 2013 idømmes den 47-årige Henrik Irdan og 53-årige Kim Dorph Vinther henholdsvis et år og ni måneders fængsel og to års fængsel.

De dømmes skyldige i at have fragtet 1045 arkivalier ud fra Rigsarkivet og det tidligere Landsarkivet for Sjælland via en udhulet papirblok.

De dømte forklarer, at materialet skulle bruges i forbindelse med udarbejdelsen af en bog om krigsveteranen Kaj Buchardt, der kæmpede for tyskerne under krigen. Kaj Buchardt døde i 2009 og var en personlig bekendt til de dømte.

Tyveriet skete ikke med salg for øje, argumenterer de i retten. Kim Dorph Vinther erkender dog at have videresolgt noget af materialet på auktionssiden QXL.

I forbindelse med dommen skriver Ritzau blandt andet, at de stjålne dokumenter ”blev fundet i god stand hos den 53-årige (Kim Dorph Vinther, red.).”

* I maj 2016 ser billedet imidlertid anerledes ud.

Rigsarkivet erkender nu, at dokumenter med oplysninger om den tidligere danske nazist Helmuth Leif Rasmussen er forsvundet. Helmuth Leif Rasmussen er i en alder af 91 år endnu i live, og det er uklart, om han vil skal anklages for krigsforbrydelser.

En sådan sag kan dog blive besværliggjort af de manglende arkiver, vurderer samme Martin Magnussen, som i 2012 opdagede og meldte tyveriet af arkivalierne fra Rigsarkivet.

”Alt det, han fortalte til politiet, lige da han blev anholdt og i dagene efter, det findes ikke længere i arkiverne. Som jeg vurderer det, er mere end halvdelen af sagen forsvundet, måske endda nærmere tre fjerdedele,” siger Martin Magnussen til Berlingske i maj 2016.

Rigsarkivet bekræfter i denne sammenhæng, at Helmuth Leif Rasmussens sagsmappe er ”mangelfuld”.

Det vides ikke med sikkerhed, om de manglende dokumenter kan knyttes til sagen fra 2012-2013, men chefkonsulent Poul Olsen fra Rigsarkivet bekræfter overfor Berlingske, at mindst én af de dømte fra sagen ”teoretisk set har haft mulighed for adgang til netop Helmuth Leif Rasmussens sagsmappe”.

* 28. november 2016 forklarer den nu tidligere kulturminister Bertel Haarder (V), at:

”Rigsarkivet oplyser, at det er kendt, at ikke alle arkivalier fremkom i forbindelse med tyverisagen i 2012-2013. Rigsarkivet genanmeldte på baggrund af en stikprøveundersøgelse sagen til Københavns Politi den 6. februar 2015.”

Af samme svar fremgår det imidlertid også, at Københavns Politi henlægger sagen igen 23. april 2015.

Kilder: Ritzau, DR, Berlingske Tidende, Weekendavisen og Kulturministeriet.


Omtalte personer

Bertel Haarder

MF (V), fhv. minister, fhv. præsident, Nordisk Råd, formand, Det Kgl. Teater, formand, Udenrigsudvalget
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Peter Skaarup

Gruppeformand (DF), MF
student (Aarhus Katedralskole 1982)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser