DF vil kigge indad efter “uforståelig” og “mystisk” vælgerlussing

NEDTUR: Forundringen var næsten lige så udtalt som skuffelsen til Dansk Folkepartis valgfest, efter partiet blev mere end halveret. Partiet vil nu "indgående drøfte", hvordan man kommer videre, fortæller partiformand Kristian Thulesen Dahl.

Med forstenede, ja næsten vantro ansigter bliver der fulgt med i de indløbne stemmer til Dansk Folkepartis valgfest i Snapstinget på Christiansborg.

Til lyden af "Jutlandia" og andre Kim Larsen-klassikere fra tomandsbandet kan DF-medlemmerne på store skærme se mandaterne falde på stribe.

Dansk Folkeparti har fået en vælgerlussing så stor, at den vil kunne mærkes på partiets krop lang tid frem. Partiet er mere end halveret med en tilbagegang fra 37 til 16 mandater og lander ovenikøbet kun et mulehår over ærkerivalerne Radikale Venstre.

“Dybt utilfredsstillende”, “frustrerende” og “skuffende”, lyder det da også prompte fra partisoldaterne.

Men Snapstinget, der til daglig fungerer som Folketingets kantine, emmer ikke blot af skuffelse, men også af dyb forundring. For hvordan kunne det gå så galt?

“Jeg synes, det er uforståeligt, mystisk, ja, jeg forstår det faktisk ikke helt,” lyder det eksempelvis fra partiets næstformand Søren Espersen.

De mistede ministertitler
Og det er svært for Dansk Folkepartis ledelse at forklare den store nedtur. Mange årsager nævnes. Heriblandt presset fra højrefløjen med Nye Borgerlige og Stram Kurs, Socialdemokratiets strammere udlændingepolitik og mediernes konstante fokus på nedturen, der har haft en selvforstærkende effekt.

Fra Søren Espersen lyder der nu også tvivl om, hvorvidt partiet gjorde rigtigt i ikke at gå i regering i 2015.

“Jeg var med i ledelsen dengang og har derfor også det fulde ansvar for beslutningen. På det tidspunkt syntes jeg også, at det var en rigtig god ide, men jeg er ikke sikker på, det var en god idé,” siger han.

Søren Espersen forklarer, at han de seneste år jævnligt er blevet mødt med stor undren over, hvorfor partiet ikke gik med i regering, fordi mange har haft en oplevelse af, at man får langt større indflydelse, når man er i regering.

“Sådan er det ikke nødvendigvis, men jeg tror, det kan være en begyndende årsag. Folk kunne simpelthen ikke forstå det," siger han.

Gruppeformand Peter Skaarup kan godt nikke genkendende til, at det har været svært at forklare danskerne, hvorfor partiet ikke gik med i regering. Men både han og partiformand Kristian Thulesen Dahl forklarer, at alternativet var at gå i regering på et regeringsgrundlag, hvor de ville svigte deres valgløfter. Blandt andet fordi Lars Løkke Rasmussen (V) blokerede for grænsekontrol.

“Det var bestemt ikke en fejl, vi ikke gik i regering, men selvfølgelig anerkender jeg, at der i dag kan være vælgere, som er ofre for den argumentation, at vi ikke dengang var parate til at tage ansvar, og så vælger at skifte til et andet parti,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Rød eller blå?
Partiformanden påpeger samtidig, at Dansk Folkepartis flirt med Socialdemokratiet under valgperioden har gjort partiet sårbart for angreb og kan have resulteret i tab.

“Der er ingen tvivl om, at samarbejdet har været afgørende for, at vi har fået så stor politisk indflydelse de sidste fire år, som vi har, men omvendt har det også gjort os til et let offer for en argumentation om, at vi svigtede det borgerlige Danmark og spørgsmålstegn ved, om vi nu var et borgerligt parti,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Og det er helt essentielt for partiet, at der ikke kan sås tvivl om, hvorvidt Dansk Folkepartis grundbase er et borgerligt-nationalkonservativt parti, som bygger på de traditionelle konservative og borgerlige værdier, påpeger Morten Messerschmidt.

Har S-samarbejdet skabt tvivl om det?

“I journalistkorpset har man i hvert fald kunnet konstatere rigtig mange, der har causeret over, hvorvidt Dansk Folkeparti var rødt eller blåt, og alt andet lige har det givet anledning til, at der er nogle, også i vælgerskaren, som har tvivlet på, om vi nu var røde eller blå, og det må ikke ske,” siger Morten Messerschmidt.

Politikken står fast
Rundt om de rød- og hvidternede duge i Snapstinget bruges servietter og vifte flittigt til at borttvinge svedperler, måske som en konsekvens af både sommervarmen og partiets nedsmeltning. Dansk Folkeparti har fået det dårligste valgresultat siden partiets første folketingsvalg i 1998.

Alligevel skal der ikke rokkes ved det politiske projekt, lyder det samstemmende fra de DF’ere, som Altinget møder.

“Jeg synes ikke, vi skal gentænke, hvad Dansk Folkeparti er. Vores dna er, som det er. Men måske vi skal gentænke, hvordan vi præsenterer projektet,” siger Kenneth Kristensen Berth (DF).

Tilsvarende lyder det fra Peter Skaarup, der peger på partiets kommunikation, når man den kommende tid skal kigge indad.

“Vi har i hvert fald ikke været gode nok til at trænge igennem med nogle af de her budskaber om, hvorfor vi ikke gik i regering, og hvorfor vi havde det samarbejde med Socialdemokraterne,” siger han.

Turne rundt i landet
Politikken, grundlaget og partiets dna står fast, pointerer også Kristian Thulesen Dahl.

"Men der kommer en periode nu, hvor vi har brug for i partiet at sætte os ned og virkelig indgående drøfte, hvordan vi skal bruge erfaringerne fra nederlaget i dag til at komme stærkt igen," siger han.

Til brug for den proces har han planlagt en tur rundt i hele landet til lokalforeningerne.

“Jeg vil tage mod råd fra dem, og så koger vi det sammen til en plan for, hvordan vi skal stille os,” siger han.

Og der er brug for en "stor evalueringsproces", mener Søren Espersen, der fortæller, at partiets ledelse allerede inden for de næste par dage vil samles for at tage fat på spørgsmål som “hvad gør vi nu” og “hvordan kommer vi videre”.

For partiets potentiale er langt større, end valgresultatet afspejler, mener han.

“Jeg vil nok ikke sige, at 21 procent er vores niveau (valgresultat fra 2015, red.), men vi skal efter min opfattelse ligge på en 17-18-19 stykker,” siger han.

Hvad gør vi nu, lille du?
Det tynder kraftigt ud i Snapstinget, efter tarteletter, frikadeller og flæskesteg er blevet fortæret til vin og dansk øl.

Kristian Thulesen Dahl står endnu tilbage, og det gælder også på formandsposten, gør han helt klart.

“Jeg har det grundlæggende sådan, at en kaptajn på broen ikke skal forlade skibet, når det stormer, når man er i modvind, og skibet virkelig er ude i uroligt farvand.” 

Men er du den bedste kaptajn til at styre det skib?

“Jeg er helt overbevist om, at jeg er i stand til at bringe partiet tilbage til fremgang. Troede jeg ikke det, ville jeg tage mit gode tøj og gå. Jeg ville føle, at jeg svigtede partiet, hvis jeg kastede håndklædet i ringen på et tidspunkt, hvor jeg mener, at partiet mere end nogensinde har brug for, at vi er nogle, der står med rank ryg og er parat til at føre partiet videre,” siger Kristian Thulesen Dahl.

Valgaftenen for Dansk Folkeparti synes at slutte der, hvor bandet i Snapstinget startede.

Ud af højttalerne gjalder Kim Larsens sang "Hvad gør vi nu, lille du?"

Samme spørgsmål stiller mange DF-medlemmer nu formentlig Kristian Thulesen Dahl.

 

Forrige artikel Prognose: Selv under spærregrænsen kan to af de små partier komme i Folketinget Prognose: Selv under spærregrænsen kan to af de små partier komme i Folketinget Næste artikel Her er de små og store dramaer, du skal holde øje med ved valget Her er de små og store dramaer, du skal holde øje med ved valget
Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.