Steen Petersen fra Dansk Folkeparti har trukket sig som formand for Faxe Kommunes beskæftigelses- og integrationsudvalg.
Det skriver DR.
Udmeldingen kommer, efter at Steen Petersen i weekenden opfordrede spansk politi til at skyde mod migranter i et opslag på sin facebook-profil. En udmelding, der fik Socialdemokraterne i udvalget til at bestemme sig for at stille et mistillidsvotum til formanden. Men nu har han selv trukket sig. Det bekræfter Dansk Folkeparti i Faxe på deres facebook-side.
Før et møde i udvalget sagde Knud Erik Hansen, der er byrådsmedlem i Faxe Kommune for Socialdemokratiet, at udmeldingerne var uacceptable.
"Det er en skærpende omstændighed, at Steen Petersen i første omgang fremførte sine synspunkter på vegne af integrationsudvalget i Faxe Kommune og dermed tog hele udvalget til indtægt for de her synspunkter. Det er fuldstændig uacceptabelt for os," fortæller Knud Erik Hansen til DR.
Partiets gruppeformand i Faxe Byråd, Eli Jacobi Nielsen, skrev tidligere i dag på gruppens facebook-side, at Dansk Folkeparti i Faxe ikke støtter opfordringer til unødig voldsanvendelse og dermed finder Steen Petersens formuleringer uheldige.
Steen Petersens opslag blev også anmeldt af en borger i Lundby.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
















































