DF's norske søsterparti brænder sig på regeringsmagt

Omstillingsprocessen til regeringsparti har over et længere perspektiv handlet om at smide ukontrollerbare partimedlemmer ud af partiet, etablere kontakt til organisationer i civilsamfundet, herunder fagbevægelsen, og så vælge en mindre kontroversiel leder i Siv Jensen.

Anders Ravik Jupskås
Lektor ved institut for statsvitenskap, Oslo Universitet

I Danmark debatteres, hvornår Dansk Folkepartis fremgang i meningsmålingerne også betyder, at partiet vil gå efter regeringsansvaret. Imens har Fremskrittspartiet i Norge taget ansvaret på sig for første gang og har nu i godt et år siddet i regering med Høyre.

Og ikke overraskende har regeringsansvaret kostet vælgere. Men sjældent i så stort omfang som det er sket for Fremskrittspartiet. Siden partiet gik i regering i september 2013, er vælgerne nærmest fosset ud:

Det er klart, at partierne er nødt til at være mindre populistiske, men det er ikke givet, at deres indflydelse eller tilslutning bliver mindre. 

Anders Ravik Jupskås
Lektor ved institut for statsvitenskap, Oslo Universitet

Ved valget fik Fremskrittspartiet 16,6 procent af alle stemmer, og i enkelte målinger i december er partiet nu nede på 10 procent. Og siden 2008, da partiet var i opposition, er tilslutningen i meningsmålingerne skrumpet ind til en tredjedel.