DI: Ulandsstrategi skaber nye danske job

FORLIG: Den nye udviklingspolitiske strategi og nye penge til at mobilisere private investeringer til at nå FN’s verdensmål skaber også nye danske job, lyder det fra DI. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) ser dog ikke danske job som et mål i sig selv.

Hvis målene skal nås, kræver investeringer for mellem 1,9 og 3,1 billioner US dollars hvert eneste år frem til 2030 – men i 2015 var verdens samlede ulandsbistand på ca. 130 milliarder US dollars.
Hvis målene skal nås, kræver investeringer for mellem 1,9 og 3,1 billioner US dollars hvert eneste år frem til 2030 – men i 2015 var verdens samlede ulandsbistand på ca. 130 milliarder US dollars.Foto: UN Photo/Eskinder Debebe
Kasper Frandsen

Der er nye danske arbejdspladser i sigte med den nye udviklingspolitiske strategi, som regeringen for nylig landede et bredt politisk forlig om.

Sådan er meldingen fra Dansk Industri.

”Vi tror i høj grad, at der kommer danske arbejdspladser ud af den nye strategi. Danske virksomheder vil få lettere ved at få risikovillig kapital til at involvere sig i de gode projekter på eksempelvis det afrikanske kontinent. Vi kan bidrage til at løse de lokale udfordringer,” siger underdirektør i DI, Peter Thagesen.

Et af mottoerne i den nye strategi er ’fra bistand til business’, der handler om at styrke erhvervslivets muligheder for at mobilisere private investeringer til at skabe en bæredygtig udvikling i ulandene. Det handler også om at skabe vækst og job i udviklingslandene.  

Danske virksomheder vil få lettere ved at få risikovillig kapital til at involvere sig i de gode projekter på eksempelvis det afrikanske kontinent.

Peter Thagesen
Underdirektør i DI

Alene i forhold til 2016 lægges der fra 2017 op til mere end en tredobling af denne type af midler, så der i 2017 vil være 620 millioner kroner til området.

I 2017 vil cirka halvdelen af disse midler gå til Investeringsfonden for Udviklingslande, IFU, der tilbyder rådgivning og risikovillig kapital til danske virksomheder, som ønsker at gøre forretning i udviklingslande og vækstmarkeder.

”Hvis de penge kommer ud at arbejde, betyder det, at danske virksomheder kommer til at spille en mere aktiv rolle – og det vil betyde, at det vil smitte positivt af på beskæftigelsen i Danmark. Vi plejer at sige, at det også hjælper danske interesser. Og det er der heller ikke noget galt i,” siger Peter Thagesen.

Han vil dog ikke komme med et bud på, hvor mange danske job, der kan være i regeringens nye retning for dansk udviklingsbistand.

I tråd med verdensmål
Ifølge Peter Thagesen ”harmonerer” den nye udviklingspolitiske strategi godt med de 17 nye globale bæredygtighedsmål, som FN præsenterede i september 2015. Målene handler blandt andet om at udrydde absolut fattigdom og skabe gode job på verdensplan.

”Det private har svaret på mange af de udfordringer, der er i forhold til at sikre eksempelvis bæredygtig energi eller rent drikkevand. Der er i mange af de lande, vi sammenligner os med skåret ned på bistanden, og derfor er det alfa omega at få en langt større privatsektorinvolvering,” siger han.

Inddragelse af den private sektor fremhæves af FN som en vigtig aktør for at nå målene. For hvis målene skal nås, vil det kræve investeringer for mellem 1,9 og 3,1 billioner US dollars hvert eneste år frem til 2030 – men i 2015 var verdens samlede ulandsbistand på cirka 130 milliarder US dollars.

Ikke mål i sig selv
Og netop derfor peger også udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) på, at det er afgørende at inddrage den private sektor for at nå FN’s verdensmål.

”Den officielle bistand kan ikke alene sikre FN’s verdensmål. I forhold til det der er skitseret fra FN’s side i forhold til at nå verdensmålene kan man se, at det ikke er tilstrækkeligt med traditionel bistand. Derfor skal vi have erhvervslivet mere med,” siger hun.

Er det et mål at skabe danske arbejdspladser?

”Nej, men det er en fantastisk mulighed for at skabe elektricitet på en grøn måde, som måske også betyder et nyt marked for en anerkendt dansk virksomhed. Jeg vil ikke sige, at man skal forvente danske job. Men kommer der job ud af det, er det da positivt,” lyder det.

Alle partier undtagen Enhedslisten indgik 18. januar 2017 et forlig om en overordnet strategi for, hvad der bliver de overordnede prioritetsindsatser for de næste fem års danske udviklingsbistand.

Partiets udviklingsordfører, Christian Juhl, mener nemlig, at fundamentet med den nye aftale fortsat er dansk egeninteresse, vækst og frihandel.

”Det er ikke blot egoistisk og bagudskuende, det er helt forkerte værktøjer i en verden, der har akut brug for bekæmpelse af ulighed og fattigdom,” sagde Christian Juhl blandt andet efter præsentationen af forliget.

IFU er blandt i fuld gang med at etablere en ny fond, der får 100 millioner ulandskroner til at starte op i 2017 og som skal hjælpe med at nå FN’s verdensmål.

Dokumentation

Det står der i den udviklingspolitiske og humanitære strategi om 'Finansiering af bæredygtig udvikling':

"FN har estimeret, at hvis verdensmålene skal nås over de næste 15 år, kræver det øgede globale investeringer for mellem 1,9 og 3,1 billioner USD – hvert år. Den offentligt finansierede udviklingsbistand, hverken kan, skal eller bør løfte denne udfordring alene.

Udviklingssamarbejdet er fortsat en af de vigtigste kilder til kapitaltilførsel i de mindst udviklede, skrøbeligste og fattigste lande og dermed en afgørende del af det økonomiske grundlag i disse sammenhænge. Men i mellemindkomstlandene er det ikke den finansielle tyngde af det offentligt finansierede udviklingssamarbejde, der gør forskellen, men hvordan den gennem partnerskaber kan bidrage til at katalysere og mobilisere privat finansiering, viden og ny teknologi til udviklingslandene. Det vil fremadrettet være både nødvendigt og hensigtsmæssigt at sikre flere alternative kilder til finansiering af verdensmålene i udviklingslandene; kilder, der samtidig vil bringe ny viden, kompetencer, teknologi og innovation med sig.

Først som sidst er det udviklingslandene selv, der skal levere det afgørende bidrag til egen, bæredygtig udvikling. Vi agerer på efterspørgsel fra landene selv og understøtter deres ambitioner og planer for bekæmpelse af fattigdom og konflikter, fremme af bæredygtig vækst og udvikling. Udviklingslandene må i stigende grad mobilisere egne ressourcer gennem en styrket indsats via skattesystemer, bekæmpelse af skattely og et bedre erhvervsklima til fremme af private investeringer, økonomisk frihed og respekt for privat ejendomsret. Ulighed i samfundene skal håndteres gennem de rammebetingelser, der gør, at det enkelte menneske har frihed og lige muligheder til at tage hånd om sin egen og familiens fremtid. De nationale regeringer skal også i den sammenhæng efterleve den internationale 2030-dagsordens princip om ’ikke at efterlade nogen’."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00