DI: Der skal skub i Offentligt Privat Samarbejde

Ifølge Michael Svane, der er direktør i DI Transport, har OPS endnu ikke vundet det helt store indpas i Danmark på grund af dels politiske og ideologiske holdninger om, at det bør undgås og dels økonomiske overvejelser om rentabiliteten.

"Der hersker en principiel diskussion om, hvorvidt vi kommer til at betale en overpris ved at indgå OPS. Det er jo klart, at de private - som for eksempel pensionskasser - der investerer, også skal have et afkast, og den diskussion har været med til at bremse udbredelsen af OPS," siger Michael Svane, der alligevel ser flere fordele end ulemper.

"Fordelen er, at det offentlige måske ikke har råd til at prioritere et bestemt stykke infrastruktur, selvom behovet er der, men ved at indgå et OPS kan man alligevel få det gennemført og finansieret - og så går det ikke fra den bevillingsramme, staten har til store infrastrukturprojekter," siger Michael Svane.

Infrastruktur skal være markedsbaseret
DI holdt onsdag konference om infrastruktur som vækstdriver for Danmark og benyttede lejligheden til at præsentere sin nye vision for 2050 "Fremtidens Mobilitet og Transport".

Der hersker en principiel diskussion om, hvorvidt vi kommer til at betale en overpris ved at indgå OPS. Det er jo klart, at de private - som for eksempel pensionskasser - der investerer også skal have et afkast, og den diskussion har været med til at bremse udbredelsen af OPS.

Michael Svane
Direktør, DI Transport

En af organisationens visioner er, at alle fremtidige infrastrukturprojekter skal vurderes ud fra, hvorvidt de er egnede til OPS, både i forhold til anlæg, drift og vedligehold. Holdningen er, at et mere markedsbaseret transportsystem vil sikre både mere infrastruktur og mere mobilitet for pengene.

Investere, hvor det er mest rentabelt
Ifølge Michael Svane bør vi investere der, hvor det er mest samfundsøkonomisk rentabelt og erfaringer fra Holland viser, at midlerne rækker 10-20 procent længere med Offentligt Privat Samarbejde. Han mener derfor, at man bør se fordomsfrit på OPS som en del af en værktøjskasse, man kan gøre brug af over en bred kam.

"Efter min mening kan det benyttes på mange områder. Jeg ser ingen begrænsninger i det, men selvfølgelig skal projektet have en vis størrelse, før det er interessant og rentabelt," siger Michael Svane og nævner jernbaneinfrastrukturen som et sted, hvor OPS kunne være benyttet på for eksempel signalprogrammet.

Flere former for OPS
Store anlægsprojekter som Øresunds- og Storebæltsforbindelsen er et resultat af et Offentligt Privat Samarbejde, men OPS findes i mange forskellige typer og størrelser.

En form er at give en privat virksomhed mulighed for at etablere og drive et stykke infrastruktur og opkræve afgifter i en periode på for eksempel 30 år. En anden og mildere version, som Michael Svane kalder "OPP light" er, at en privat virksomhed blot skal sikre en hurtig etablering og færdiggørelse af et projekt.

Både V og SF bakker op
Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, der også deltog i onsdagens konference, er ligesom direktøren i DI varm fortaler for OPS. Han mener, det er helt nødvendigt at indtænke nye, alternative finansieringsmodeller, hvis vi vil sikre de nødvendige investeringer i infrastrukturen:

"Der er knaphed på anlægskroner, og der er samtidig en lang række infrastrukturprojekter, der er nødvendige at gennemføre, hvis vi vil have et velstående samfund. Derfor er vi nødt til at søge nye veje og lade private investorer komme på banen," siger Kristian Pihl Lorentzen, der mener, at en oplagt mulighed OPS er ved en kommende københavnsk havnetunnel.

Han mener, at der er behov for en skabelon for, hvordan vi i Danmark kan lave OPS i større skala, end vi gør i dag og fremhæver, at regeringen er på vej med en køreplan.

Også SF's trafikordfører, Anne Baastrup, er fuldstændig enig i, at der skal tænkes nyt i forhold til finansiering af vores infrastruktur.

"Jeg mener helt klart, at forskellige former for OPS er vejen frem. Pengene strækker ikke til alt det, der er behov for, så det er nødvendigt at finde ud af, hvor vi skal satse," siger Anne Baastrup, der synes det er vigtigt at indhente idéer og forslag fra blandt andre kommunerne.

Ekspert er skeptisk
Direktør på DTU Transport, Niels Buus Kristensen, er mere skeptisk end Christiansborgs politikere og Dansk Industri. Han mener, det er vigtigt, at man ikke opfatter det centrale i OPS som en finansieringskilde.

"Pengene kan kun komme fra borgernes lommer via brugerbetaling eller fra staten via skattebetaling - som også er fra borgernes lommer. Men når staten låner via privat finansiering, skal pengene også betales tilbage i det lange løb, og det er normalt ikke smart, at staten låner penge af private til at betale sine udgifter, da det kan risikere at blive dyrere på sigt, fordi private kræver en højere forrentning," siger Niels Buus Kristensen.

Han mener, at politikerne har en tendens til at falde i den grøft, at hvis statskassen er slunken, må man ty til OPS, som ofte kræver brugerbetaling. En tilgang han advarer kraftigt imod:

"Hvis man skal gøre det, skal man kunne se nogle fordele organisatorisk, for eksempel, at man får lagt ansvaret for drift og vedligehold hos dem, der skal have ansvar for at bygge projektet. Det kan gøre de samlede omkostninger billigere og sikre at infrastrukturen løbende vedligeholdes optimalt," siger Niels Buus Kristensen.

Han mener, at brugerbetaling enten skal dække vejnettet generelt eller kan være godt, hvor der er naturligt monopol. Det vil sige, hvor der ikke er nærliggende alternative ruter,  som eksempelvis ved faste forbindelser som Storebæltsforbindelsen eller Femernbælt.