DIIS: Et samlet Norden i Nato er det største geopolitiske nybrud for regionen siden Den Kolde Krig

Finsk og svensk Nato-medlemskab betyder, at mulighederne for nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde er bedre end nogensinde, skriver Mikkel Runge Olesen og Jakob Linnet Schmidt.

Placeholder image
Bliver Finland og Sverige en del af Nato vil det vende op og ned på nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde, skriver Mikkel Runge Olesen og Jakob Linnet Schmidt. Foto: Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Finlands og Sveriges medlemskab af Nato er som bekendt endnu ikke endeligt afgjort, og navnlig tyrkisk modstand udgør fortsat en forhindring. Men falder dette på plads, er der tale om den største geopolitiske forandring i Norden siden afslutningen på den kolde krig.

I en rapport, der udkom et par måneder før den russiske invasion af Ukraine, viste vi i samarbejde med nordiske forskerkolleger blandt andet, at Sverige og Finland allerede inden invasionen i betydelig grad havde nærmet sig Nato og USA, som begge lande nu anså som deres vigtigste sikkerhedspolitiske samarbejdspartner.

De svenske og finske beslutningstagere så også i stigende grad Rusland som en sikkerhedspolitisk udfordring, som det dengang blev formuleret. Men samtidig stod det dengang klart, at ikke mindst den folkelige modvilje i begge lande gjorde spørgsmålet om Nato-medlemskab uaktuelt.

Medlemskab er en fordel for Nato

Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 resulterede i et yderligere skred i de finske og svenske beslutningstageres trusselsopfattelse af Rusland.

Men nok så vigtigt førte det til et fundamentalt stemningsskift i de svenske og finske befolkninger. Mest markant i Finland, hvor støtten til Nato-medlemskab steg fra lidt over en fjerdedel i januar 2022 til mere end tre fjerdedele i maj. Udviklingen så lige sådan ud i Sverige, om end mindre voldsom. På denne baggrund søgte både Finland og Sverige i midten af maj som bekendt om optagelse i Nato.

For Putin er svensk og finsk Nato-tilslutning et geopolitisk selvmål af rang

Mikkel Runge Olesen og Jakob Linnet Schmidt, hhv. seniorforsker og ph.d.-stipendiat, Dansk Institut for Internationale Studier

Finsk og svensk Nato-medlemskab rummer gode muligheder for Nato. Ikke alene får alliancen lukket Østersøen af og får i kraft af svensk og finsk territorium bedre muligheder for forsvarsplanlægning i forhold til at sikre forstærkninger til at imødegå angreb på eksempelvis de baltiske lande.

Hertil kommer, at både Sverige og Finland har teknologisk avancerede styrker, hvis organisation og udrustning i årevis er blevet strømlinet til at matche Nato’s standarder.

Og så er begge lande stabile demokratier, der klart opfylder Nato’s oprindelige målsætninger om at være en alliance til forsvar af blandt andet demokrati og retsstatsprincipper.

For Putin er svensk og finsk Nato-tilslutning omvendt et geopolitisk selvmål af rang. En sådan tilslutning var ikke mulig før invasionen, der med ét fjernede årtiers Nato-modstand i de svenske og finske befolkninger.

Det bedste, Putin kan håbe på, er selvbestaltede begrænsninger med hensyn til atomvåben og/eller udenlandske troppestationeringer i stil med de politiske fredstidsforbehold, som Danmark og Norge tog i 1950’erne.

Nordisk skel forsvinder

Bliver Finland og Sverige en del af Nato vil det ligeledes vende op og ned på nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Men samtidig er det også kulminationen på en udvikling, der har været undervejs siden Ruslands annektering af Krim i 2014, der bragte Finland og Sverige tættere på USA, Nato og de nordiske Nato-lande.

Med Finland og Sverige i Nato forsvinder det skel, der historisk har udgjort den mest fundamentale barriere for dybden i nordisk samarbejde og forsvarsintegration

Mikkel Runge Olesen og Jakob Linnet Schmidt, hhv. seniorforsker og ph.d.-stipendiat, Dansk Institut for Internationale Studier

I rapporten har vi beskrevet, hvordan de enslydende sikkerhedsopfattelser og -strategier har gjort de nordiske lande langt mere interessante samarbejdspartnere for hinanden.

Foruden øget dialog på alle niveauer har det blandt andet resulteret i fælles øvelser og en række konkrete aftaler. Blandt andet om luftovervågning og om at give militære styrker adgang til hinandens territorium.

Samarbejdet har dog især taget sigte på fredstid og været begrænset af, at det formelt ville ophøre i en krise- eller konfliktsituation, hvor Nato ville blive toneangivende for de nordiske Nato-lande.

Med Finland og Sverige i Nato forsvinder det skel, der historisk har udgjort den mest fundamentale barriere for dybden i nordisk samarbejde og forsvarsintegration. Det giver nye muligheder for intensiveret nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde i både fredstid, krise og konflikt/krig.

Styrker nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde

Landenes integration i Nato’s fælles forsvarsplanlægning medfører en bred vifte af muligheder for nordisk koordinering og planlægning, hvor områder såsom øget samarbejde om overvågning og suverænitetshåndhævelse, beredskabssamarbejde og totalforsvar fremstår som nogle af de mest oplagte.

Det er ikke ensbetydende med, at nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde udelukkende skal finde sted i Nato-regi. NORDEFCO, Nordic Defence Cooperation, er eksempelvis fortsat et relevant forum for nordisk samarbejde og konsultation.

Centralt står imidlertid, at det fundamentalt skal gentænkes og fremtidssikres ud fra de nye strukturelle forhold som svensk og finsk Nato-medlemskab udgør.

Læg hertil ophævelsen af det danske forsvarsforbehold samt Norges deltagelse i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Samlet set betyder det, at mulighederne for intensiveret nordisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde er bedre end på noget tidligere tidspunkt.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser