Debat

Direktør i tænketank: Det er på tide at droppe dansk grænsekontrol

DEBAT: EU har vist handlekraft og fået god kontrol med vores ydre grænser. Derfor bør vi fjerne grænsekontrollen, der ingen saglige argumenter har længere, men bare er udtryk for symbolpolitik, skriver direktør i Tænketanken Europa. 

Grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse var et midlertidig svar på krisen i 2015, men den er efterhånden mere symbolpolitik end realpolitik, mener direktør i Tænketanken Europa. 
Grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse var et midlertidig svar på krisen i 2015, men den er efterhånden mere symbolpolitik end realpolitik, mener direktør i Tænketanken Europa. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Nikolai Evereth Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bjarke Møller
Direktør, Tænketanken Europa

Det er snart på tide at overveje, om den midlertidige danske grænsekontrol til Tyskland stadig giver mening.

Takket være en stribe effektive tiltag fra EU's side er det nemlig lykkedes at nedbringe antallet af flygtninge og irregulære migranter over Middelhavet i rekordtempo.

Hvor der i 2015 kom over 1,1 million mennesker over Middelhavet, ender tallet i år nok under 150.000. Som følge heraf har vi også set kraftige fald i antallet af asylansøgere, og for Danmarks andel er antallet nu lavere end tilbage i 2008.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Undervejs har de politiske uenigheder været store, og krisetopmøder har stået i kø, mens diplomaterne har brugt uanede af timer på at finde nogle holdbare kompromisser.

I dag må vi konstatere, at det har virket.

Selvfølgelig er der udfordringer i fremtiden, og nogle maler fanden på væggen, men faktum er, at EU har ret godt kontrol med de ydre grænser lige nu.

Bjarke Møller
Direktør, Tænketanken EUROPA

EU har vist handlekraft
EU har lukket VestBalkan ruten, indgået en effektiv aftale med Tyrkiet, hjulpet Libyens kystvagt, destrueret hundredvis af menneskesmuglerbåde i Middelhavet, sikret over et dusin hjemsendelseaftaler og etableret et fælles europæisk kyst og grænseværn, der med Frontex har styrket kontrollen med de ydre europæiske grænser.

Mens populister og højreekstremister rundt om i Europa står og råber op, har EU faktisk vist handlekraft og leveret løsninger, der begynder at virke. Big time.

Senest har Kommissionens formand Jean-Claude Juncker oveni anbefalet, at EU udbygger Frontex fra 1700 til hele 10.000 mand.

Hvor tit hører vi danske politikere sige tydeligt tak til EU-fællesskabet, fordi det hjælper os med at sikre de ydre grænser, i stedet for selv at tage æren?

EU har god kontrol med ydre grænser 
Den tyske forbundskansler Angela Merkel er undervejs blevet udskældt som den allerstørste syndebuk, fordi hun i august 2015 rakte armene ud og sagde: Wir schaffen das.

Siden da har dette moment af generøsitet og medmenneskelighed delt europæerne.

I dag kan Merkel vel næsten tillade sig at sige: Wir haben es geschafft.

Selvfølgelig er der udfordringer i fremtiden, og nogle maler fanden på væggen, men faktum er, at EU har ret godt kontrol med de ydre grænser lige nu.

Så godt, at nogle ligefrem kalder det et Fort Europa.

Danmark må overkompensere
Selvfølgelig er der stadig meget mere, der kan og bør gøres i bestræbelserne på at opbygge en mere robust asyl- og udlændingepolitik, som gør EU-landene bedre i stand til at håndtere de fremtidige udfordringer.

Danmark er desværre forbeholdsramt og temmelig marginaliseret i den debat, så vi må håbe, at de andre EU-lande når til enighed om fornuftige og sammenhængende løsninger.

Danmark må hjælpe til, når vi kan.

Og nogle gange overkompensere, som vi har gjort det i forhold til EU's nye Africa Trust Fund.

Vi skal væk fra adhoc-politikken 
Investeringer, et tættere økonomisk partnerskab og bedre handelsaftaler med Afrika er vigtige, så incitamenterne til at migrere bliver mindre.

Man bør også overveje at få oprettet nye civiliserede modtagecentre og udrejsecentre i Nordafrika.

Det kommer til at koste penge, og senest har EU indledt en dialog med Egypten om et samarbejde, der bygger videre på erfaringerne fra Tyrkiet aftalen.

Det fremskudte grænsesamarbejde, der fjerner menneskesmuglernes incitamenter, og samtidig åbner legale veje for andre, såsom kvoteflygninge, kan tage toppen af presset udefra.

Der findes ikke enkelte og lette løsninger, men gennem EU kan vi forhåbentlig få sammenhængende og robuste svar.

Det er på tide, at vi kommer væk fra adhoc- og anekdote politikken på dette område.

Selv om der åbenlyst er uenigheder i EU-kredsen, er de konkrete resultater siden 2015 dog så imponerende, at al snak om EU som syndebuk burde skammes ud.

Ingen saglige argumenter tilbage for grænsekontrol 
Og det bringer mig tilbage til den danske grænsekontrol.

De saglige argumenter for at bevare den er faldet bort.

Da regeringen forlængede den i foråret, sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, at der er "stadig pres på Europas ydre grænser og udfordringer med migranter, der flytter sig op gennem Europa. Samtidig er der fortsat en alvorlig terrortrussel mod Danmark, hvilket gør grænsekontrollen nødvendig."

Presset er til at overse nu, og som EU-landenes ledere fastslog på Salzburg-topmødet forleden, er antallet af irregulære grænsegængere "endda lavere end i årene før krisen".

Den anden del af forklaringen er også ved at blive udhulet.

I 2017 døde 68 mennesker i hele EU-landene som følge af terror, og det var under halvt så mange, som mistede livet i den danske trafik alene.

Europols indsats mod terrorismen begynder at virke.

Aldrig før har EU-landene delt flere informationer og data på tværs af grænserne end i dag, og sidste år blev over 1200 personer anholdt mistænkt for terrorisme, og heraf var to tredjedele i Frankrig og Storbritannien.

16 procent af alle terrorforsøg i 2017 kom fra Jihad-terrorister, konkluderer Europol i en rapport, mens 67 procent kom fra separatistiske og nationalistiske grupperinger.

Tankevækkende læsning i disse tider.

Risikoen for kriminalitet har aldrig været lavere 
Frygten for en enkelt syrisk tændstikmand anholdt i Rødby bør ikke overskygge glæden over de mange, der pågribes og afsløres i EU-landene.

På grund af effektivt politi- og efterretningsarbejde og veludviklet deling af data via EU's databaser har vi fået langt mere sikkerhed i Europa.

Idag lever vi på verdens fredeligste og sikreste kontinent, og aldrig før har risikoen for at blive udsat for kriminalitet været lavere for borgerne i Danmark.

Og EU's Europol-samarbejde og Schengen-databaser er effektive instrumenter i kampen mod kriminaliteten over grænserne, og EU's ETIAS visumsystem ved de ydre grænser er sammen med EU's Eurodac database over asylansøgere også noget, som Danmark drager fordel af.

Grænsekontrollen ligner mere symbolpolitik 
Det er på høje tid, at politikken i højere grad bygger på fakta, rationalitet.

Det gælder også debatten om den midlertidige grænsekontrol, der ad flere omgange er forlænget med brædder.

Den har også haft en høj pris, som man taler alt for lidt om.

Ikke kun er det et dårligt signal at sende vil vores naboland, Tyskland, der er Danmarks største eksportmarked. Den binder også et helt politidistrikt på at lave tilfældig stikprøvekontrol ved grænsen, mens der opstår tocifrede fald i sigtelsesprocenten for grov kriminalitet, hærværk og tyveri i Danmark.

Noget der reelt svækker borgernes sikkerhed og tryghed i stedet for at øge den.

Grænsekontrollen ved den dansk-tyske grænse var et midlertidig svar på krisen i 2015, men den er efterhånden mere symbolpolitik end realpolitik.

Eller som Inger Støjberg meget præcist svarede i et svar til Folketinget 30. august 2018: "Presset på vores grænser er taget af."
 

Dokumentation

Migration var igen øverst på dagsordenen, da EU's stats- og regeringschefer mødtes til topmøde onsdag 19. september.

Jean-Claude Juncker fremsætte blandt andet sine forslag til både et styrket EU-grænsekorps og et grænseagentur. Han har blandt andet lovet 10.000 ekstra grænsevagter frem mod 2020. Et forslag, der af Kommissionen bliver kaldt en game changer.

Altinget benytter anledningen og sætter i en paneldebat fokus på EU's migrations-, flygtninge- og asylpolitik.

Skal EU gøre mere for at kontrollere Europas ydre grænser og tilstrømningen af migranter og flygtninge til Europa? Er håbet om en omfordeling mellem medlemslandene helt dødt? Tallene er tilbage på før-flygtningekriseniveau, så hvorfor er det stadigvæk det emne, som dominerer dagsordenen i EU? Og hvad er det helt præcist, EU skal gøre?

Mød panelet her:

- Mads Fuglede (V), flygtninge- og integrationsordfører
- Sofie Carsten Nielsen (R), EU- og integrationsordfører
- Søren Søndergaard (EL), EU-ordfører
- Morten Messerschmidt (DF), MEP
- Morten Helveg Petersen (R), MEP
- Christian Friis Bach, Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp
- Sune Lægaard, lektor i filosofi og forsker i immigration ved Roskilde Universitet
- Bjarke Møller, direktør for Tænketanken Europa
- Stine Bosse, formand for Europabevægelsen


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
executive leadership (Columbia Uni. 2014)

0:000:00