Direktører: Regeringen sender sin Arne-regning til de allermest udsatte borgere

DEBAT: Det vil være en katastrofe, hvis pengene til Arne-aftalen tages fra den gruppe af ledige, der i dag står længst fra arbejdsmarkedet, skriver direktører fra fem selvejende aktører.

Psykisk syge, socialt udsatte og andre grupper, for hvem det manglende job blot er én ud af en række udfordringer, risikerer at betale Arne-regningen, skriver fem direktører.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Christina Grøntved, Jakob Hougaard, Marianne Breth Hansen, Inge Bak og Jon Krog

Hhv. direktører i Incita, Dansk Råstof, HKI, Huset Venture og branchedirektør i Selveje Danmark

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Arne skal have ret til tidlig pension. Det var Socialdemokratiets politik inden valget og i oktober indgik S-regeringen en aftale med støtte fra Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti.

Aftalen sikrer, at Arne nu kan trække sig fra arbejdsmarkedet efter 40 års tro tjeneste. Også selvom Arne faktisk fortsat kan arbejde. Aftalen blev gjort til lov 21. december sidste år.

Isoleret set er det måske også rimeligt nok, men det er dyrt. I 2025 anslås det, at aftalen vil koste os cirka 3,4 milliarder kroner om året. Det rejser så spørgsmålet om, hvor de mange penge skal komme fra.

For uanset hvor rimeligt man end måtte opfatte aftalen, vil pengene jo ikke dale ned fra himlen.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Pengene går til dem, der ikke orker
Aftaleparterne peger på, at en del af pengene skal findes gennem et "samfundsbidrag" fra den finansielle sektor og beskatning af selskabers ejendomsavancer.

Men det efterlader stadig 1,1 milliarder kroner, og de penge skal ifølge aftalen findes gennem "ændringer af den kommunale beskæftigelsesindsats", som samlet set skal tilvejebringe en besparelse på 300 millioner kroner i 2022, 750 millioner kroner i 2023 og en årlig besparelse på 1,1 milliarder kroner fra 2024.

Det vil være en katastrofe, hvis Arnes ret til at trække sig fra arbejdsmarkedet ender med at være det, der forhindrer andre i nogensinde at betræde det.
Christina Grøntved, Jakob Hougaard, Marianne Breth Hansen, Inge Bak og Jon Krog
Hhv. direktører i Incita, Dansk Råstof, HKI, Huset Venture og branchedirektør i Selveje Danmark

Man skal altså let karikeret tage pengene, i alt 1,1 milliarder om året, fra de mennesker, der drømmer om at komme i arbejde for i stedet at give dem til de mennesker, der ikke kan eller orker at være på arbejdsmarkedet længere.

Reformen af den kommunale beskæftigelsesindsats, hvor man agter at finde den årlige milliardbesparelse, skal understøttes af en nytænkning i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Det skal få jobcentrene til at bruge ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.

Læs også

Flere kontanthjælpsmodtagere skal i job, så Arne kan gå på tidlig pension

Urimelig katastrofe
Der er sikkert et vist potentiale at hente, selvom budgetterne allerede i dag er presset af covid-19.

Men da det samtidig fremgår af aftalen, at pengene i beskæftigelsesindsatsen skal bruges der, hvor de giver størst effekt, kan vi som selvejende aktører på beskæftigelsesområdet godt frygte, at pengene bliver taget fra den gruppe af ledige, der i dag står længst fra arbejdsmarkedet.

Det vil sige fra de psykisk syge, de socialt udsatte og andre grupper af mennesker, for hvem det manglende job blot er én ud af en række udfordringer.

Hvis det sker, ja så lader man i realiteten de allermest udsatte borgere betale for en stor del af Arnes tidlige pension. Det er simpelthen ikke rimeligt, og det synes også at stå i skærende kontrast til den politik som flere af aftaleparterne har.

Hvorfor skriver vi så det her indlæg nu? Loven er jo som sagt vedtaget.

Det gør vi, fordi der endnu ikke er truffet en endelig beslutning om, hvordan besparelserne på beskæftigelsesområdet skal udmøntes. Vi skriver det indlægget, fordi det er for sent, når først besparelserne er besluttet og systemet langt til rette.

Vi skriver det, fordi det vil være en katastrofe, hvis Arnes ret til at trække sig fra arbejdsmarkedet ender med at være det, der forhindrer andre i nogensinde at betræde det.

Politik har aldrig været vigtigere