Djøf-formænd: Nej, Knud Aarup, topembedsmænd går ikke altid fri

DEBAT: Topchefer i både stat, kommuner og regioner kan sagtens blive afskediget eller flyttet fra en post, også selv om der formelt ikke er noget at komme efter, når sagen bliver undersøgt, skriver Hanne Fugl Eskjær og Henning Thiesen fra Djøf. 

Af Hanne Fugl Eskjær og Henning Thiesen
Formand for Offentlige Chefer i Djøf og formand for Djøf

Knud Aarups kronik i Altinget den 11. september 'Det er gift for tilliden, at topembedsmænd går fri i møgsager' rejser en relevant debat om tilliden til vores politiske og administrative systemer i Danmark. Og om vi har de rigtige instrumenter til at undersøge sager, der måske ikke er blevet håndteret korrekt.

Desværre er præmissen for indlægget forkert. Og konklusionerne holder derfor heller ikke vand.

Selvom en spritny måling lige har vist en kæmpe fremgang i danskernes tillid til blandt andet regeringen og embedsmændene i lyset af håndteringen af coronakrisen, vil vi på ingen måde bagatellisere, at vi de senere år har oplevet et fald i tilliden til vores politiske og administrative myndigheder i Danmark.

Mange topchefer i både den offentlige og private sektor har ganske korrekt valgt at være medlemmer af Djøf. Vi har derfor et indgående kendskab til, at topchefer i både staten, kommunerne og regionerne også kan risikere at blive afskediget eller flyttet fra en post. Også selv om der formelt ikke er noget at komme efter, når sagens detaljer bliver undersøgt.

Vi lever i et retssamfund 
I Danmark er det ikke forbudt at afskedige medarbejdere eller chefer. Men prisen for en afskedigelse afhænger naturligvis af alvorsgraden, og om der rent faktisk foreligger et juridisk ansvar i den pågældende sag. Vi lever heldigvis i et retssamfund, og de færreste ønsker vel et system, hvor man kan fyre løs, uden at det har en pris for arbejdsgiveren?

I alle ansættelseskontrakter er der aftalt et sæt spilleregler, hvis arbejdsgiveren ønsker at bryde ansættelsen. Hvis der er sket en fejl, er der et helt katalog over mulige sanktioner. Det spænder fra en påtale til egentlig afskedigelse. Djøfs udgangspunkt er ikke, at chefer altid er ansvarsfri, men at en arbejdsgiver naturligvis skal respektere kontraktens ordlyd.

Første skridt er derfor at få undersøgt en sag, så man kan finde ud af, hvad der er op og ned. Djøf har flere gange kritiseret, at det ofte tager meget lang tid at få belyst en sag grundigt.

Der mangler åbenlyst nogle instrumenter i værktøjskassen, hvor kendte undersøgelsesformer som advokatundersøgelser og egentlige undersøgelseskommissioner ikke dækker hele behovet.

Der er brug for nye værktøjer 
Djøfs forslag er at indføre et nyt instrument, en hurtig forundersøgelse, hvor man kan få afdækket, om der rent faktisk er tilstrækkelig substans i en sag til at sætte en egentlig undersøgelse i gang.

En sådan undersøgelse vil kunne kvalificere beslutninger om det videre forløb i en sag. Og den vil kunne identificere, hvad der i givet fald er brug for at få belyst nærmere.

Det vil kunne speede processen op, hvor mange undersøgelser i dag trækker ud i årevis. Det er hverken godt for tilliden til vores politiske eller administrative systemer eller de involverede personer, der svæver i uvished i årevis.

Vi har svært ved at se, hvordan ønsket om at få flere politisk udpegede embedsmænd skulle styrke tilliden til vores myndigheder.

Alle embedsmænd skal selvfølgelig loyalt arbejde for at realisere den politik, vores folkevalgte politikere har vedtaget. I andre lande, hvor man har flere politisk udpegede embedsmænd, der kommer og går med regeringen, har man også møgsager og skandaler.

At man er politisk udpeget fjerner ikke risikoen for, at en sag løber af sporet. Eller at man skal behandle alle ordentligt, uanset deres ansættelsesform.

Bureaukrati er ikke altid et onde 
I Djøf er vi overbeviste om, at løsningen i høj grad ligger i at holde fast i de helt grundlæggende dyder i den offentlige forvaltning om lovlighed, sandhed, faglighed og partipolitisk neutralitet.

Og så er det centralt, at den offentlige sektor lytter til kritikken fra Rigsrevisionen og sikrer, at der er styr på administrative regler og rutiner, så man bedst muligt kan forebygge svindel og misbrug.

Alt bureaukrati og administration er ikke af det onde, selvom det nogen gange udlægges sådan i den offentlige debat.

En styrkelse af befolkningens tillid til den offentlige forvaltning helt afgørende, men det handler i højere grad om, at vi bliver bedre til at forebygge møgsagerne.

Den debat er mere relevant, end hvor hurtigt man kan fyre en chef. At kaste offentligt ansatte chefers retssikkerhed ud med badevandet er derfor ikke den rigtige medicin mod faldende tillid.

Forrige artikel Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af Kronik: Jeg vågnede op i et samleje, jeg ikke vidste, jeg var en del af Næste artikel Eva Flyvholm: Migrant-dramaet på Mærsk Etienne er et politisk svigt Eva Flyvholm: Migrant-dramaet på Mærsk Etienne er et politisk svigt
Konservatives fremgang sker på bekostning af V

Konservatives fremgang sker på bekostning af V

VÆLGERNE VANDRER: Næsten ni ud af ti af Konservatives nye vælgere satte kryds ved Venstre ved sidste folketingsvalg. Det viser en ny analyse af, hvordan vælgerne er vandret siden valget i juni 2019.