Djøf: Fri os for uddannelsessnobberi

Af Lisa Herold Ferbing
Formand for Djøf

Altinget rejser en god og relevant debat om, hvordan vi kan få flere unge faglærte. Tak for det.

Danmark, danske virksomheder og det danske samfund har brug for faglærte, ligesom vi har brug for akademikere, professionsbachelorer og alle de kreative ildsjæle, der ikke lige kan puttes i en kasse.

For Djøf handler det ikke om et enten/eller, men om et både/og.

Djøf ønsker ikke at flertallet skal være akademikere
Jeg vil gerne slå fast med syvtommersøm og et par ekstra skruer, at Djøf ikke har noget ønske om, at flest muligt skal være akademikere eller djøf'ere.

Paletten af uddannelser skal naturligvis matche behovene på arbejdsmarkedet.

 Jeg vil samtidig gerne advare mod, at debatten om unges uddannelsesvalg ledsages af påstande om, at vi overuddanner unge i Danmark.

Lisa Herold Ferbing
Formand, Djøf

Men jeg vil samtidig gerne advare mod, at debatten om unges uddannelsesvalg ledsages af påstande om, at vi overuddanner unge i Danmark.

Det vil jeg lige så klart afvise. En ung med en hvilken som helst uddannelse er bedre stillet end en ung uden uddannelse.

Samfundet har brug for dygtige unge, der kan gribe fremtiden. Med uddannelse ruster vi de unge til at kunne navigere i en usikker verden, hvor ingen af os ved, hvordan den teknologiske udvikling påvirker vores job og fag.

Hver femte står uden uddannelse
Den store udfordring er derfor, at op imod hver femte i en ungdomsårgang står tilbage på perronen, når uddannelsestoget er kørt, uden en kompetencegivende uddannelse.

Uanset om den er af boglig eller håndværksmæssig karakter.

Djøf ser meget gerne, at flere unge vælger en faglig uddannelse i stedet for ingen uddannelse. For mig at se er det store problem i de unges uddannelsesvalg, at de bliver vejledt for dårligt.

Det oplyste valg er nemlig det gode uddannelsesvalg. Enhver skal vælge uddannelse ud fra lyst, evner og ambitioner.

Og det er ikke finere at være en dygtig jurist eller økonom end en dygtig elektriker eller tømrer.

Desværre er virkeligheden, at vejledningsindsatsen er skåret ned. I dag gives der kun individuel vejledning til unge, der er erklæret ikke-uddannelsesparate. Alle andre må nøjes med kollektiv vejledning.

Det giver sikkert mening ud fra et ressourcemæssigt hensyn.

Men spørgsmålet er, om de unge i tilstrækkeligt omfang hjælpes godt på vej i uddannelsessystemet, når de skal træffe store og afgørende valg for deres fremtid allerede i 15-års alderen i 9. klasse.

Unge udsætter valget
I den alder er det vanskeligt at overskue mulighederne og konsekvenserne. Og hånden på hjertet: Hvor mange af læserne her på Altinget havde en klar karriereplan som 15-årig?

For rigtig mange betyder det, at det almene gymnasium bliver en måde at udsætte valget på i tre år.

En problemstilling Noemi Katznelson og Arnt Vestergaard Louw fra Center for Ungdomsforskning også berørte i deres indlæg 8. december om, at unge vil holde alle døre åbne så længe som muligt.

Man skal kunne vælge om
I effektivitetens og arbejdskraftsudbuddets navn har politikerne også reduceret de unges muligheder for at vælge om, hvis de er endt på den forkerte hylde. Det skal der naturligvis være plads til.

Desværre hører man historier om unge, der i deres uddannelsesvejledning kun er blevet præsenteret for de muligheder, de gymnasiale retninger giver.

For mig at se er det afgørende, at vejledningen åbner dørene til både de faglige og de gymnasiale uddannelser som ligeværdige og attraktive fremtidsveje.

I 2018 skal vi have mod til at droppe vanetænkning, og give os tid til en reel debat om systemet er skruet sammen på den rigtige måde.

Under alle omstændigheder er Djøf modstander af uddannelsessnobberi. Så drop automatpiloten, hvor det sikre valg er folkeskole – gymnasium – og universitet. Det er det rette valg for nogle, men ikke for alle.