Lærer: Skoleelever mangler praktisk dannelse

DEBAT: I den forgangne uge har vi fulgt med i Undervisningsministeriets ambitiøse plan for at løfte brugen af IT i skolen, men hvor er den ambitiøse plan for at løfte de praktiske fag i skolen? spørger lærer Katrine Diduch.

Af Katrine Diduch
Lærer, Skælskør Skole

Der var engang en pige. Hun gik i 6. klasse. Pigen var stille og gjorde sjældent et væsen ud af sig.

Hun rødmede, hvis hun blev spurgt om noget. Og hun ville allerhelst gå i ét med tapetet i undervisningen. Hun tvivlede på sig selv, til trods for at der kun kom fornuftige ord ud af hendes mund.

Jeg underviste pigen i dansk og i håndværk og design. I dansk var hun usikker. I håndværk og design bestemt ikke.

Dér havde hun gåpåmod, var nysgerrig og var ikke bange for at lave fejl. Hun kunne vælge værktøj og materialer, og havde forstand på de forskellige teknikker. 

Nogen vil tænke, at hun har haft en god læremester. Svaret er ja: hendes mor, hendes far og mig. For fortjenesten er ikke kun min.

Pigen er vokset op i et hjem, hvor der er et fællesskab om at arbejde med hænderne, uanset hvilke projekter der sættes i gang. Den praktiske dannelse har været en naturlig del af hendes opvækst. 

Elever mangler praktiske evner
Men elever med praktisk dannelse er ved at være en uddød race i folkeskolen. Det ser jeg dagligt:

  • Når elever i indskolingen ikke kan klippe med en saks, binde knuder eller lyne deres flyverdragt op.
  • Når elever i 4. klasse ikke ved, hvad en hammer er, eller hvor deres tøj kommer fra.
  • Når elever i 6. klasse ikke ved, hvad en omelet er, aldrig har vasket op før, og aldrig har været med til at lave mad.
  • Når 8.klasses elever forsøger at lave en bil i deres projektopgave, men har limet hjul på paprør, der er limet på bilen, og dermed selv har forhindret den i at gøre dét, en bil gør: køre.

Dette er blot eksempler på elever med manglende praktisk dannelse. Det er en bekymrende udvikling.

Bekymrende på mange punkter men i særdeleshed, fordi det er blevet skolens ansvar at lære eleverne den praktiske dannelse. Et ansvar, som meget få tager på deres skuldre. 

Fordi det kræver tid og penge at tænke praktisk dannelse ind i alle fag i hele skolen. Det er ikke nok med 3 år på skoleskemaet.

Det kræver tid at få usikre, stærke og ligeglade piger og drenge til at se sammenhængen mellem de boglige og praktiske fag. Til at skabe flerfaglige forløb, hvor selvtilliden i de praktiske fag forsøges overført til de boglige og omvendt. 

Både for at udvikle den enkelte elevs praktiske dannelse, men også for at give dem langt flere muligheder. For uden den praktiske dannelse, hvorfor skal eleverne så vælge en erhvervsuddannelse? 

Det er virkelig godt, at undervisningsministeren tager ansvaret på sine skuldre. Og jeg forventer, at planen for at få mere praktisk arbejde ind i hele skolen kommer til at være lige så ambitiøs, som planen der skal løfte brugen af IT i skolen.

Forrige artikel Opråb fra Danva: Danmarkhistoriens største skattesag skal løses politisk Opråb fra Danva: Danmarkhistoriens største skattesag skal løses politisk Næste artikel HK: Verden er forandret – også for fagbevægelsen HK: Verden er forandret – også for fagbevægelsen
  • Anmeld

    Paul Sehstedt

    Så sandt som der står skrvet...

    Jeg er enige med debatøren om, at børn og unge har for lidt praktisk viden. Men det har de lært fra deres forældre, at man ikke behøver for curlingmor og curlingfar rydder alt af vejen...

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Erhvervsakademierne er den største fejl.

    Det bliver jo ikke bedre af, at håndværksuddannelserne er blevet kamufleret ind i et pseudo-akademisk miljø med såkaldte "erhvervsakademier" som ingen under 30 år fatter en pind af i forhold til begrebet håndværk.

    Så de unge i skolernes afgangsklasser oplever ikke et tilgængeligt uddannelsesvalg der også omfatter håndværk. Og det hele bliver værre, når de af debatter i offentligheden får det fejlagtige indtryk, at livslønnen er højere efter de boglige videregående uddannelser, hvilket jo kun passer for et mindre segment.

    Og endeligt har uddannelsessystemet begået den store fejl, at markedsføre gymnasiet som forberedelse til universiteterne. Men sådan er det ikke. En studentereksamen er en glimrende, og ofte nødvendig, forudsætning for mange håndværksuddannelser, så gymnasiet skal tales ind i en helt anden funktion i det danske uddannelsessystem.

  • Anmeld

    Jørgen Jørgensen

    Og kunstneriske fag, som musik, sang, bevægelseskunst, og ægte håndværk mm.


    Og indfør Philosofikum på alle uddannelser, så mennesker ikke reduceres til et vedhæng til systemet og dets maskiner.