DMU: Vi kender stadig ikke naturens tilstand

NATUR: DMU har nu offentliggjort rapporten om tabet af §3-natur. Miljøministeren har allerede afsat 36 millioner til en ny registrering af arealerne, men det rækker ikke til at vurdere naturens tilstand, påpeger DMU. Socialdemokratiet er utilfreds med ministerens plan.
Foto: Peder Størup
Anders Jerking
DMU offentliggjorde tirsdag den længe ventede rapport om tabet af §3-natur. Den viser, at der langt fra er styr på registreringerne af naturen.

"Rapporten dokumenterer, at vi ikke ved ret meget om den beskyttede natur. Vi har ikke engang styr på, hvor den er henne," siger seniorrådgiver Bettina Nygaard om rapporten, der viser, at 2-5,6 procent af den beskyttede natur er gået tabt, og at 7-10 procent natur er overset i de vejledende registreringer.

"Det er bekymrende, for den natur, som ikke er registreret, får jo ikke samme opmærksomhed hos borgere eller myndigheder," siger Bettina Nygaard.

I alt har DMU fundet afvigelser på 10-20 procent i forhold til registreringerne.

Penge til ny registrering 
Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede allerede i efteråret - på baggrund af foreløbige tal fra DMU - at sætte 36 millioner af til en nyregistrering af §3-naturen. Undersøgelsen skal via luftfoto klarlægge, hvor §3-områder kan være forsvundet, og hvor ny natur er opstået. I tvivlstilfælde skal der aflægges feltbesøg i området.

På et samråd i sidste uge i Folketingets miljøudvalg sagde miljøminister Karen Ellemann (V), at de afsatte penge betyder, at man kan finkæmme naturen, så der kan tegnes et mere retvisende danmmarkskort.

"I VKO-aftalen er der afsat 36 millioner til at gennemgå Danmarks areal og se på alle de §3-beskyttede søer, moser, heder enge, overdrev og strandenge, så vi får en opdateret, ensartet og landsdækkende §3-registrering," sagde ministeren på samrådet.

Ikke kendskab til tilstand 
Men DMU påpeger, at der kun er afsat penge til feltundersøgelser i de områder, hvor der er tvivl om registreringen. Alle de områder, hvor registrering og luftfoto stemmer overens bliver ikke besøgt, og derfor får man ikke overblik over naturens tilstand i §3-områderne.

"Et samlet overblik over naturens tilstand forudsætter en kortlægning i felten af hele §3-naturen," siger Bettina Nygaard og påpeger, at der er vanskeligt at lave en fornuftig naturforvaltning, når man ikke kender naturens tilstand.

"Når vi har som mål at bremse tilbagegangen i biodiversiteten, så er det nødvendigt at vide, hvor biodiversiteten er, og hvordan den har det. Hvis man skal lave en prioriteret indsats, så er det nødvendigt at vide, hvor man kan gavne biodiversiteten mest for pengene, ellers får man ikke den biodiversitetsgevinst, som man ellers kunne få," siger hun.

Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, er ikke tilfreds med ministerens nye registrering. Hun kræver klarhed over naturens tilstand.

"Det er et kæmpestort problem, at vi ikke får overblik over naturtilstande. Vi skal tænke omkostningseffektivt i forhold til naturen, og derfor bliver vi nødt til at prioritere. Der er det vigtigt at vide, hvor det haster, og hvor indsatsen kan vente. Hvis ikke vi har undersøgt og registreret naturtyperne, hvordan skal vi så kunne prioritere?" spørger hun.

Hun vil nu bede miljøministeren beregne, hvor meget det vil koste at tilstandsvurdere hele §3-naturen.

Også Danmarks Naturfredningsforening kræver en grundigere registrering - som efter foreningens opfattelse skal munde ud i en permanent beskyttelse.

"Vi skal nu i felten, finde de områder, der reelt er natur og få dem sikret permanent. Der er kolossal forskel på, om naturen har fået lov at udvikle sig over hundredvis af år, eller om man netop har opgivet dyrkning af en tidligere kornmark", siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse.

Stor forskel på kommuner
DMU's stikprøvekontrol viser i øvrigt, at der er meget stor forskel på, hvor meget §3-natur der er gået tabt i de enkelte kommuner. DMU har ikke undersøgt, hvorfor der er så store forskelle, men Bettina Nygaard mener, at der er tale om flere faktorer, blandt andet at der er stor forskel på, hvor meget natur der er i kommunerne; at der er forskel på strukturen i landbruget, hvor nogle af de kommuner med et lille tab af §3-natur er præget af små hobby-brug, mens andre kommuner med større tab er domineret af store planteavlere. Endelig peger Nygaard på, at der har været forskel på, hvor ofte myndighederne har været ude i områderne at registrere.

"Hvis lodsejerne jævnligt opdager, at kommunens biolog kommer forbi, så er man måske mere opmærksom på, at der noget, som man skal passe på," siger hun.

 

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

Mette Gjerskov

MF (S), ordfører for miljø og verdensmål
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1993)

Ella Maria Bisschop-Larsen

Fhv. præsident, Danmarks Naturfredningsforening
cand.scient. i biologi (Københavns Uni. 1978)

0:000:00