Om  
Camilla Kjems

Bornholmsk født mediechef ny direktør for TV 2/Bornholm

Mediechef i Aller Media, 50-årige Camilla Kjems, er ny direktør for TV 2's regionale station på Bornholm.

Redaktionen

Bornholmsk fødte Camilla Kjems overtager direktørstolen på TV 2/Bornholm i Aakirkeby efter Jan Jørgensen, som stopper og går på pension efter 28 år på posten. Det oplyser TV 2/Bornholm selv.

Camilla Kjems, der er BA i retorik fra Københavns Universitet i 2003, kommer fra en stilling som ansvarshavende mediechef hos Aller Media og har mere end 20 års erfaring som leder i mediebranchen.

Hun har stået i spidsen for at transformere blade og magasiner ind i den teknologiske tidsalder og udvikle formater og indhold, der taler ind i tidens tendenser og nye teknologier, og har på den måde erfaring med at hente nye generationer ind i brugerskaren.

Hun er også kendt i en bred offentlighed som dommer i TV 2’s boligprogram ”Sommerdrømme”.

Camilla Kjems kommer med en solid ledelseserfaring og blev i 2022 kåret som Årets Leder i medie- og kommunikationsbranchen.

"Vi er rigtig glade for at kunne præsentere Camilla Kjems som ny direktør. Camilla kommer med en solid erfaring fra mediebranchen, og jeg er overbevist om, at hun er den rette til at tage TV 2/Bornholm med ombord på den digitale forandring, vi ser foran os. Jeg ved, at der i branchen er stor respekt for Camillas faglighed og ikke mindst hendes ledelsesstil," siger bestyrelsesformand Klaus Vesløv.

Camilla Kjems er født og opvokset på Bornholm og ser frem til at vende hjem til øen igen.

"Mit hjerte banker for Bornholm, og jeg glæder mig til at komme hjem og være med til at udvikle TV 2/Bornholm, så stationen også i fremtiden er bornholmernes foretrukne medie på tværs af digitale platforme. Som jeg ser det, har TV 2/Bornholm en væsentlig lokal samfundsopgave i at informere, inspirere og samle bornholmerne gennem skarp, inspirerende og perspektivrig journalistik."

Hun starter senest 1. september 2023.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Kjems

Kommende direktør, TV 2/Bornholm (1/9), afgående mediechef, Aller Media, forfatter
BA i retorik (Københavns Uni. 2003)

0:000:00