DN tvivler på Aukens pesticid-indsats

I sidste uge blæste miljøminister Ida Auken til hård kamp mod pesticider efter Rigsrevisionens og Statsrevisorernes voldsomme kritik af de senere års indsats. Ministerens kurs tilfredsstiller dog langt fra Danmarks Naturfredningsforening.

"Jeg synes ikke, at Ida Auken gør nok for at modvirke den kritik, som Rigsrevisionen er kommet med," siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

I fredags lagde miljøministeren op til en hård kurs mod det stigende pesticidforbrug. Hun vil sikre bedre kontrol, bedre beskyttelseszoner ved vandboringer, og at Miljøstyrelsen handler hurtigere ved fund af pesticidrester i varslingssystemet. Derudover gjorde ministeren opmærksom på, at regeringen barsler med nye pesticidafgifter til næste år (læs mere her).

Udmeldingen var en reaktion på en sønderlemmende kritik af statens pesticid-indsats fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne, hvor årsagen til problemerne ifølge ministeren skal tilskrives den tidligere regering:

Mit signal til ministeriet har været helt klart. Jeg forventer, at de problemer, som Rigsrevisionen peger på, allerede er blevet eller bliver løst hurtigst muligt.

Ida Auken
Miljøminister (SF)

"Jeg ser det primært som en kritik af den politiske ledelse. Som en kritik af, at pesticid-strategien fra 2004-09 overhovedet ikke virkede. Politisk har man ikke givet de rigtige virkemidler, og det strammer vi op nu," sagde hun til Altinget.

Kritik af embedsmænd
Rigsrevisionen retter imidlertid også en stor kritik mod embedsværket, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

"Det er ikke kun en kritik af den politiske ledelse. Det er også en skarp kritik af embedsmændene i Miljøministeriet, for Rigsrevisionen skriver Miljøministeriet hele vejen igennem og ikke ministeren," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, der peger på, at hun ikke kan huske en så skarp kritik fra Rigsrevisionen på miljøområdet, selvom hun har fulgt det i omkring 30 år.

Rigsrevisionen peger blandt andet på, at "Miljøministeriets administration af godkendelsesordningen har været mangelfuld", og at manglerne har medført, at der mellem 2000-2011 har været pesticider på markedet i op til fem år, "som burde have været forbudt eller haft en begrænsning i anvendelsen som følge af risiko for nedsivning til grundvandet".

Af bemærkningerne fra Statsrevisorerne rejses der også en hård kritik af Miljøministeriets indsats, som de peger på, har været "helt utilstrækkelig."

Ny struktur
Netop det problem tager miljøministeren ikke hånd om, mener Danmarks Naturfredningsforening, som peger på, at en løsning kan være at ændre strukturen i Miljøministeriet. Her bør miljøministeren først og fremmest se på, om det giver mening, at det som i dag er de samme embedsmænd, der godkender sprøjtegifte, som også senere skal gribe ind, hvis der viser sig problemer.

"Hvis man først godkender et middel, og det så efterfølgende ikke holder vand, så bliver et indgreb også en kritik af ens egen indsats. Derfor kan det være sundt, hvis det er andre, der fører tilsyn med det," siger Elle Maria Bisschop-Larsen, der dog understreger, at de ting ministeren er kommet med på flere punkter peger i den rigtige retning.

Hvad med de følsomme områder?
Foreningens ønsker således endnu flere tiltag og peger på, at ministeren også mangler at svare på, hvordan hun vil sikre en kortlægning af, hvilke områder der er særligt pesticidfølsomme. Rigsrevisionen peger her på, at "Miljøministeriet ikke har tilvejebragt et grundlag for udpegningen af særligt pesticidfølsomme områder", som ikke er beskyttet af godkendelsesordningen og varslingssystemet, så der derfor kan være behov for særlig beskyttelse.

"Der er stadigvæk steder i landet, hvor man bør holde op med at sprøjte, fordi godkendelsesordningen ikke sikrer, at man ikke forurener grundvandet. Og de områder er aldrig blevet udpeget, og det er alvorligt," siger Ella Maria Bisschop-Larsen.

Auken: Ministeriet retter op
Ida Auken lægger ikke skjul på, at de senere års indsats har været for dårlig, og hun var ikke overrasket over den hårde kritik fra Rigsrevisionen. Hun mener dog ikke, at det er nødvendigt at se yderligere på indsatsen i Miljøministeriet, da hun forventer, at embedsværket nu retter op på problemerne.

"Mit signal til ministeriet har været helt klart. Jeg forventer, at de problemer, som Rigsrevisionen peger på, allerede er blevet eller bliver løst hurtigst muligt," siger Ida Auken i en mail til Altinget, hvor hun peger på, at regeringen ønsker en styrket pesticidindsats.

"Vi vil skærpe varslingssystemet, fokusere på beskyttelseszoner omkring drikkevandsboringer og vedtage en ny pesticidafgift, der skal nedbringe forbruget og belastningen af sprøjtegifte," siger hun.

EL tilfreds
Ministeren bliver bakket op af regeringens parlamentariske grundlag, Enhedslisten, der vil give embedsværket tid til at vænne sig til en minister, der "virkelig blæser til kamp mod pesticider".

"Når man går fra en politisk ledelse med en anden dagsorden, så skal den nye minister også til at sikre sig, at de nye tider sætter sig igennem hele vejen ned gennem embedsmandssystemet. Derfor synes jeg, det er godt, at hun sender et klart signal om, hvor vi skal hen," siger Enhedslistens miljøordfører Per Clausen.

Han mener, at miljøministeren i det kommende stykke tid skal holde et vågent øje med, om ministeriet får rettet op på problemerne, som han mener, der har været alt for mange af.

"Det er klart, at vi på baggrund af Rigsrevisionens kritik er kommet i tvivl om, hvor ypperlig sagkundskaben er i Miljøministeriet. Og derfor skal hun og vi andre holde et skarpt øje på, om miljøministerens pesticidmål bliver efterlevet," siger Per Clausen.